Socialdemokraterne
Socialdemokraternes Budgettale.
Jeg var til en paneldebat forleden og de andre, der var folketingskandidater, snakkede i øst og i vest om skattelettelser, om checks til boligejere, lejere og ældre. Det eneste jeg kunne sidde og tænke på, var de sparerkataloger, som vi har arbejdet med i Odense Byråd det seneste års tid. Og jeg tænkte ”puha – der er godt nok langt fra alt snakken, til det vi arbejder med i Odense Kommune i øjeblikket”.
Men sådan er det danske demokrati så vidunderligt. Politikerne på Christiansborg snakker, og så har man os kommunalpolitikere til at forsøge at tilpasse politikken den virkelighed, som vi lever i. Alle os, som sidder rundt om dette bord, bruger det meste af vores tid på politik. Det gør vi, fordi vi tror på, at det lokale demokrati nytter noget. Vi er også, de fleste af os, gået ind i politik, fordi vi gerne ville gøre noget godt. Derfor kan budgetter som disse være lidt af er ”wake up call.” Vi har i den korte periode, jeg har været med, sparret rigtig mange penge, og det er da lidt af en pædagogisk udfordring at overbevise folk om alt det gode, vi gør. Men jeg vil forsøge alligevel.
Vi er ikke ude og love guld og grønne skove, men er med til at træffe nogle meget vigtige valg. Fordi det er i tider som disse, at vi for alvor er med til at gøre en forskel, det er i tider som disse, at ægte politiske prioriteringer skal gøre sig gældende. Og det er i tider som disse, at det virkelig mærkes hårdt, hvis vi ikke er vores opgave voksen og træffer vigtige og nødvendige beslutninger.
Ny Virkelighed
Det er en ny virkelighed, som vi politisk befinder os i efter at finanskrisen satte ind. Udover Det er en ny virkelighed, som vi politisk befinder os i efter at finanskrisen satte ind. Udover den globale lavkonjunktur, begynder vi langsomt, men sikkert at blive presset af et voksende antal ældre.
Jeg vil ikke spilde meget tid på at kritisere regeringen, det er der andre, der kan tage sig af - jeg bliver dog nød til at påpege: Hvis nogen siger, at Claus Hjort Frederiksen har holdt kommunerne i et jerngreb, tager de fejl - det er nærmere et kvælertag. Et kvælertag, hvor vi er bundet på hænder og fødder.
Vi har ikke mange manøvremuligheder og det er i grunden lidt sjovt, fordi man i regeringen har talt og taler meget om ”Det frie valg”.
Kommunerne har et frit valg. Det er det frie valg til at skære ned. Servicerammeloft, nulvækst og skattestop. Vores budgetter skal gå i nul og vi bliver ikke udlignet i forhold til demografien. Det har regeringen bestemt, og det mærker vi hvert eneste år.
Vi skal påtage os vores ansvar. Der er ikke et eneste barn, en eneste ældre, der får noget ud af, at vi står her i byrådssalen og klager over den økonomiske virkelighed. I stedet er det vigtigt, at vi diskuterer, hvordan vi kommer videre herfra. Hvordan skåner vi kerneydelsen, hvordan beskytter vi de svageste og hvordan skaber vi nye jobs til de mange, som er blevet arbejdsløse og til de nyuddannede, som skal ud på arbejdsmarkedet? Hvordan fremtidssikres vores by, så der også bliver råd til velfærden i fremtiden?
Vi skal være helt ærlige: de besparelser, som vi har gennemført, og det, vi skal vedtage nu, rammer hårdt ude i den nye virkelighed. De besparelser, vi gennemfører også ved dette budget, vil betyde færre medarbejdere. Har man færre penge, har man råd til færre medarbejdere. Men gør vi ingen ting, er alternativet endnu værre.
Alle grønthøsterne er kørt ud af laden og står klar. Kassen skal stemme i sidste ende, men er der noget, vi kan stille op? Ja, det er der – derfor kommer dette budget til at handle om, hvordan vi nedbringer sygefraværet, hvordan vi finder bedre måder at arbejde på, enten ved at købe smartere ind eller bruge ny teknologi til at gøre arbejdet bedre og mere effektivt. Når vi er i mål inden for disse områder, kan vi måske køre nogle af grønthøsterne tilbage i laden. Fremadrettet handler det for mig at se om mere end det. Vi skal kunne ændre måden, vi tænker og arbejder på - det er det, som Borgmesteren kalder ”ny velfærd”.
Der er tre ting, som skal til, hvis vi som samfund skal løfte den opgave vi står over for: Politisk mod, sammenhold og hårdt arbejde.
Politisk mod til at tage de vanskelige diskussioner. Mod til at lave klare prioriteringer og stå på mål for de valg, som vi træffer. Mod til at lytte ordentligt til hinanden og bryde op med gamle strukturer og systemer. Mod til at tage de tæsk for de rammer, vi lægger ud, og mod til at tage ansvar, når det gælder. Der er ikke en eneste ansat i Odense Kommune, som må gå hjem fra arbejde med ondt i maven over, at vi ikke politisk vil tage ansvar.
Vi skal have mod til at være ærlige om de udfordringer, vi står over for. Både over for borgere og ansatte. Vi får ikke noget ud af at pakke tingene ind eller fremstille situationerne bedre, end den er. Vi kender det alle sammen: hvis der er noget, som er slemt, vil vi helst gerne have klar besked om, hvor slemt det er. Det er så vores fælles opgave også at give klar besked om, hvordan vi kommer igennem de hårde tider sammen.
Sammenhold. Vi må acceptere at der vil komme forandringer og at de vil skabe utryghed. Men det er okay at være utryg, det er okay, at man ikke synes, at situationen er træls, men hvis vi står sammen og arbejder hårdt, skal vi nok komme igennem. Sammenholdet er helt centralt i dette her. Vi er hinandens forudsætning for at lykkes og utryghed og forandringer kan godt håndteres, hvis vi holder sammen, arbejder sammen og udvikler sammen.
Hårdt arbejde
Det kan lade sig gøre, men det kræver hårdt arbejde. Er der noget, som vi som gammelt arbejderparti aldrig har været bange for, er det hårdt arbejde. Det var gennem hårdt arbejde, at vi byggede vores samfund op til at være et af de bedste samfund i verden. Igennem hårdt arbejde har vi klaret de kriser, som tidligere har ramt os, og jeg er ikke i tvivl om, at vores ansatte gerne vil arbejde hårdt. For de brænder for deres fag og frem for alt brænder de for at hjælpe andre mennesker. Det skal vi anerkende og værdsætte. Så lad os tale op til hinandens faglighed og bruge det som en styrke, at vi har forskelligt perspektiv og forskellige kompetencer.
Sygefravær
I Odense har vi i gennemsnit 18 sygedage per medarbejder, og med 18.000 ansatte vil det betyde, at hvis vi bare lykkes med at nedbringe sygefraværet med én dag, så har vi 18.000 dages arbejde til gavn for vores borgere. Det kan altså rykke noget. Så kan man sige: ”har I ikke talt om det der sygefravær mange gange før?”. Jo – men nu er vi nødt til at handle, og det vi gerne vil, er at komme i dialog med vores medarbejdere og ledelser, at fylde værktøjer i deres værktøjskasser. For det kan lade sig gøre. Det handler om ledelse, det handler om at øge sundheden og om at forbygge.
Jeg har talt med Helle Djelby, som er pædagogisk leder i Børnehuset Luna ude i Bellinge. De havde et ret højt korttidssygefravær. Det lå på ca. 10 dage og det er lykkedes for dem, med målrettet arbejde, at få det ned på det halve. En af de ting, som Helle gør, er, at hun møder ind kl. 6.30 og tager imod de sygemeldinger, som kommer i starten af dagen. Tidligere var det sådan, at man bare ringede ind til den, der nu havde morgenvagten. Man vil jo gerne som en god kollega udvise sympati, man kunne sige: ”hvor er det synd for dig, du må hellere blive hjemme, vi klarer den nok skal du se.” Men det Helle i stedet gør, er helt unikt - hun skælder ikke ud, men spørger derimod: ”Hvornår tror du, at du kan komme igen? Vi har brug for dig her, for du gør faktisk en forskel”.
På Luna har de også arbejdet med, hvordan man så håndterer de små skavanker, der kan være eller f.eks. barns første sygedag. Vågner man en morgen med hovedpine eller er man snottet, kunne en velmenende kollega sige: ”Du ser da lidt sløj ud, skulle du ikke se at gå hjem før du smitter os andre?”. Her er man i stedet begyndt at sige; ”Hvor er det flot, at du er kommet, selv om du har det sådan, er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på for at tage lidt ekstra hensyn til dig i dag?”. Igen er indstillingen: ”Du gør en forskel. Det er ikke ligegyldigt om du kommer eller ej. Du betyder noget for os og vores arbejdsfællesskab”. Der er ikke kun en enkelt model for, hvordan dette bliver løst. Det skal passes ind til den enkelte arbejdsplads og den enkelte medarbejder.
Jeg talte med Karen Nymann fra Odense Madservice, der laver mad til udbringning til ældre i Odense. I Odense Madservice har man haft rigtig gode resultater med at forbedre medarbejdernes sundhed. De har arbejdet med sundhedstjek, rygestop og vægttab. Hver dag klokken 9:45 bruger de syv minutter på specialdesignede ryg- og skulderøvelser. Man har arbejdet med at nedbringe arbejdsulykker, og der er på helt klassisk vis sat en seddel op over hvor mange dage, der er gået uden arbejdsskader. Så hver gang, man møder på arbejde, bliver man mindet om, at selvom man har travlt, skal man aldrig have så travlt, at medarbejderne kommer til skade på arbejdet.
Når man har travlt, er forsigtigheden et af de første ting, der spares væk. Herefter kommer at få rørt sig. Vi kender det alle sammen, lige efter nytår er der ikke grænser for, hvor meget vi skal ud og løbe og gøre sunde ting, men når vi først kommer ind i en travl arbejdshverdag igen, får man rørt zumbaskoene mindre og mindre. Det kan til gengæld lade sig gøre, hvis man rører sig sammen.
Hvis vi i fællesskab ændrer rutiner. Der har i de seneste år været en vrangforestilling om, at det hele er ens egen skyld, at man er sin egen lykkes smed, hvis tingene ikke lykkes, så skal man kigge på sig selv.
Men når alle ryger, når ingen dyrker motion, når alle er stressede og bliver syge og ender med at dø af livsstilsrelaterede sygdomme,så er det et fælles problem. Vi kan ikke løse kollektive problemer individuelt, og skal man holde op med at ryge, er det pokkers meget nemmere, hvis alle ens kollegaer også gør det. Skal man spise sundere, er det nemmere, hvis ens kollegaer også gør det. Vi skal ikke springe over, hvor gærdet er højest – vi skal gøre det, der virker og vi skal gøre det sammen.
Vi skal give medarbejderne indflydelse på deres arbejde, og ledelsesmæssigt tage ansvaret for det, som vi ikke kan nå. Så bliver vi en mere attraktiv arbejdsplads, det bliver sjovere at komme på arbejde og skaber mere kvalitet i det arbejde, vi gør.
Mange vil sikkert studse over, hvad det der ”Ny velfærd” betyder, og jeg vil sige det meget klart: ”ny velfærd” betyder forandring. Olof Palme sagde, at politik er at ville, socialdemokratisk politik er at ville forandring, fordi forandring giver håb og drømme om forbedring.
Det kan aldrig være en politisk ambition at bevare. I en fremadstormende verden er vi nødt til at udvikle os med tiden og med de udfordringer, vi stå over for. Vi kan ikke gøre i morgen hvad vi gjorde i går, men vi kan gøre noget andet. Vi må ændre vores holdning til, hvordan vi arbejder med velfærd rent politisk og i vores budgetter. Vi skal have bedre skoler, bedre institutioner og bedre pleje af vores ældre, men bedre er ikke nødvendigvis ensbetydende med mere af det samme. Det hørte en anden tid til, den gang man bare kunne blive ved med at øse et lille lag oven på, og så blev resten ædt af inflationen.
I dag må vi indstille os på noget andet; Bedre kan være en bedre måde at arbejde på. En bedre afstemning mellem virkeligheden og vores politiske prioriteringer, eller en bedre kommune at være medarbejder i. Fordi arbejdsglæde og oplevelsen og indholdet af den velfærd man får, kan være lige så vigtig som antallet af minutter til det ene eller andet.
”Ny velfærd” handler om fællesskab, det genopliver en gammel, men meget ideologisk diskussion om rettigheder og pligter:
”Spørg ikke, hvad du kan få ud af fællesskabet, men spørg hvad du kan bidrage med. Sig ikke, jeg har ret til - uden samtidig at tænke over, om du også har brug for det.”
Vi er ikke kun kunder i fællesskabets butik. For vi kan ikke og må aldrig være i en situation, hvor vi vælger hinanden fra. Det er vores ansvar og pligt. Og det er det ”ny velfærd” betyder. Det kan godt være, at fællesskabet er lidt slidt, at det er sværere at samle end et skab fra IKEA, men det er nu engang det mest rummelige skab vi har og det bedste møbel til at få os igennem denne krise.
Tak for ordet.
En elektronisk udgave af talen findes her.