Referat Arkitekturrådsmøde 7

Vollsmose

Tove Skrumsager Frederiksen, Mette Fuglkjær Vest Hansen og Peder Østergaard Pedersen fra Fremtidens Vollsmose fremlagde baggrunden for Fremtidens Vollsmose og en status på arbejdet blandt andet i form af tre temaer:

Natur og biodiversitet
Blandet by og infrastruktur
Bæredygtighed/klimatilpasning

Vollsmose-arbejdet er kompliceret. Der er flere forskellige ejere i området, og boligforeningerne er foran med vedtagelse og realisering af helhedsplaner i forhold til det overordnede arbejde med udvikling af området.

Rådets bemærkninger:

Helt overordnet ser rådet den planlagte letbane som en forudsætning for, at udviklingen af Vollsmose bliver en succes på den lange bane. Fremtidens Vollsmose fremlagde tillige en overordnet grøn og blå strategi, der i stor skala bl.a. håndterer biodiversitet og regnvand, men også fremstår som en rekreativ og samlende attraktion og værdi for både ’gamle og nye’ beboere. Det er vigtigt, at denne strategi kan udvikles uafhængigt at matrikelskel og ejerforhold.

Vær opmærksom på, at der i debatten om Vollsmoses udvikling kan være en udpræget tendens til at se på området udefra og i mindre grad indefra. Fortætning kan erfaringsmæssigt medføre skuffelse hos oprindelige beboere, der er tilflyttet området på grund af lys, luft og forstad frem for f.eks. traditionelle brokvarterer. Når folk flyttes og genhuses, kan der også opstå frustrationer, desorientering og afmatning i området. Det er vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at Vollsmose opleves forskelligt indefra (af beboere) og udefra (af naboer og øvrige omgivelser) – mange beboere i Vollsmose er glade for deres bydel, og nedrivninger og tvungen fraflytning (af dem selv eller af gode naboer) kan være forbundet med en tabs-oplevelse. De oplever de lovbestemte omdannelser som udtryk for forskelsbehandling.

Husk altid de nuværende beboere i kommunikationen - forholdene skal fx ikke alene forbedres for at tiltrække nye beboere, men også for at forbedre forholdene for alle de odenseanere, der allerede bor i Vollsmose. De nuværende beboere er vigtige at inddrage, da de føler sig hjemme i Vollsmose og ofte føler sig mere trygge i Vollsmose end for eksempel i bymidten. Søg at fastholde beboere, der arbejder. De er en vigtig målgruppe for nye boliger med nye ejerformer.

Det kan anbefales at holde fast i et højt ambitionsniveau. Byg videre på eksisterende kvaliteter - lad for eksempel de mange nationaliteter være synlige i en positiv sammenhæng i et kraftcenter for etniske minoriteter - med kulinarisk indhold eller lignende.

Læg nye aktiviteter ind, der inviterer andre ind i området som valghandlinger, service mv.
Få fat i kreative NGO’er og ildsjæle, der kan forpligtes i arbejdet med at skabe nye, gode aktiviteter. Husk, at visioner skal bæres af drømme, ikke af politiske aftaler. Fortæl gode historier og tal kvartererne op. Tænk over hvordan man fremmer nærvær og naboskab – især ved blanding af forskellige ejerformer.

Letbane, daginstitutioner og gode skoler er afgørende – det kan være forkert at slå mindre, lokale institutioner sammen til store centrale. Der bør nedskaleres, ikke opskaleres.

Vær bevidst om Vollsmoses helt særlige skala – det er ikke nødvendigvis den samme værktøjskasse, der kan bruges i Vollsmose som i andre udsatte boligområder. Der kan arbejdes med en ny italesættelse af området, navnet ”Vollsmose” fylder meget, men beboerne identificerer sig mere med de enkelte parker. Der skal udvikles stedsidentiteter, der knytter sig til delområder i Vollsmose. Brug fx kvarternavnene mere, tal om ”Granparken” fremfor Vollsmose.

Hav fokus på at udvikle og italesætte områdets særlige kvaliteter – fx de grønne kvaliteter, da der er urskov centralt i området.

Navne med ”parker” og ”haver” italesætter forstad og ikke by. Tydeliggør, hvilken type by-/forstads-område man reelt arbejder med og har vision for. Der er helt tydeligt nogle beboere/ boligselskaber, som skal betrygges i, at det nye, som kommer, er bedre end det bestående. Hvordan arbejdes der med formidlingen af visionen? Det er vigtigt, at der er et engagement til stede i Vollsmose, som kan 'sælge' projektets kvaliteter. Hvor er de gode referenceprojekter, som man kan vise beboerne? Findes de?

Der er flere store udviklingsområder i gang samtidig i Odense, så det bliver ekstra vigtig for Vollsmoseprojektet, som måske er det mest sårbare og har størst forandring foran sig, at ’bordenden’ er besat og der bliver udvist ekstra engagement, og at der bliver formuleret en vision, som udviklingen har retning mod.

De tværgående forbindelser ind og ud af området er vigtige, og hvordan man kommer videre til bymidten og omverdenen. Den nuværende struktur skaber en afslutning omkring området, men ikke en kobling. Omverdenen skal kunne komme ind, og Vollsmoses beboere skal kunne komme ud. De grønne kiler er et oplagt bud på at kunne indeholde stisystemer der opløser ’firkanten’.

Men der er en risiko for alt for meget infrastruktur inde i området, hvis alle veje og parkeringspladser skal deles op i de almene selskabers og grundenes, der skal udbydes. Husk også at tegne på alle mellemrummene og indret dem godt.

Det er derfor nødvendigt med et tæt samarbejde mellem de almene boligselskaber og selskabet omkring infrastruktur.
Det er vigtigt, at arbejdet mod en sammenhængende bebyggelse, hvor de nye boliger ’arbejder’ sammen med de eksisterende – for at undgå et fysisk output, hvor der opstår et tydeligt ’dem og os’ – og at de samlede ressourcer anvendes bæredygtigt og hensigtsmæssigt i forhold til den ønskede by- og boligkvalitet.

Banebyen

A. Enggaard v. Kim Marcussen, COBE ved Rune Boserup og Jeppe Bonne Olsen samt C.F. Møller ved Klaus Toustrup fremlagde en status på projektet, der fortsat indeholder en karréby, et mobilitetshus og et højhus nær jernbane samt et parkareal ud mod jernbanen. Den væsentligste ændring i projektet efter Arkitekturrådet så det første gang i 2022 er, at der nu er en hotel- og erhvervsbebyggelse umiddelbart vest for Byens Bro i henholdsvis 11 og 8 etager (høje etager) som to sekskantede bygninger i henholdsvis tegl og aluminiumskassetter, der er bundet sammen af en fælles base med café. Disse to bygninger har medført, at der ikke længere er 7 etager i karrébyen, men maksimalt 6.

Rådets bemærkninger:

De indledende bemærkninger omhandler bebyggelsen nær broen. Arkitekturrådet spurgte til vindstudier, da bebyggelsen mod banen er blevet betydeligt højere, og der er åbne arealer omkring dem samt et ”hul” mellem de to bygninger. Der vil være vindpåvirkning.

Der blev sagt, at der savnes et arkitektonisk fagligt argument for så høj en bebyggelse. Bebyggelsen er for høj, og en bebyggelsesprocent på over 170 er over Odense skala. Det modvirker den erklærede målsætning om, at området ikke må opleves som en afgrænset ø i byen.

Det blev foreslået, at der generelt arbejdes mere med bygningers placering på grunden og ikke kun volumener, fx arbejde med at bygge tættere på banen (især hvis støjen ikke er et problem). Skub fx højhuset længere ud mod banen og udvid det grønne rum.

Det anerkendes, at man har arbejdet med facaderne. Da den centrale og synlige placering er områdets væsentlige attraktionsværdi, anbefales det, at forvaltningen er på forkant med ønsker fra fremtidige lejere til skiltning og reklamer på bygningsfacader og i byrum.

Ved at øge volumen ved banen med 7.800 m2 har man kun opnået at tage en etage af i karrébebyggelsen, der stadig syner en etage for høj.

Hvordan sikrer man kvarterets attraktion, hvad kan området og hvem skal bruge parken?
Parken kunne placeres bedre ved pladsen inde i bebyggelsen.
Der savnes opkobling mellem de nye grønne arealer og Kongens Have og Byens Bro.

+5000 Odense C

Konsulent Thorkild Ærø fremlagde baggrunden for arbejdet med 5000 flere beboere i bymidten. Dette er en del af ”Ny grøn mobilitetsplan” og 5000 flere borgere kan omtrentlig oversættes til 3000 flere boliger. Der er i den forbindelse foretaget analyser af boligmarkedet m.v. og det vurderes, at der plads til det ønskede udlæg.

Rådets bemærkninger:

Det er en meget relevant dagsorden, som vil komme til at udfolde sig i mange byer. Men det bør samtidig besluttes, at andet boligbyggeri skal vente – særligt nye parcelhusudstykninger. Er der også plads og investering til Vollsmose, havnen og andre igangværende udviklingsområder?

Man bør være meget bevidst om målgrupper, der ønskes som beboere, da det er svært at ændre folks præferencer, og man bør sikre diversitet af beboere, hvilket kræver en diversitet af boligtyper og ejerformer. De rette beboere til det rette sted, der kan give noget tilbage til byen - og sikre at serviceniveauet følger med som fx institutioner.

Studerende, der afslutter uddannelse (young professionals), kan være en målgruppe. Børnefamilier er en bred gruppe – er det små eller store børn, enlige eller par med børn? Tænk dem mere præcist, hvem ønskes hvor? Og hvilke kvaliteter og frirum i byen kræver det at blive en god boligby – side om side med turisme og detailhandel.

Mindre projekter med gode kvaliteter kan danne gode eksempler fremfor store investorprojekter, særlige boligtyper som bo- eller interessefællesskaber kunne fremmes. Kør målrettet på specifikke steder til fx townhouses og markedsfør det.

Husk også bymidtearbejdet og lad projekterne understøtte hinanden - herunder potentialet for at lave nye passager og gå på opdagelse i bymidten. Lav gerne en ny kategori til arkitekturpris – omdannelse af bygninger eller u-udnyttede tage.
Undersøg hvorfor investorerne ikke er i gang med de steder, hvor der allerede kan bygges. Søg en anden målgruppe for de små arealer og peg plots ud til typologier. Små, private kreative erhverv kan tænkes sammen med boliger.

Thorkild Ærø fremlagde nogle eksempler på steder, som der kigges på.

Rådets bemærkninger:

Pas på med udviklertilgang og for stor skala samt volumenstudier, der ikke bør stå alene.
Det er vigtigt at sikre høj kvalitet - også i de først gennemførte projekter, der kommer til at stå som referencer for den efterfølgende udvikling. Kan der udvikles en metode til disse grunde, så man udvikler en best practice - evt. i samarbejde med en fond?

Kan man udvikle principper for bygninger, bynatur, erhverv mv.? anvend evt. SAVE+ metoden, der kigger ud over bygning for bygning og se på kvarterniveau.

Benyt gerne arkitektkonkurrencer for at sikre, at byens fortættes med de rigtige projekter af høj kvalitet. Det rigtige projekt kan evt. tildeles en højere bebyggelsesprocent som en gulerod for grundejer: hvis denne foranstalter en konkurrence og sammen med Odense Kommune sikrer høj kvalitet. Der findes lignende modeller i f.eks. Schweiz.

Kan der oprettes en lokal og kommunalt drevet vejledningsenhed til folk der gerne vil lave byggefællesskaber i mindre skala?