Spring til indhold

Årsberetning 2022

2022 blev endnu et år med store udefrakommende uroligheder, der påvirkede vores økonomistyring her i Odense.

Peter Rahbæk Juel

Som kommune har vi på tværs af forvaltningerne forholdt os til fordrevne ukrainere, der skulle modtages

og indlemmes – samtidig med, at vi skulle forholde os til voldsomme prisstigninger.

 

Solidt år under vanskelige forhold

Det må på alle måder siges at være enormt vanskelige forhold at bedrive god og stabil økonomistyring under. Men så meget desto stærkere er det, at der på baggrund af solid og ansvarlig økonomistyring i alle udvalgene kan leveres en solid årsberetning for 2022.

 

Årsberetningen

Selve årsberetningen består af tre dele: ét afsnit om vores effektmål, ét om kommunens økonomi og ét om Odense Kommune som organisation

 

Odensemålene

Odensemålene og effektmålene afspejler vores politiske ambitioner for Odense. Overordnet viser effektregnskabet positive tendenser. Det går således fremad for halvdelen af byrådets ti Odensemål.

Byrådet har bl.a. sat en ambitiøs dagsorden for Odenses arbejde med bæredygtighed, og ambitionen om et mindre CO2-forbrug i kommunens bygninger er indfriet i 2022.

Effektregnskabet viser også, at turismeerhvervet er helt oppe i omdrejninger efter COVID-19, og samtidig er der kommet rekordmange nye private arbejdspladser i Odense i 2022.

Men der er selvfølgelig også udfordringer og steder, hvor vi skal have øget opmærksomhed. Et af de mål, der går tilbage handler om, at færre odenseanere vurderer, at deres by og bydel giver dem mulighed for at leve det liv, de ønsker.

 

Økonomisk usikkerhed

Som sagt var 2022 et år, der var præget af stor økonomisk usikkerhed. På trods af dét ender året med et positivt resultat, og vi kommer ud af året med et lille plus.

Det er - lidt forsimplet - et resultat af to modsatrettede bevægelser.

På den ene side har vi stigende priser og stigende renter, der trækker regnskabsresultatet i en negativ retning. På den anden side har ledigheden udviklet sig mere gunstigt end forventet. Og det betyder, at der på beskæftigelsesområdet alene er blevet lagt 147 mio. kr. i kassen.

Det har kun været muligt at nå det gode regnskabsresultat i denne usikre tid, fordi vi har kigget hinanden i øjnene og er blevet enige om at finde gode fælles løsninger. Udvalgene overfører samlet set 105,5 mio. kr. ved regnskabsafslutningen på den daglige drift til forbrug i de kommende år.

Alle udvalgene kommer generelt ud med et positivt resultat. Det er et udtryk for god og påpasselig økonomistyring i forvaltningerne. Dog har de stigende energipriser ramt så hårdt, at By- og Kulturudvalget kom ud af året med et merforbrug.

By- og Kulturudvalget har fået dækket deres merudgifter til de stigende energipriser på 31,6 fra den pulje, der var afsat til formålet.
Anlægsregnskabet viser et mindreforbrug på 199,1 mio. kr., som primært kan tilskrives udskydelse af projekter, der bl.a. skyldes en presset byggebranche. Endelig skal det også nævnes, at der, som følge af den urolige verdensøkonomi, har været et kurstab på kommunens kapitalpleje.

Samlet giver regnskabsresultatet en lille kasseforbedring på ca. 4 mio. kr. Det må siges at være ret godt ramt ud af det store budget, som vi arbejder med her i Odense Kommune.

 

Tilpasning i organisationen

For organisationen blev 2022 endnu et år, hvor medarbejdere og leder viste sin evne til at tilpasse sig nye omstændigheder. Knap var vi vendt tilbage efter år med Corona-restriktioner og nedlukninger, før Ukraine blev invaderet.

Odense Kommune tog imod ukrainske flygtninge og sikrede hjælp til blandt andet dagtilbud, skole og jobformidling. Organisationen viste igen evnen til at løfte både de ekstraordinære opgaver og alle de vigtige kommunale opgaver, vi løser i det daglige.

Samtidig er det positivt, at der generelt er fremgang i medarbejdernes trivselsmåling. Målingen viser bl.a., at flere arbejdspladser får en god score på Social Kapital, som betyder, at der er stærke og tillidsfulde samarbejdsrelationer. Det er en udvikling, der er vigtig at fastholde for at sikre en robust og forandringsparat organisation.

På negativ-siden kan vi se, at det gennemsnitlige sygefravær desværre steg til 18 dage. Det er den største stigning i mange år. Til gengæld ved vi, at størstedelen af denne stigning skyldes Covid-smitte i første kvartal af 2022.

Men vi skal alligevel skærpe opmærksomheden på sygefraværet. Det er nødvendigt for at sikre tilstedeværelse og sammenhængskraft på arbejdspladserne - til gavn for både løsningen af kerneopgaven, organisationen og den enkelte medarbejder.

Borgmesterforvaltningen