Deltagere:

Rådet:

Jan Albrechtsen, Arkitekt
Nicolai Carlberg, Etnolog
Susanne Renée Grunkin, Landskabsarkitekt
Christian Tilma, Arkitekt
Claus Bech-Danielsen, Arkitekt

Arkitekturrådet bliver faciliteret af By- og Kulturforvaltningen, Byudvikling ved:

Karin Niemann-Christensen, Afdelingschef
Kris Munk Moritsen, Kontorchef
Pia Damkjær Pedersen, Funktionskeder
Marianne Tonim Nielsen, Arkitekt
Sidsel Borlund, Arkitekt (ref.)

Under punkt 1 deltog:
Maya Arffmann, A. Enggaard
Jonas Kirkeby Nielsen, A. Enggaard
Sara Ettrup, Vandkunsten
Hanne Wiemann Nielsen, Byudvikling, Odense Kommune

Under punkt 4 deltog:
Lisbeth Feldskou, Byudvikling Odense Kommune
Lotte Kristine Hjetting, Byudvikling, Odense Kommune
Morten Teglsbo Jensen, Byudvikling, Odense Kommune

Afbud og andet:
Signe Cold meldte afbud grundet sygdom.
Jan Albrechtsen deltog ikke i fremlæggelse og drøftelse af punkt 1-2.


Dagsorden:

1. Velkommen
2. Bydelsudviklingsplan for Odense indre havn
3. Frokost
4. Siden sidst – drøftelse af evaluering samt præmiering 2024
5. Plan22+ Principper for Klima og kvalitet


1. Velkommen

2. Bydelsudviklingsplan for Odense indre havn

Sara Ettrup fra Vandkunsten fremlagde udkast til Bydelsudviklingsplanen for Odense indre havn og gjorde rede for de ændringer, der var blevet indarbejdet i projektet, siden det sidst blev drøftet med Arkitekturrådet. Der er arbejdet med alle rådets ”14 opmærksomhedspunkter”. Særligt rådets opmærksomhedspunkter vedr. den blandede by blev beskrevet i præsentationen

Rådets bemærkninger:

• Der var ros til det fremlagte materiale og arbejdet med en god og bymæssig flot plan. Der peges dog også på behov for pixiudgaver, læsevejledning og resumé, som kan gøre planens nuværende 148 sider lettere at overskue og læse for alle målgrupper og som løfter planens overordnede og grundlæggende principper fri af de mange detaljer og på den måde tydeliggør planens hovedidéer.

• Klimasikring af planområdet blev drøftet, og der var stor opmærksom vedrørende højvandssikringens indvirkning på forholdet mellem by og facader. Hvordan bliver klimasikringen løst arkitektonisk og hvordan sikrer man, at kulturarven beskyttes? Det blev drøftet om en sluseløsning kunne være vejen frem, men der var også forståelse for at opgaven i så fald skal løses i et bredere samarbejde. Planen er ikke særlig ambitiøs eller innovativ i forhold til klima- og miljøhensyn. Det anbefales at klimahensyn tænkes ind overalt - også i transport af materialer.

• Husk bevaring af kulturarven i bygninger og kulturspor i terræn i forhold til kotestigningen. Det vil kræve, at der arbejdes med mange snit og stillingtagen alle steder på havnen.

• Udearealerne på havnen blev drøftet, og der blev rejst en særlig opmærksomhed på adfærdsmønstre. Hvad definerer de forskellige områder - private, semi-private og offentlige uderum, og hvordan adskiller adfærden sig i de enkelte områder – hvad må man f.eks i de semi-private rum? Der skal være fokus på det, der i virkeligheden vil ske, når planen bliver til virkelighed. Anbefaling om, at lave en strategi for fællesarealer til gavn og interesse for mange. Hvis der planlægges for boliger før byliv, giver det ofte problemer med støjklager. Håndtering af affald og behovet for offentlige toiletter kan også blive en udfordring, når byrummene ved vandet med tiden bliver attraktive destinationer.

• Det er vigtigt at sammentænke alle nødvendige funktioner, såsom renovation, brandredning, cykelparkering med mere, med de grønne kvaliteter. Dette vil skabe sammenhængende og velfungerende løsninger, der tilgodeser både praktiske behov og æstetiske kvaliteter.

• Omfanget og karakteren af livet på vandet og langs kajerne risikerer i fremtiden at blive reguleret af grundejerne. Hvis der er forventninger om offentlig adgang til hele eller dele af kajen og vandoverfladen, så bør udviklingsplanen adressere dette.

• Byudviklingsplanens mange broer, som forbinder området, blev ligeledes drøftet. Rådet efterspurgte en tydelighed omkring prioriteringen af broerne, så det står klart, hvilke elementer ved broerne, der er et udtryk for ’drømme og ønsker’ og hvilke, der er funktionelt vigtige for planen. Hvad er broernes potentiale – er det blot at komme fra A til B eller skal de indeholde andet og mere?

• Er blå biodiversitet tænkt ind i planen?

• Bydelsudviklingsplanen beskriver ikke , hvem man forestiller sig, der skal bo eller besøge Odense havn. Der er brug for en stillingtagen til den sociale mangfoldighed. Planen beskriver fint områdernes rumlige og arkitektoniske mangfoldighed. Men rummer ikke noget om den sociale. Hvis havnens nye bydele skal være for alle, og målet er blandet by, så skal bydelsudviklingsplanen rumme nogle retningslinjer, som kan sikre den sociale mangfoldighed - både hvad angår besøgende og de kommende beboere. Der bør eksempelvis være mål om en blanding af ejerformer og boligtyper, og mål for en variation af byrum designet til en bred vifte af aldersgrupper og interesser. En social bæredygtig plan bør også indeholde mål om, at havneområderne skal være tilgængelige og trygge også for ældre borgere og borgere med et fysisk eller usynligt handicap.

• Vil man en blandet by med plads til børnefamilier, bør udviklingen omfatte planlægning for et passende udbud af daginstitutioner, skole, legepladser etc. samt trygge skolestier mv. til disse.

• Vil man en blandet by med vægt på bæredygtige trafikformer bør udviklingen omfatte planlægning for et passende udbud af offentlig transport.

• Husk andre boligtyper som for eksempel almene og bofællesskaber, hvis I vil sikre den blandede by boligmæssigt og socialt. Der er almene boliger på havnen nu, men hvis der ikke kommer flere, vil de i det samlede billede kun udgøre ca. 10%. Det er tankevækkende, at der ikke nævnes noget om målgrupper, planen må være det rigtige sted til at nævne dette.

• Der var også fokus på fremtidens ressourcer og materialer, og på hvordan det kan få indvirkning på Bydelsudviklingsplanen. Tænk hele vejen rundt, de svære diskussioner skal også med. DGNB-certificering giver ikke alle svarene.

3. Frokost

4. Siden sidst – drøftelse af evaluering samt præmiering 2024

a) Evaluering af rådsperioden
Odense Kommune gav en opsamling på rådets skriftlige evaluering af rådsperioden, der indeholdt rådets vurdering af rådets rolle samt mulige modeller for en stadsarkitekt – som en del af linjeorganisationen eller som en fri rolle uafhængig af linjeorganisationen. Evalueringen vil blive fremlagt politisk i efteråret.

Rådets supplerende bemærkninger:

• Stadsarkitektrollen er afhængig af hvilket perspektiv man ønsker – vil man have en stærk udadvendt, synlig og værdipolitisk rolle, der har greb om helheder og det strategiske, eller ønsker man en fagperson, der er nede i detaljerne i byggesagerne.

• nogle rådsmedlemmer mener, at den vigtigste rolle for en stadsarkitekt er at formidle til og påvirke politikerne positivt og at personen skal have direkte reference til direktøren.

• Det er vigtigt, at en stadsarkitekt har et team omkring sig og sikrer en faglig kvalificering af beslutninger.

• En stadsarkitekt er mere synlig end et råd, mens rådets styrke er en bredere kvalificering af de projekter, der drøftes. Et råd kunne understøtte en stadsarkitekt.

• Det blev drøftet, om der er for stor afstand mellem et råd og politikerne, og at man fremadrettet kunne arbejde med en mere direkte kontakt.

b) Præmiering 2024
Sidsel fremlagde planerne for præmiering 2024 i forbindelse med Arkitekturens Dag den 7. oktober 2024.

Rådets bemærkninger:

• Kan I lykkes med at præmiere hvert år?
• Hvis hvert år skal kategorierne måske skifte fra år til år.
• Forslag om, at have fokus på kvalitet, mål og/eller retning fremfor kategori.
• Miljømæssig og social bæredygtighed samt transformation kunne også være en kategori.
• Godt at der er taget eksempler med på projekter, som også har værdi efter en årrække.

5. Plan22+ principper

Odense Kommune fremlagde en status på Plan22+, som er en bygherreguide, der planlægges offentliggjort sammen med Kommuneplan 2024-2036. Bygherreguiden skal kombinere ambitionerne om høj arkitektonisk kvalitet med ambitioner om et lavere klimaaftryk fra byggeriet.


Rådets bemærkninger:

• Prioriter og ryd op blandt principperne i kataloget. Prioriter de vigtigste.
• Husk sammenhængen mellem guiden og arkitekturstrategien.
• Skriv gerne en indledning til bygherre, som fremhæver værdien af at øge et projekts kvalitet i sammenhæng med CO2 reduktion.
• Husk at guiden skal henvende sig til forskellige bygherrer – vælg referencefotos, der afspejler dette.
• Tilføj referencer til gode steder der øger viden og inspiration.
• Det er vigtigt at billedmaterialet viser de gode eksempler (og ikke de dårlige).
• Det bør sikres, at alle emner både omhandler klima og kvalitet og tydeliggør hvordan. Søg at sikre nogenlunde samme detaljeringsniveau i de enkelte emner og husk henvisning til hvor man kan læse mere om emnet.
• Vær skarp på betydningen af ordet ”klima” i de enkelte sammenhænge, da ordet kan have forskellig betydning.
• Det er godt at være kritisk overfor certificeringer og greenwashing gennem certificeringsordninger.
• Genanvendelse skal være den nye normal.
• Husk at sikre beplantning i byggefasen.