Spring til indhold

En kærlig hånd til Agedrup & Bullerup

Den lokale aftale for Agedrup & Bullerup er godkendt af Odense Byråd - du kan læse mere om aftalen og projekterne på denne side.

Foto af Agedrup Skole med følgende tekst henover: "En kærlig hånd til Agedrup & Bullerup #VelfærdensFundament".
Skolegården på Agedrup Skole.

Som en del af Velfærdens Fundament, har byrådet i Odense besluttet at afsætte 12,8 mio. kr. til at styrke Agedrup & Bullerup med Agedrup Skole som omdrejningspunkt for lokalområdet. Der vil både blive investeret i tiltag rundt omkring i Agedrup & Bullerup og i en modernisering af Agedrup Skole.

 

Den lokale aftale for Agedrup & Bullerup blev godkendt af Odense Byråd den 31. august 2022. Her kan du se en status på, hvor langt de forskellige projekter er. Den bliver opdateret hver tredje måned:

Se status for projekterne i Agedrup & Bullerup (PDF)

 

Sådan fordeler pengene sig

Du kan se hovedpunkterne fra den lokale aftale for Agedrup & Bullerup her:

Lokalsamfund: 1,9 mio. kr.

  • Ungdomsklub: 600.000 kr.
  • Hyggelige siddemiljøer på Sankt Hans pladsen: 200.000 kr.
  • Hyggelige siddemiljøer på Agedrup Skole: 150.000 kr.
  • AV udstyr til hal og gymnastiksal: 70.000 kr.
  • Fortov på Brolandvej: 200.000 kr.
  • Hvid stribe på broen ved Agedrup Skole: 30.000 kr.
  • Mulig hastighedsbegrænsning på 40 km/t på Brolandvej: Ingen omkostninger
  • Opdeling mellem bløde og hårde trafikanter omkring Agedrup Skole: 200.000 kr.
  • Opgraderingen af stien i det grønne område mellem Oldermandsgyden og Agedrup Skole: 100.000 kr.
  • Etablering af mødested i Vester Kærby: 150.000 kr.
  • Modernisering af skolens udeområder: 200.000 kr.

 

Modernisering af Agedrup Skole: 6,5 mio. kr.

  • Oprettelse af kreativt centrum med nyt håndværk- og designlokale: 3.000.000 kr.
  • Have/terrassedøre i alle klasser: 1.500.000 kr.
  • Renovering/modernisering af naturfagslokaler: 1.000.000 kr.
  • Renovering af skolekøkken: 1.000.000 kr.

 

Vedligehold af Agedrup Skole: 4,4 mio. kr.

  • Gymnastiksale/scene
  • Maling af facader
  • Udskiftning af vinduer
  • Udbedring af mangelfuld ventilation
  • Udskiftning af tag
  • Opretning af asfalt
  • Maling af vægge og udskiftning af gulvbelægning
 

Her kan du læse den lokale aftale for Agedrup & Bullerup (PDF).

 

Den lokale aftale bygger på en omfattende borgerinddragelse, hvor lokalområdets borgere og foreninger havde mulighed for at komme med bidrag gennem et spørgeskema og et borgermøde. Du kan læse opsamlingen på borgerinddragelse ved at klikke her.

 

Kvartårlig status fra dit lokalområde

Vil du følge med i, hvordan projektet og initiativerne udvikler sig i dit lokalområde? Så kan du tilmelde dig kvartårlig status her. Du vil højst modtage fire mails om året, og du kan altid framelde dig igen.

 

Baggrund

Odense skal også i fremtiden være kendetegnet ved stærke forstæder og lokalsamfund, der igennem fællesskab, nærhed og kendskab til hinanden danner rammerne for en god tilværelse for både børnefamilier og alle andre, der ønsker at bo tæt på og i storbyen. Her er folkeskolerne helt centrale, fordi de i dag er et naturligt lokalt omdrejningspunkt og udgør et oplagt afsæt for den videre udvikling og styrkelse af lokalområderne.

Odense Byråd har besluttet at investere 1,8 milliarder kroner i velfærden frem mod 2030. Heraf 625 millioner kroner til lokalsamfund samt vedligehold og modernisering af byens folkeskoler. Bag aftalen står et samlet byråd.

Borgmesterforvaltningen