Fælles faglige forpligtelser

Feedback 

En positiv feedbackkultur skal styrkes blandt de fagprofessionelle. En kultur, der bygger på nysgerrighed over for barnet, for problemstillinger og for muligheder og potentialer, giver de bedste betingelser for den tidlige indsats. En positiv feedbackkultur kan være med til at styrke samarbejdet blandt kollegaer og på tværs af professioner.

Et professionelt mindset, der har fokus på feedback, giver grobund for samarbejde og nytænkning, når man møder udfordringer og skal skabe fælles løsninger. Når vi arbejder med komplekse problemstillinger i mødet med børn og unge, har vi brug for alsidige løsninger, der er innovative og præget af samarbejde.

Derfor arbejder vi i Børn- og Ungeforvaltningen med et mål om at fremme en feedbackkultur. Derved styrker vi en praksis, hvor vi sammen evaluerer og går tættere på både det, vi lykkes med og det, vi ikke lykkes med. Vi søger hele tiden at blive klogere, og vi søger hele tiden at gøre det bedre.
Når vi med en feedbackkultur inviterer andre fagligheder og samarbejdspartnere ind, får vi samlet flere kompetencer og muligheder for at styrke barnets læring, udvikling og trivsel rettidigt.

Samarbejde 

Når vi samarbejder, kan vi mere. Vi kan belyse problematikker fra flere perspektiver, og vi kan trække på flere faglige greb og flere professionelles erfaringer. Mulighederne for at finde den bedste samlede løsning øges.

Vi er optaget af det tværprofessionelle samarbejde, fordi det kan skabe de bedste muligheder for barnet. Ved at arbejde helhedsorienteret med blik for alle elementer i et barns hverdag, kan de rammer og tilbud, der etableres for barnet, også favne helheden. Det giver robuste og virkningsfulde rammer.
Tværprofessionelt samarbejde betyder, at der altid er et fælles fokus på at opnå en optimal opgaveløsning. Faglige perspektiver eller opsatte rammer skal ikke begrænse mulighederne, men bidrage til at udvide handlemulighederne. Den nysgerrige kultur skal danne grobund for at opnå forståelse for andre faglige perspektiver og tillid til supplerende faglige bidrag.

Tværprofessionelt samarbejde betyder, at professionelle på tværs af fagområder arbejder mod de samme mål i en fælles forpligtelse og med et fælles ansvar. Det kræver både vilje og mod at åbne op for nye former for samarbejde med forældre og barn og med hinanden. For den professionelle betyder det, at man skal give plads til andres deltagelse og andre og nye former for deltagelse, end man måske er vant til. Samarbejde er at være optaget af at skabe forbindelser fremfor afgrænsninger.

Rettidighed

De, der først får øje på behovet for en tidlig indsats og et behov for forandring, er de praktikere, der har deres daglige omgang med barnet, den unge og familien.

For alle fagligheder handler det om at have ”antennerne ude” tidligt og bringe opmærksomheder og bekymringer i spil i de rette fora. Det giver flere muligheder for at sætte specifikt og tidligt ind ift. en problemstilling, inden problemerne vokser sig store. Udfordringen er, at det, der er rettidigt for det ene barn, kan være for sent for det andet barn – og det, der forstås ved rettidigt for den ene faglighed, er sent for den anden faglighed. Rettidighed forudsætter, at vi er en del af en kultur, hvor vi handler, når vi får øje på et behov for forandring. Barnets forudsætninger må ikke være underlagt forskellige faglige
udlægninger af ”rettidighed” eller definitioner af eget opgavesæt.

Det skal være almen praksis for alle, der arbejder med børn og unge i Odense, at man lægger mærke til børnene i tilstrækkelig grad til, at man kan registrere forandringer, og at man kan handle ved bekymring. Rettidighed er at handle tidligt, rigtigt og med det mindst mulige indgreb

Barnets, den unges og familien perspektiv

Børn udvikler sig gennem deltagelse i sociale fællesskaber. Dagtilbuddet, skolen, kammeraterne, fritidstilbuddene og ikke mindst familien er med til at påvirke, i hvilken retning barnet udvikler sig.

Familien og de professionelle voksne har oftest et ønske om, at barnet følger en livsbane eller en kurs hen imod noget. Dette noget kan fx være evnen til at klare eget liv, sundhed og trivsel samt uddannelse og job. Rejsen fra barn til at blive ung og senere voksen er ikke et individuelt projekt.

Rejsen er under indflydelse fra de miljøer, barnet færdes i, og de relationer, det indgår i. Samtidig er rejsen ikke nødvendigvis en rejse fra a til b. Undervejs kan barnet og den unges perspektiv være rettet mod forskellige ting, der kan trække rejsen i forskellige retninger.

Hvis barnet af forskellige grunde afviger fra kursen, som er rettet mod mestring og trivsel, skal de professionelle voksne - i samarbejde med barnet og forældrene - igangsætte en tidlig indsats med henblik på at få barnet og familien ind på en kurs, der er sundere, og som på længere sigt bidrager til at bringe barnet i retningen mod at trives og kunne mestre eget liv.