Spring til indhold

#27 Flere Supercykelstier

Supercykelstier skal få flere til at cykle og flere til at cykle langt.

Odense Kommune er i fuld gang med at udbygge nettet af Supercykelstier, der skal få flere til at cykle over længere strækninger - typisk 5-20 km i hver retning. I regi af Byregion Fyn er der udarbejdet et forslag til et samlet net af Supercykelstier, som går på tværs af kommunegrænserne. 

Der er tale om ca. ti forskellige Supercykelsti-ruter, der vil kunne forbinde Odense med: 

  • Munkebo 
  • Langeskov
  • Årslev
  • Morud
  • Søndersø
  • Otterup

Hvad er en Supercykelsti?

En Supercykelsti er en cykelrute, der har lidt mere at byde på end en normal cykelsti. 

Supercykelstierne har:

  • Større bredde, så de er afpasset antallet af cyklister og det stigende antal ladcykler og elcykler. Dermed forbedres fremkommeligheden og sikkerheden
  • Få og korte stop
  • God belægning
  • Services som pumper, cyklist gelænder mv. undervejs

 

Kortet nedenfor viser planerne for Supercykelsti-ruterne med visning af de eksisterende, de planlagte og de strækninger, som der pt. er bevilget midler til. De planlagte Supercykelstier og krydsninger er pt. ikke finansieret.

 

Billede af flere supercykelstier 
 
Supercykelsti strækning Prisoverslag
Centrum - Bellinge 11.500.000
Bellinge Fælled til Holkebjergvej 8.000.000
Skovalléen (hen over jernbanebroen 3.000.000
Tunnel Rødegårdsvej under Munkerisvej 30.000.000
Ringvejen 10.500.000
Kanalvej, Stige - Gammelsø 7.500.000
Fraugde til Niels Bohrs Alle 100.000
Tunnel Slettensvej under Bladstrupvej 15.000.000
Nyborgvej, Ejbygade - kommunegrænsen 14.500.000
I alt 105.900.000

 

Læs mere i handlingsplanen

 

Status, november 2021 

By- og Kulturforvaltningen har fået tilsagn om 40% i tilskud fra Vejdirektoratets pulje for cykelfremme til at anlægge supercykelsti på Hjallesevej, Svendborgvej og Odensevej på strækningen fra Benedikts Plads til Energivej. Samlet koster projektet 21,7 mio. kr.

Med prioriteringen af anlægsrammen for 2020 blev der afsat 5,0 mio. kr. til første etape af projektet. Forvaltningen har brugt 2020 på at forberede projektet og EU-udbud på rådgivningen. De resterende midler er nu bevilget, og selve anlægsarbejdet igangsættes og forventes færdigt i 2022.

Projektet medfører, at i alt 4.585 m enkeltrettede cykelstier udvides/forbedres, og at et langt stræk med cykelbaner på Svendborgvej ændres til cykelstier. Herudover sikres en række krydsninger, så trafiksikkerheden forbedres for cyklister.

 

 

 

Økonomi

 

Samlet budget 2017-2024 Afsat i 2022 Afsat i alt fra 2017-2022
115,9 mio. kr.  0 mio. kr. 10 mio. kr.

By- og Kulturforvaltningen