Deltagere:

Signe Cold, Arkitekt
Jan Albrechtsen, Arkitekt
Nicolai Carlberg, Etnolog
Susanne Renée Grunkin, Landskabsarkitekt
Christian Tilma, Arkitekt
Claus Bech-Danielsen, Arkitekt

Arkitekturrådet bliver faciliteret af By- og Kulturforvaltningen, Byudvikling ved:

Anette Kold, Afdelingschef
Lars-Bo Lund Johansen, Kontorchef
Sidsel Kromann, Arkitekt
Marianne Tonim Nielsen, Arkitekt (ref.)

Under punkt 1-4 deltog:

Lisbeth Feldskou fra Byudvikling

Under punkt 5 deltog:

Maya Arffmann og Jonas Kirkeby Nielsen fra A. Enggaard,
Sara Ettrup fra Vandkunsten
Pia Damkjær Pedersen fra Byudvikling
Hanne Wiemann Nielsen fra Byudvikling

Jan Albrechtsen deltog ikke i fremlæggelse og drøftelse af punkt 5.

Dagsorden:

1. Siden sidst – kort opfølgning på tidligere sager
2. Rammesætning: Fortætning af bymidten, Fremtidens bymidte og Plan22+
3. Fremtidens bymidte
4. Plan22+ - Klima og kvalitet i Odenses byudvikling
5. Odense Havn

1. Siden sidst

BKU har valgt at igangsætte en rammelokalplan for Banebyen, der fastlægger de overordnede linjer for området, men som ikke er byggeretsgivende. Samtidig skal udarbejdes et kvalitetskatalog for arkitektur mv.

2. Rammesætning Fortætning af bymidten, Fremtidens bymidte og Plan22+

Det indgår i den grønne mobilitetsplan, som kommunen arbejder med, at der skal bo og færdes 25% flere mennesker i Odense Bymidte i 2030. Det svarer til ca. 5.000 mennesker og det vil sige, at der skal være ca. 3.000 flere boliger indenfor ring 1.

Rådet bakker op om en fortætning af bymidten ud fra et bæredygtighedsperspektiv og for at understøtte bymidtens funktioner.

• Der peges på, at der er sat meget i gang med byudvikling i Vollsmose, på havnen, i Skt. Klemens, salg af parcelhusgrunde m.m. Der er behov for prioritering og rækkefølge.

• I forhold til bymidten, hvor det kan være forholdsvist vanskeligt at bygge, bør kommunen tage ejerskab til byudviklingen, ved f.eks at lave en fysisk udviklingsplan for de berørte områder i byen og indlede en dialog med de relevante ejendoms- og grundejere, for at få det til at ske og i den forbindelse være klar til opkøb af relevante arealer/bygninger.

• Kommunen bør også stille sig klart hvilke boligtyper og dermed borgere, man ønsker sig i bymidten med henblik på diversitet

• Kommunen skal sikre, at udbygningen sker i bymidtens skala – tæt og nænsomt, men ikke højt.

3. Fremtidens Bymidte

En analyse af bymidtens byrum og byliv er i gang. Denne skal danne grundlag for en styringsplan for bymidten fremover.

• Rådet bakker op om opgaven og anbefaler, at butikslivet og bylivet styrkes i kerneområderne og knudepunkter og at der laves en prioritering af, hvor fremtidigt butiksliv skal udvikles, og hvor andre aktiviteter skal placeres.

• Fortætningen af bymidten er vigtig og den skal være nøjsom og bringe nye boligtyper til bymidten, så demografien bliver mere blandet.

• Der skal være en klarhed omkring, hvad bymidten skal kunne i forhold til andre byområder

• Husk at få plads til grønne, rolige områder – små oaser som Rosenhaven giver stor kvalitet til bymidten.

• Hvis vi ønsker børnefamilier i bymidten, skal bymidten opfylde børnefamiliernes behov (både som beboere og som besøgende).

• Vær klar på, hvor er byen en besøgsby og hvor bymidten er en boligby.

• Giv mulighed for at gå på opdagelse og finde passager, haver og autentiske byrum. Passager og stræder har et stort potentiale for at understøtte det eksisterende gågadesystem og vække døde ender til live.

• Skab gode fodgængerloops.

• Styrk lokale ejerskaber af de lokale rum og sæt nogle steder fri for styring.

• Kommunale opkøb kan være nødvendige for at understøtte den ønskede udvikling.

• Styrk fortællingen både om storbytransformationen og om, at det er mere bæredygtigt at bo i bymidten.

• Kulturen er vigtig i forhold til at skabe byliv og en oplevelsesrig bymidte.

4. Plan22+ Klima og kvalitet i Odenses byudvikling

En ny bygherreguide skal koble Odenses kvalitetsdagsorden sammen med klimavenlige løsninger i byggeriet.

• Rådet finder, at der arbejdes med en fornuftig liste med temaer.

• Indflyvning i forhold til begreberne er vigtig. ”Klimavenligt byggeri” er et begreb, der er meget komplekst og indeholder mange valg, ligesom begrebet ”byfortætning” gør. Det bør udfoldes, hvad begreberne indeholder. Vælg gerne fokuspunkter, der er særligt klimatunge eller vigtige.

• Husk afskaffelse og adskillelse af byggeriets elementer ved endt levetid.

• Inddrag gerne fordele ved deleordninger, f.eks. at dele biler, maskiner mv. samt oprettelse af materialebanker.

• Husk fleksible byggerier og at god arkitektur ofte giver lang levetid.

• Sæt gerne kvalitet før klima i overskriften og måske bytransformation i stedet for byudvikling.

5. Odense indre havn

Rådgiver fra Vandkunsten gennemgik konkurrenceprojektet og status for det pågående arbejde med at kvalificere projektets indhold yderligere.

Rådet finder, at det er et spændende projekt med mange gode takter. De har følgende opmærksomhedspunkter til det senere arbejde:

• Mange boliger i planen ift. projektets vision om blandet by og bydel for flere end beboerne. Opfordring til at kultur/offentlig/erhverv/mv. disponeres klogt og at der tænkes i mulighed for fleksibilitet over tid.

• Boliger risikerer at medføre privatisering af store områder som byrum og kajkanter samt intolerance overfor byliv og støj. Der opfordres til at vurdere og styre, hvor det støjende byliv kommer til at udvikle sig og hvor tæt boligbyggeri kan placeres på disse områder. Tænk design af plan og byrum, så der ikke kommer ”privat”-skilte op.

• Opmærksomhed på forhold mellem privat, semi-privat og offentlige områder.

• Vær opmærksom på, hvordan landskab omkring høje sokkelkoter ift. havvandsstigninger udformes. Der foreslås en særskilt plan for sikring mod havvandsstigninger. Det kræver plads at skabe integritet og tilgængelighed mellem flere gulvniveauer.

• Vær opmærksom på solorientering og skygger i opholdsrum hen over dagen. Folk opholder sig, hvor det er rart og indbydende at være og hvor der er noget at komme efter.

• Sørg for at sikre træer og det grønne gode vækstbetingelser, det kan kræve særlige tiltag på gammel industrihavn. Der anbefales en strategi for bynaturen med prioritering af, hvor det er vigtigst.

• Oplevelsen af vandet er vigtig. Private kajpladser og husbåde kan gøre det vanskeligt at komme til vandet – sørg for balance.

• Vandet er havnens blå byrum. Der bør laves en plan for vandliv og sikres offentlig brug af vandoverfladen og kajerne.

• Vær opmærksom på ankomstpunkter og sigtelinjer, der binder havnen sammen med byen.

• Forbindelserne til byen er vigtige. Opfordring til at definere deres karakter og sikre deres realisering.

• Opfordring til at tænke mere bevaring af bygningsmasse og anlæg (kajkanter). Betragt som ressource og ikke belastning.

• Pas på det havne-dna, der ligger i de oprindelige bygninger, registrer og søg at bevare de mange lag, der hører til og giver identitet. Vær bevidst om, hvad man evt. mister.

• Giv plads til det uplanlagte og skæve. Opfordring til, at planen har et frirum til at noget kan udvikles over tid.

• Vigtigt at have for øje hvad planen skal kunne og hvad den skal indeholde. Det er de bærende kvaliteter, der skal stå tilbage, når kommunen vedtager planen.