Referat 3. arkitekturmøde den 10. marts 2023

Deltagere:

Arkitekturrådet:

Signe Cold, Arkitekt
Jan Albrechtsen, Arkitekt
Nicolai Carlberg, Etnolog
Susanne Renée Grunkin, Landskabsarkitekt
Christian Tilma, Arkitekt
Claus Bech-Danielsen, Arkitekt, deltog fra kl.9.15 til kl. 12.30.

Arkitekturrådet bliver faciliteret af By- og Kulturforvaltningen, Byudvikling ved:

Anette Kold, Afdelingschef
Lars-Bo Lund Johansen, Kontorchef
Sidsel Kromann, Arkitekt
Marianne Tonim Nielsen, Arkitekt (ref.)

Emner:

1. Udkast til situationsanalyse Nørrebro
   Oplæg ved LYTT Arkitecture samt oplæg fra Odense Kommune v/ Byudvikling. Rådet gav input til analysen.
2. Erhvervsområde nær SDU som forarbejde til lokalplanlægning
   Oplæg ved GPP Arkitekter, LYTT Arkitecture samt Freja Ejendomme. Rådet gav input til projektet.
3. Klimaboliger og tiny houses.
   Oplæg fra alle rådets medlemmer samt oplæg fra Odense Kommune v/ Byudvikling. Fælles drøftelse.

1. Udkast til situationsanalyse Nørrebro

Baggrund for punktet: Forvaltningen søger rådets input til en plan for dele af Nørrebro på et tidligt tidspunkt i planprocessen. Dette på opfordring fra By- og Kulturudvalget i forbindelse med en tidlig drøftelse om området. By- og Kulturudvalget vil efterfølgende blive forelagt materialet sammen med arkitekturrådets input og bemærkninger.

Mødet startede med en besigtigelse af byrum i Nørrebro med fokus på byrum nærmest banegården og med fokus på forbindelser mellem banegården og indre havn. LYTT Arkitecture viste rundt og fremlagde undervejs perspektiver fra deres aktuelle arbejde med en situationsanalyse – herunder blev drøftet spørgsmål til Nørrebros rolle som en del af bymidten og hvordan området har udviklet sig siden Nørrebroplanen blev vedtaget politisk i 2019.

Herpå blev sagen drøftet i rådet og med følgende input til det videre arbejde.

Arkitekturrådet peger på, at Nørrebros bygningstypologi og dermed også byrummenes karakter er anderledes end i bymidten. Selvom Nørrebroplanen peger på en karréstruktur i dele af Nørrebro, bliver den næppe et karaktertræk, da området for denne struktur er lille. Derimod er der store solitære bygninger som Jernbanemuseet og den tidligere postterminal, der præger bydelen op mod jernbanen. Langs den grønne kile er det fritliggende bygninger i en campusstruktur.
Der er store barrierevirkninger i området – f.eks. indhegningen omkring Jernbanemuseet og gader, der er vanskelige at krydse. Rådet opfordrer derfor til at tænke i bedre sammenhænge inden for og uden for projektområdet – til havnen og mod andre bydele omkring området.

Rådet mener, at såvel campusstrukturen som de store bygninger, med de rigtige greb, kan bidrage til områdets nye karakter og en bedre og mere attraktiv sammenhæng samt visuel karakter i området. Et ønske kunne være større åbenhed omkring Jernbanemuseet med færre hegn hvis muligt - eller evt. en mere imødekommende afgrænsning. Der opfordres til et samarbejde med museet om dette og til at sikre et særligt fokus på byrummet op mod jernbanen. Som velkomst til Odense når man går ud af banegården mod nord.

Rådet peger desuden på, vigtigheden i at arbejde med grønne byrum, så de besøgende der ankommer med toget møder Odense som en grøn by – ’Danmarks grønneste storby’.

Rådet peger på, at der ikke nødvendigvis skal vælges mellem de forskellige tilgange til transformation, som situationsanalysen pt udtrykker, men at der potentielt skal bygges ovenpå dem med flere lag - for eksempel kultur- og bylivslag. Der opfordres til fokus på at lave rum, som er rare at opholde sig i som en fortsættelse af campustanken, et godt grønt parkrum med fokus på rekreation og ro, mens der ved området omkring Storms kan tages udgangspunkt i den samlingskraft som stedet har og som kan præge Lerchesgade.

Her også med henvisning til samarbejde med Storms om dette og hvad der måtte være muligt.

Rådet mener, at der bør arbejdes med belægninger, der går ud til facaderne (i stedet for at grænse op til smalle private belægninger). Dette så ’matrikelskel’ udviskes og rummende mellem husene fremstår mere helstøbte. Rådet opfordrer også til at huske de øst-vestgående strøg i området, som kan binde bydele øst og vest sammen gennem området.

Der er potentiale for gode grønne rum omkring de eksisterende træer, og der opfordres til at fokusere på bynatur samt at sikre de store eksisterende platantræer på Thomas B. Thriges Gade i landskabsgrebet på dette sted, hvis man på sigt vil ændre gaderummet.

Bygningsmæssigt mener rådet, at man – også ud fra en bæredygtighedsdagsorden – skal fokusere på at bevare og omdanne frem for at nedrive og gerne løsrive sig fra et ”byggerets-regnskab”. Rådet opfordrer tillige til opmærksomhed på at byen også kan blive for tæt og høj til at få gode by- og opholdsrum.

2. Oplæg og drøftelse af erhvervsområde nær SDU

Baggrund for punktet: På baggrund af en drøftelse i By- og Kulturudvalget om mulig planlægning for området er der fremsat ønske fra udvalget om, at arkitekturrådets input til området inddrages – dette med hensyn til bebyggelse, skala, tæthed, parkering og til landskabelig holdning i forhold til omgivelserne – herunder skoven.

Freja Ejendomme deltog og gennemgik et kort oplæg med hovedlinjer og tanker for en ny etape af erhvervsområdet omkring SDU, Cortex Park og Forskerparken. Området ligger nord for Forskerparken og op mod Niels Bohrs Allé og er udlagt til erhverv i kommuneplanen. Freja er i dialog med erhvervsvirksomheder, der ønsker at etablere sig på en del af arealet her.

Modsat Cortex Park, hvor der er sokkelgrunde og blandede anvendelser, ønskes her en mere fri struktur med bebyggelse i 3-5 etager, parkering i kælder såvel som på terræn og grønne kiler med stistruktur med udgangspunkt i en grøn identitet. Freja foreslår derfor at stille stramme krav til beplantning og samtidig give flere muligheder til bygningernes udtryk, men med krav om minimum DGNB guld. Det foreslås endvidere at vejadgang vil blive sydfra fra Fioniavej over et blåt bånd af regnvandsbassiner. Stisystemer for gående og cyklilster har egne forløb adskilt fra kørebanen. De grønne kiler vil blive 20-30 meter brede.

Arkitekturrådet peger på, at den relative nærhed til letbanestationen i Cortex Park i projektets udformning ikke synes at blive udnyttet optimalt. Stien fra stationen passerer store parkeringsarealer og ved det nye erhvervsareal drejer den fra, så der ikke er direkte adgang til de nye virksomheder, medmindre man går udenfor stistrutkturen, gennem plantebælter og over parkeringspladser. Skal erhvervsarealet udbygges, bør stiadgangen til og fra stationen opgraderes til at være et attraktivt forløb med herlighedsværdi og uden omveje. Visionen for det nye erhvervsområder kan med fordel ’sælges’ på letbanenærhed og ikke kun motorvejsnærhed og rig mulighed for parkering.

Rådet påpeger, at det er en rigtig tanke at udvikle skovpotentialet og bruge de grønne strukturer til at binde de grønne værdier i området sammen, dog påpeges at projektets illustrationer viser træer i en størrelse, der først vil opnå den højde og tæthed om 30-40 år. For at opnå den grønne identitet fra en start kan der tænkes mere i hvordan en grøn byggemodning kan understøtte udtrykket.

Arkitekturrådet drøftede i øvrigt mere overordnet, problematikken i at tage fat på et nyt erhvervsområde i forlængelse af Forskerpark og Cortex park, før disse er færdigbyggede, da kommunen dermed afsætter meget jord til erhvervsarealer i samme område med risiko for, at planområderne henligger ufærdige i årevis. Byggeskik ændrer sig over tid, og dermed vil disse områder måske ”forældes”, inden at de er færdige, og firmaer vil efterspørge nye områder, hvor de kan profilere sig i moderne byggeri.

En sidebemærkning til dette var, at levetiden for erhvervsbyggeri ofte er lav og dermed udfordres bæredygtigheden i byggeriet.
Rådet drøftede mere generelt, at kommunen skulle søge at spare på det åbne land og rådede kommunen generelt til at bygge erhvervsområder færdige, inden at der udvikles nye. Man kan godt forestille sig, at fremtidens erhvervsprofiler har interesse i at markedsføre sig med et større bæredygtighedsfokus. Det udmunder pt. i et ønske om certificering, men der er andre og mere overordnede bæredygtighedsparametre i forhold til arealudnyttelse, der bør tages hensyn til. Man bør i større grad genanvende, fylde ud og transformere i stedet for at tage hul på nye områder.

3. Oplæg og drøftelse af klimavenlige familieboliger

Baggrund for punktet: Det er politisk besluttet, at der i de kommende år skal opføres 1000 såkaldte "familievenlige klimaboliger” i Odense. Forvaltningen vil som forberedelse til en politisk sag om emnet drøfte eksempler på "familievenlige klimaboliger" med arkitekturrådet. Rådet er som forberedelse blevet bedt om at give input til henholdsvis klimaboliger i tæt by og mere åben struktur. Rådets medlemmer skal bidrage med deres viden og egne erfaringer til dette punkt som afsæt for, at forvaltningen kan arbejde videre mod en politisk sag.

Punktet blev introduceret af Byudvikling, Odense Kommune. Herefter fremlagde de seks rådsmedlemmer hver et oplæg og kom med deres perspektiver på ”klimavenlige familieboliger”.

Gennemgangen af oplæg videregav rådsmedlemmernes egne erfaringer og viden. Mange emner blev belyst, og enkelte gik igen fra oplæg til oplæg. Herunder er oplistet et udvalg af pointer fremført:

• Boliger er blevet større og større over tid – og vi bor færre og færre i dem.

• Klimavenlighed bør ses i et større perspektiv end CO2-aftrykket for den enkelte bolig alene.

• Reducering af bolig størrelse pr. beboer er ofte en præmis i de større byer – også kaldes downsizing. Ved små boliger skal der være et særligt fokus på at fastholde kvalitet i byggeriet, så man sikrer en indretning, der tager hensyn til den mere kompakte livsform. Et oplæg viste vigtigheden i kvaliteten af de kompakte boliger, så boligerne kunne give plads til både privathed, opbevaring med mere. Hvis ikke kvaliteten sikres i de små boliger er der risiko for, at det bliver fremtidens uhensigtsmæssigt meget billige boliger.

• Der bør kigges på nye former for (boliger) bygningstypologier, der følger den reelle befolkningssammensætning – det vi kender som ’kernefamilien’ udgør i dag kun en lille del af boligmarkedet og set i et samlet livsforløb er det kun i forholdsvis kort tid.

• Tiny houses er mere en livsstil - og forbilledet er små huse placeret frit i landskabet. Tiny houses kan dog være pladskrævende(jord), da der er tale om en dårlig udnyttelse af byggegrunden. Tiny houses er omgivet af komplekse lovgivninger som er udformet til byggeri og typologier som vi kender det i dag, og derfor er det en ny byggeform som ikke helt har fundet fodfæste i Danmark endnu.

• Sharing – deling af boligens fællesarealer, gæsteværelse og delebil med mere kan være et vigtigt perspektiv ind i den klimavenlige byudvikling.

• Adfærd - ændring eller påvirkning af brugernes adfærd. Boligen udgør kun en del af det samlede energiforbrug pr. person og påvirkning af adfærdsmønstre i boligområderne er måske lige så interessante.

• Tæthed – fokus på tætheden i byggeriet, både i byen og i forstaden. Det kan både være i form af mindre udstykninger til nye typer af boliger – eller som kompakte små boliger i byen.

• Bæredygtig by/Certificering – generelt bør der minimum kraves DGNB guld på område- og bygningsniveau. Det anbefales at øge kravet, hvis muligt, da bygningsreglement og beliggenhed i sig selv hurtigt kan certificere et byggeri til guld. Dette vel vidende, at det ikke er krav en kommune kan stille med planloven for nuværende.

• Begræns nedrivning - bevar og eventuel omdan den eksisterende bygningsmasse i et klimaperspektiv.

• Bæredygtig mobilitet – nærhed til offentlig transport, optimerede cykelafstand og gode fodgængerforhold er vigtige bidrag til en klimavenlig byudvikling.

• Energiforbrug – såvel ved fremstilling af materialer og opførelse, som energiforbruget under hele boligernes levetid, er væsentligt at have med i en samlet betragtning

• Materialer/biobaseret byggematerialer og/eller genbrugsmaterialer vil være vigtige bidrag ind i en klimavenlig udvikling – måske kan vi i fremtiden bygge med andre materialer, end det vi traditionelt bruger i dag.

• Cirkulær ressourceøkonomi/ressourceforbrug bruges allerede i dag, og der forventes flere dokumentationskrav fremadrettet.
  Odense Kommune vil nu med nysgerrighed se ind i den vifte af perspektiver som kom frem med oplæggene. Odense Kommune vil nu arbejde videre med at konkretisere begrebet ”klimavenlige boliger” og herunder afdække det mulige i forhold til, hvad en kommune må stille af krav i forhold til lovgivning, og hvad der evt. på anden vis skal finde vej til boligbyggeriet i Odense.