Referat Arkitekturrådsmøde 2 d.22.11. 2022

Deltagere:

Arkitekturrådet:
Signe Cold, Arkitekt
Jan Albrechtsen, Arkitekt
Nicolai Carlberg, Etnolog
Susanne Renée Grunkin, Landskabsarkitekt
Christian Tilma,Arkitekt
Claus Bech-Danielsen, Arkitekt, deltog fra kl. 9.15 til kl. 12.30.

Arkitekturrådet bliver faciliteret af By- og Kulturforvaltningen, Byudvikling ved:
Anette Kold Dahl, Afdelingschef
Lars-Bo Lund Johansen, Kontorchef
Sidsel Kromann, Arkitekt
Marianne Tonim Nielsen, Arkitekt (ref.)


Emner:
1. Udvikling af Viva-grunden (Banebyen) besigtigelse af grunden og en kort fremlæggelse ved Kim Marcussen og Maya Arffmann fra A. Enggaard samt Rune Boserup fra COBE.
Fremlæggelse og drøftelse efterfølgende ved Jesper Lundstrøm, Nicolai Berg Andersen og Marianne Tonim Nielsen fra Byudvikling
2. Byrum i bymidten ved Annelene Hausmann, udviklingschef Brandts Klædefabrik, Ane Backman Stockmarr, kulturkonsulent i By- og Kulturforvaltningen og Marianne Tonim Nielsen fra Byudvikling
3. Byens belægninger – klinker ved Henrik Littau-Jensen, afdelingschef og Anne Ramborg, landskabsarkitekt, begge Drift og Anlæg i Odense Kommune


1. Udvikling af Viva-grunden (Banebyen)

Mødet startede med en besigtigelse af grunden og en kort fremlæggelse af Kim Marcussen og Maya Arffmann fra A. Enggaard samt Rune Boserup fra COBE.

Mødet fortsatte uden deltagelse af bygherre og rådgiver. Jesper Lundstrøm, Nicolai Berg Andersen og Marianne Tonim Nielsen fra Byudvikling gennemgik projektets overordnede indhold med fokus på byrum, arkitektur og forhold til den eksisterende by.

Herpå blev projektet drøftet i rådet.

Arkitekturrådet peger på, at områdets placering i bymidten og helt centralt ved Byens Bro kræver et helt særligt fokus også fra kommunens side. Et centralt input fra rådet var, at kommunen både her og i andre større sager i langt højere grad burde sætte sig for bordenden for at sikre kvaliteten og rammesætningen for byens udvikling. De anbefaler, at kommunen tager en proaktiv rolle i formulering af visioner og planlægning for bynære omdannelsesarealer, centrale og synlige arealer samt strategisk vigtige byområder – herunder også for dette areal.

Arkitekturrådet finder det problematisk at placere mange små boliger i ét område, idet det - efter deres erfaring og vurdering – vil give en tilsvarende ensidig beboersammensætning og dermed ikke lever op til ambitionerne om et blandet og mangfoldigt byområde. Rådet anbefaler, at der arbejdes med en stor variation i størrelser, typer og ejerformer.

Rådet mener, at bebyggelsesprocenten er for høj, og at etageantallet særligt i karrébebyggelsen er for høj. 5-7 etager betegnes som en dårligt fungerende mellemskala, der ikke har med Odenses traditionelle skala at gøre. Rådet er betænkelige overfor, at bebyggelsen så tydeligt skal opfylde et etagemeterkrav og ikke tager udgangspunkt i den bedst mulige byudvikling.

Rådet peger på Banestrøget som et element, der kan fungere, men finder ikke, at parken er overbevisende. Eksempelvis vil den kunne rumme flere bynaturkvaliteter, hvis den fremstår som ét grønt areal hvori der er stier - og ikke omvendt. Og frem for en bygget støjskærm kunne man udfordre, hvor langt man kan komme med en naturbaseret design-løsning med rekreative jordvolde, træplantning mm. Rådet peger på, at den selvskabte sø, der har etableret sig i det udgravede areal, med tilhørende flora og fauna, er det eneste eksisterende naturelement på stedet og et sjældent element i bymæssig sammenhæng. Rådet finder det ærgerligt, at den enten ikke integreres eller subsidiært erstattes med noget af tilsvarende karakter – eksempelvis til regnvandshåndtering.

Der er potentiale for at indgangene til det fremtidige bykvarter, både fra Kongensgade og fra Jernbanegade, kunne blive dyrket som ’grønne porte’ ind til et grønt og livskraftigt (i forhold til miljømæssig og social bæredygtighed) bykvarter som Odense Kommune ønsker at se kvarteret udvikle sig til. Det greb vil netop også understøtte Odenses ambition om at være ’Danmarks grønneste storby’.

Rådet vurderer, at der ikke er vist et formsprog, som fremhæver bebyggelsen positivt sammenlignet med alt andet nyt byggeri og slet ikke sammenlignet med den høje kvalitet, der ses i Fra Gade til By-projektet. Særligt er rådet bekymret for, om hotellet er tilpasset stedet og mener, at denne grund alene med sin vigtige placering kræver et helt særligt projekt, der sikrer tilpasning til stedet og høj kvalitet. En overvejelse kunne være en helt særlig og selvstændig plan for denne del af grunden efter en samlet plan for bydelen. Samlet set finder rådet, at projektet ikke lever op til eller forholder sig til Odense Arkitekturstrategis seks bærende principper.

Opfølgning efter mødet
Odense Kommune vil overbringe indsigter fra rådet til bygherre og Odense Kommune vil inddrage perspektiverne fra rådet i den videre dialog med bygherre i øvrigt. Dertil vil input fra rådet kunne indgå i politiske sagsfremstillinger, der måtte vedrøre sagen eller overbringes gennem præsentation i forbindelse med en eventuel behandling af sagen.


2. Byrum i bymidten

Rådet foretog en besigtigelse af byrummene omkring Brandts Klædefabrik sammen med Annelene Hausmann, udviklingschef Brandts Klædefabrik. Efterfølgende gennemgik Annelene Hausmann, Ane Backman Stockmarr, kulturkonsulent i By- og Kulturforvaltningen og Marianne Tonim Nielsen et oplæg om begrænsninger og muligheder i byrummene.

Herefter blev potentialer i bymidtens byrum drøftet i rådet.

Rådet ser store værdier i de historiebærende byrum, der kan alt det bymæssige, som nye byrum ofte kæmper med. Bebyggelsen omkring de historiske byrum skal behandles med varsomhed i forhold til at fjerne eller tilføje nye elementer. Byrummene er ofte i balance og for at bevare denne er det er vigtigt at sikre, at de hverken synes tomme eller overfyldte.

Grønne elementer kan danne en fin kontrast til eksisterende bygninger og kulturmiljø og byrummenes udtryk og brug hen over året bør indtænkes.

Markér gerne byrummenes grænser, hvor de bliver udflydende og sørg for at sikre et godt mikroklima med mulighed for læ.

Kunst bør indpasses med forsigtighed, da større værker kan fastlåse et rum og begrænse brugen af rummet. Udvikling af de historiske rum bør ske med en dygtig landskabsarkitekt i spidsen, der eventuelt også kan inddrage en kunstner. Dyrk den appeal, det historiske indeholder. Lad historiefortællingen springe ud af stedet. Hyld de historiske spor og skab mangfoldighed. Men hæng ikke fast i fortiden, gør det på en relevant fremtidsorienteret måde.

Opfølgning efter mødet:
Odense Kommune vil inddrage rådets input og vurdering i den kommende byrumsplan samt i sager og projekter, der omfatter ændringer og justeringer i de historiske byrum.


3. Byens belægninger – klinker

Henrik Littau-Jensen, afdelingschef og Anne Ramborg, landskabsarkitekt, begge Drift og Anlæg i Odense Kommune, fremlagde historik for brugen af fortovsklinker i Odense, eksisterende grundlag for områder, hvor klinken er udbredt samt forslag til kriterier for fremtidig udbredelse af klinkerne. Præsentationen indeholdt blandt andet et kriterie, der tager udgangspunkt i omkringliggende bebyggelses alder og bevaringsværdi i de kvarterer, hvor klinker enten allerede ligger eller overvejes, når de nuværende belægninger engang skal udskiftes.

Herefter blev udbredelse af klinkebelægninger drøftet i rådet.

Rådet er enige i, at klinkerne tilfører områder kvalitet og er identitetsgivende i byen. Rådet mener, at dette både gælder de oprindelige Hasleklinker og de nye gule klinker, der indkøbes nu.

Rådet har en række synspunkter og forslag til kriterier vel vidende, at økonomi spiller en rolle i hvor stor en udbredelse klinkerne kan få og hvor hurtigt eventuel udbredelse sker.

Rådet mener, at såvel nye klinker som de oprindelige Hasleklinker giver et område stor kvalitet. Man bør undlade at erstatte eksisterende klinkefortove med beton, da det opfattes som et værditab. Men man kan eventuelt erstatte fortove i Hasleklinker, der skal renoveres, med nye klinker for at sikre nok Hasleklinker til bymidtens fortove.

Ved optagning af klinker og udskiftning af gamle fortove går nogle klinker til spilde. Hasleklinkernes udbredelse kan eventuelt strækkes ved at anvende chaussesten i rabatter eller bånd.

Klinker kan anvendes til kvalitetsløft i områder, hvor man ønsker at højne områdets og byrummenes værdi og bør lægges, hvor flest muligt får glæde af dem.

I udbredelsen af klinker bør der tænkes på sammenhænge, helhed og homogenitet over tid.

Rådet opfordrer afslutningsvist til god kommunikation til borgerne, når der ændres på fortovene i boligområder.

Opfølgning efter mødet:
Input fra rådet vil indgå i politiske sagsfremstillinger, der vedrører sagen eller overbringes gennem præsentation i forbindelse med en eventuel behandling af sagen.

Video fra dagens møde: