27. maj 2024

Deltagere:

Benny Jørgensen, IT til Ældre

Bent Hansen, Ældre Sagen

Erik Vind Frost, Handicaprådet

Jacob Ludvigsen - Boligsocial 2, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune

Jan Grandal, Ældre Sagen

Javeenan Jeyasothinayagam, Den Frie Rådgivning

Kirstine Vad, Ældre Hjælper Ældre

Marianne Kragmann, Café Paraplyen

Nils Jørn Stærmose, Ældrerådet

Soheila Sharegh, Amu Fyn

Susanne Lis Hansen, Ældrerådet

Torben Worm, LEV – Livet med udviklingshandicap, Odense

Anders Drejer Lønbæk, Digitalisering og Data, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune

Rasmus Vorup Lykkehøj, Digitalisering og Data, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune

Lise Jensen-Dahm, Digitalisering og Data, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune

Velkomst

Anders bød velkommen og præsenterede dagsordenen for mødet. Derefter havde vi en kort navnerunde.

AI/Kunstig intelligens v/Anders Drejer Lønbæk

Anders præsenterede tankerne om brugen af kunstig intelligens i Odense Kommune. For eksempel hvilke opgaver, hvor AI kan hjælpe, og hvilke opgaver, hvor AI ikke kan hjælpe. Dertil at vi overvejer, hvordan AI kan hjælpe en digital inklusions-dagsorden.

Anders gav en kort status på Odenses Digitale Fremtid og de syv temaer heri.

AI er pt. meget oppe i tiden, men på nuværende tidspunkt er det ikke dét, som skaber mest værdi for vores arbejde i kommunen.

I Odense Kommune har vi pt. implementeret Microsofts Copilot i Bing. Andre kommuner har indført AI til hjælpe ved borgerinddragelse. Vi er også ved at kigge på, hvordan vi underviser medarbejdere i AI – og hvordan vi kan undervise borgere i at bruge AI. En AI-chatbot er nemlig ikke kun en søgemaskine som Google. For eksempel skal borgere være opmærksomme på ikke at dele personfølsomme oplysninger. Odense Kommune har et stort fokus på sikkerhed, så vi sikrer, at borgernes data er beskyttet.

Anders gav et eksempel på, hvordan man kan bruge AI under Teams-møder. Hvor den kan give feedback på mødet og undervejs give forslag til, hvordan man kan forbedre sin formidling under mødet.

Javeenan fra Den Frie Rådgivning spurgte ind til, om man skal give samtykke til, at Copilot bliver brugt under transskriberingen, hvortil Anders svarede, at de øvrige deltagere kan vælge at afvise transskriberingen. Hvis transskriberingen ikke afvises, kan de øvrige deltagere ikke se, om der bruges Copilot undervejs til at analysere mødeindholdet.

Erik fra Handicaprådet tilføjede, at han på én side kunne have gavn af de ekstra informationer, såsom kropssprog, som Copilot kan give ved at være slået til under et møde, men på den anden side ville det tage hans fokus fra selve mødets indhold, fordi han vil blive forstyrret af sin skærmløsers oplæsning imens. Det ville være en problematik, hvor det i nogle tilfælde kan skade mere, end det gavner.

Anders præsenterede brugsscenarier, som var af forskellig karakter. Det kunne for eksempel være mailsortering, svarudkast m.m. Det fulde overblik over brugsscenarier kan ses i PowerPoint-præsentationen fra mødet.
Anders fremhævede, at hvis man bruger AI i sit arbejde, er der krav om, at medarbejderen går materialet igennem.

Anders gav eksempler på kommunale initiativer indenfor AI. Han nævnte et andet eksempel nemlig, at SKAT netop har indført en løsning til hjælp til forskudsopgørelse. Førstehåndsoplevelsen var, at den ikke er tilstrækkelig til at bearbejde ens oplysninger.
Derefter talte vi om Esbjerg Kommunes chatbot som Advisory Boardet har kigget på hjemmefra. I relation til Esbjergs Kommunes chatbot stillede Jan fra Ældre Sagen spørgsmålet, om der ikke blot er tale om en form for søgemaskine. Anders svarede, at den som udgangspunkt tager afsæt i en dialog med borgeren. Den forsøger at imitere en menneskelig dialog.

Kommentarerne var også, at Odense Kommunes hjemmeside ikke er den bedste.

Javeenan fra Den Frie Rådgivning kommenterede, at hans oplevelse af Esbjergs chatbot var, at den var god til afkode, hvad man stillede spørgsmål til, hvis man for eksempel var ikke stavede korrekt på grund af sproglige barrierer.
Jan fra Ældre Sagen tilføjede, at han syntes, den var svær at finde, fordi den var lille overordnet set på hjemmesiden. I Odense Kommune ser vi også en fordel i forhold i en chatbot i relation til digital inklusion, fordi man kan få bedre hjælp på trods af blandt andet sproglige barrierer.

Susanne fra Ældrerådet tilføjede, at hun var imponeret over, at chatbotten var god til at afkode forskellige sprog. Dog syntes hun, at den ikke altid kunne svare tilstrækkeligt, da den flere gange gav svar om, at man skulle ringe til hovednummeret.

Erik fra Handicaprådet fortalte, at han havde også lidt svært ved at finde chatbotten, da den nemt kunne forveksles med søgefeltet i toppen. Dertil fremhævede han, at der skal være et værdigt alternativ til borgere, som ikke er digitale. Derfor var er fint, at man kan kontakte en form for ’bot’, men det er vigtigt at tage højde for de frustrationer, det kan medføre at bruge en chatbot, hvis man ikke får det svar, som man søger. Derfor er det værd at overveje, om man kan ramme et niveau, der giver mening.
Anders fremhævede, at algoritmer altid laver fejl. Det kan være en lille fejl eller en stor fejl, men man skal altid tage højde for, at den laver fejl. Vi ser positivt på Esbjergs chatbot, fordi den også meddeler, når den ikke kan besvare spørgsmålet, mens andre AI-botter er kodet til altid at give svar – korrekt eller ej.

Vi vil i fremtiden teste en chatbot-løsning på vores hjemmeside, hvor vi vil teste med Advisory Board, så medlemmerne kan være med til test og give deres besyv med.

Jan fra Ældre Sagen spurgte til, hvad vi gør med de mennesker, som ikke er digitale. Anders svarede, at vi arbejder med, at vi stiller værdige alternative med henblik på, at de som kan bruge en chatbot, slipper for telefonisk dialog, således det frigør telefonerne for de borgere, som har brug for telefonisk hjælp.

Erik spurgte til Esbjergs chatbots vidensbank, altså hvor den henter oplysningerne fra. Anders svarede, at den henter oplysninger fra hjemmesiden, men også lidt fra nationale hjemmesider såsom borger.dk, men den tager ikke informationer fra andre kommuner.
Javeenan fortalte, at hvis man stiller spørgsmål til noget, som ikke er relateret til kommunale ydelser, så henviser den til de rette steder. Han stillede derudover spørgsmål til, om der er mulighed for at tale til den. Anders svarede, at den normalt ikke kan tales til. Ved voicebots man ringer ind til via et telefonnummer kan man. Kontaktcenteret i Odense Kommune overvejer også en voicebot-løsning, men de vurderer også, om en voicebot kan give værdi eller ej.

Kirstine fra Ældre Hjælper Ældre spurgte til, hvordan man vil fordre chatbotten med oplysninger, hvortil Anders svarede, at vi vil fodre den med oplysninger fra hjemmesiden samt allerede offentlige oplysninger. Hun spurgte indtil, om det er et firma, der vil stå for dette, og Anders svarede, at det vil det være, da det firma er dygtige.

Benny fra IT til Ældre spurgte til, om kommunen allerede har nogle løsninger. Det har vi ikke, men det er noget, der vurderes i øjeblikket.

Vi holder Advisory Boardet løbende orienteret vores AI-løsninger.

Effektmål: Større digital tryghed hos borgeren

Anders præsenterede effektmålet indenfor større digital tryghed hos borgeren. Vi viste sammenligningen mellem den undersøgelse, vi foretog blandt Advisory Board og øvrige råd samt Odense Kommunes borgerpanel.

Vi vil fremover foretage en måling ud fra sidste års måling, som vi baserer på, hvordan oplevelsen er af den digitale tryghed for eksempel ovenpå en ny opdatering af MitID i løbet af året.

Det er den metodik, vi arbejder ud fra. Næste år før sommerferien drøfter vi det igen. Til fremtidige møder vil det være noget, vi tager op, om der er episoder, hvor trygheden er faldet. Vi vil altså gøre det til en meget mere kvalitativ vurdering.

Soheila fra AMU Fyn sagde, at den digitale tryghed også handler meget om angst. Det kan være præget af vandrehistorier, hvor andre kan påvirke en til at være usikker omkring det digitale. Det handler også om, at man skal pushe en mere positiv information ud omkring, hvordan det digitale er sikkert, og hvordan det kan hjælpe.

Anders tilføjede, at der er tale om en balancegang, fordi man både skal tage højde for, at folk ikke bliver snydt og at de samtidig skal være trygge ved løsningernes mange muligheder.

Jan fra Ældre Sagen fortalte, at der allerede nu er eksempler på, at ældre borgere modtager opkald, hvor barnebarnets stemme er blevet brugt til at få bedsteforælderen til at overføre penge. Anders tilføjede, at man også kan koble billeder til talen, altså hvor en persons billede kan blive misbrugt, så det foregiver at være en video med vedkommende. Det er teknologier, som er tilgængelige på nettet.

Soheila fra AMU Fyn fortalte, at snyderi findes mange steder. Hun undrer sig ofte, at man generelt set informerer om, at folk ikke skal trykke på ukendte links. Mange borgere begynder nemlig ikke at klikke på links fra mails, fordi de er bange for phishing. Derfor synes hun også, at det er problematisk, at der sendes noget på mails.
Vi tilføjede, at Odense Kommune har en strategi om at udsende kommunikation ud via Digital Post og NemSMS.
Erik fra Handicaprådet tilføjede, at man nogle steder fra kommunen, i forbindelse med for eksempel foreningsmøder, sender information ud via mail, og i princippet kunne disse mails også blive hacket.

Marianne fra Café Paraplyen tilføjede, at man generelt også er mere usikker, hvis man er alene med det digitale. Det skaber utryghed at sidde alene og vurdere, om noget er sikkert eller ej. Man er nogle gange mere sikker, hvis man sidder sammen med en anden, som kan hjælpe. Det er derfor vigtigt, at vi husker på, at mange i samfundet sidder alene.

Nils fra Ældrerådet tilføjede, at det også er vigtigt at undersøge mailadressen, da man her kan gennemskue, hvorvidt der er tale om spam, hvis mailadressen har et navn, der ikke stemmer overens med den intenderede afsender.

Som afrunding af punktet tilbød Anders, at vi til et kommende møde kan vise et overblik om gængse angrebstyper inden for hacking, og at vi kan invitere en til at fortælle mere om hacking.

Evaluering af Den Digitale Hjælp i Borgerservice

Din Digitale Hjælp i Borgerservice er et pilotprojekt, som kører indtil december 2024. Derfor skal projektet op til politisk drøftelse, og vi lagde derfor op til en evaluering, hvor man kunne komme med input, som vi bringer videre internt.

Feedbacken var således:
Rådet for socialt udsatte har haft det oppe at vende, da de betragter det som en stor succes.

Café Paraplyen oplever, at de møder flere og flere borgere, som først er ved at opdage indsatsen nu. Der er dage, hvor folk nærmest sidder i kø, og der er andre dage, hvor Borgerservicemedarbejderne har mindre travlt og kan tage sig god tid til snak m.m. Oplevelsen hos Café Paraplyens er, at der er mere tryghed ved, at man bare kan komme ind i caféen uden, at man skulle have bestilt tid i forvejen hos Borgerservice. Der er en anden tryghed, når Borgservice rykker ud til et miljø, hvor borgere enten kan gøre det til et helt besøg i sig selv eller blot gå hurtigt ind og ud – alt efter hvilke behov de har.

Ældre Sagen fortalte, at de henviser til Café Paraplyen til ældre borgere, som ikke vil på Borgerservice, og der har tilbagemeldingerne også har været positive.

Den Frie Rådgivning er positivt stemt for forskellige steder, hvor borgere henviser sig for at få hjælp. Ved Den Digitale Hjælp kan man håndtere de mindre opgaver, som de i Den Frie Rådgivning ikke hjælpe med.
Den Frie Rådgivning har et ønske, at der kommer et sted i Vollsmose, og da de ser, at der er et stort behov for Din Digitale Hjælps tilstedeværelse her. Vollsmose er som lille samfund i sig selv, og det ville være til stor gavn, hvis medarbejderne kunne være til rådighed her. Den Frie Rådgivning hjælper gerne med at stille lokaler til rådighed. Flere i Advisory Board for digital kommunikation er enige i, at der er behov for en lokation i Vollsmose.

Boligsocial 2, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune, fremhævede, at projektet er tænkt som digital førstehjælp - og førstehjælp vil der fortsat være behov for. Oplevelserne af indsatsen har kun været positive.

Café Paraplyen tilføjede, at samfundet kun bliver mere digitalt, og derfor er der stadig behov for indsatsen. Et råd er, at man ikke skal se statistisk på indsatsen, men være fleksibel. Desuden kan indsatsen være forebyggende for, at man ikke falder ud af det digitale samfund, da man kan nå at få hjælp, inden man eventuelt oplever, at man må kaste håndklædet i ringen og opgive det digitale.

Handicaprådet tilføjede, at indsatsen taler ind i, hvordan kommunen bør stille et værdigt alternativ til rådighed. Der vil altid være borgere, som aldrig vil kunne være selvhjulpne eller håndtere det digitale selv. Det er et kontinuerligt problem, som aldrig løser sig.

Soheila fra AMU Fyn spurgte til, om vi kender til, hvor mange i Odense Kommune, der er udfordret af det digitale, men dette har vi ikke statistik over. Vi har kun tal på antal af fritagelser fra Digital Post, og her er dette også forskelligt, hvorfor man er fritaget for Digital Post. Vi kan finde de nationale statistikker og vise dem frem til et andet møde.

Opsummeringen var, at Advisory Board for digital kommunikation ønsker, at indsatsen bliver permanent, og der er ønske om, at man udvider indsatsen til flere lokationer mere specifikt i Vollsmose.

Bordet rundt

Vi havde få minutter tilbage af mødet til at nå Bordet rundt. Vi ser om, vi kan prioritere mere tid til dette næste gang.