Spring til indhold

Dagplejere blev ressourcedagplejere

Børn udvikler sig bedre og hurtigere og deltager i flere fællesskaber, når de færdes med børn, som kan noget andet end dem selv. Derfor valgte Odense Kommune i 2015 at uddanne 19 ressourcedagplejere.

I april 2015 fik 19 dagplejere papir på, at de kan tilbyde noget ekstra i forhold til børn med særlige behov. Dagplejerne blev nemlig såkaldte ressourcedagplejere og har særlige kompetencer i forhold til at få børn med særlige behov med i fællesskabet med andre børn.

For at skabe et trygt og lille miljø med plads til fællesskaber får en ressourcedagplejer visiteret ét barn med særlige behov og to børn uden, hvor en almindelig dagplejer har fire børn. 

Odense er den første kommune, som begiver sig ud med det nye tiltag med ressourcedagplejere, og andre kommuner kigger i øjeblikket nysgerrigt på vores indsats og de kommende erfaringer. Med ressourcedagplejerne realiseres endnu et element af Sammen om de Yngste, hvor vi skaber endnu mere kvalitet i læringstilbuddene for byens mindste.

 

 

Helena Berg Petersen er en af de 19 dagplejere der i 2015 blev til ressourcedagplejere.



Borgmesterforvaltningen