Spring til indhold

Maj 2018

Mødet foregik i Borgernes Hus. Formålet var at se mulighederne her for at få hjælp til IT både i regi af Borgerservice og Biblioteket.

Advisory Board – 2. maj 2018 kl. 16:00-18:30

Deltagere

Sind Fyn, Mikkel Næsvang
Ældrerådet, Merete Helgens
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Jacob Ludvigsen
Ældresagen John Ingemann Sørensen og Niels Tovgaard
IT til ældre, Elise Kølleskov og Benny Jørgensen
Seniorhuset – Ældre hjælper ældre, Kirstine Vad
Dansk Blindesamfund, Keld Nielsen

 

Oplægsholdere

Lene Djurhuus, Chef for Borgerrådgivningen,  Anne Lauridsen,  Lokalbibliotekschef Eva Falkesgaard, Teamleder for Team Viden, efh@odense.dk

 

Afbud

Synsrådgivning, Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Sand Rådet for socialt udsatte Handicaprådet LEV udvikling for udviklingshæmmede Integrationsforum Odense

 

16:00 Velkomst og gennemgang af dagsorden.

Birgitte bød velkommen og præsenterede dagsordenen.
Medlemmerne præsenterede sig selv bordet rundt.

 

16:10 Besøg i Borgerservice, hvor Lene fortæller om, hvordan borgerrådgiverne understøtter digitalt udfordrede borgere.

Medlemmerne af Advisory blev vist rundt i Borgernes Hus. Lene, der er chef for Borgerrådgivningen, fortalte om hvordan Borgerservice og borgerrådgiverne kan hjælpe digitalt udfordrede.

Der blev stillet spørgsmål til den manglende indgang på bagsiden af banegårdscenteret, hvor der er handicapparkering. Man er opmærksom på problematikken og vil undersøge, om der kan etableres en indgang tættere på.

Alle kan tilgå Borgerservice og i forlængelse heraf medarbejdernes udstyr. I den forbindelse blev der spurgt til, hvordan man sikrer borgernes data med henvisning til den verserende sag om Keyloggere, der er blevet monteret på offentlige computere på biblioteker og på den måde ”stjal” borgernes oplysninger.
IT & Digitalisering er i tæt dialog med Borgernes Hus om en løsning. Der arbejdes lige nu med 3 forskellige muligheder.

 

16:35 Anne og Eva fortæller om bibliotekernes Åben IT-hjælp og IT-Introduktioner mv.

Generelt har bibliotekerne altid tilbudt mange forskellige kurser. Behovene har dog ændret sig på den måde, at der nu i højere grad brug hjælp til løsning af konkrete problemer her og nu, eksempelvis blanketter der skal udfyldes og indsendes. Der er ikke i samme grad behov for kurser i specifikke programmer eller udstyr.

På forskellige lokalbiblioteker er der IT-caféer, hvor man kan få hjælp herunder: 
Dalum – torsdag fra 10-12
Tarup – fredag fra 10-12 
Holluf Pile – Mandag 14-16 og torsdag 10-12
Bolbro – tirsdag 13-15
Vollsmose – Der er ikke faste tider, men der er ofte personale til stede med IT-kundskaber, der kan hjælpe
Det er ikke noget bibliotekerne stiller til rådighed, men de stiller lokaler til rådighed og de frivillige er godkendt af bibliotekerne. Bibliotekerne tilbyder desuden hjælp til selvhjælp, men medarbejderne er begrænset af, at de ikke må hjælpe med at taste for borgerne.

Derudover tilbyder bibliotekerne nogle tabletkurser, hvor der er hjælp til brug af applikationer mm.

På nuværende tidspunkt er der ikke et IT-undervisningslokale i Borgernes Hus. Det skal der måske etableres, men de borgere der har brug for hjælp, har primært brug for teknisk én-til-én hjælp og ikke undervisning i større hold. Derfor vil selvbetjeningsområdet i Borgerservice formentlig i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt.

Ældresagen tilbyder undervisning, hjemmeundervisning og udkørende hjælp. Det er ikke et krav, at man er medlem af Ældresagen eller har en bestemt alder.

I samarbejde med digitaliseringsstyrelsen og Medierådet for Børn og Unge er der lige nu fokus på IT-sikkerhed bl.a. via kampagnen ”Hold hackerne ude”. Alle har mulighed for at få en kort introduktion til det kursus, som dem der skal undervise i IT-sikkerhed skal tage.

Webinar: Vi holder hackerne ude. Kom i gang med at undervise i IT-sikkerhed!

Torsdag d. 26. april kl. 13-14.00

Onsdag d. 9. maj kl. 9-10.00

Onsdag d. 16. maj kl. 13-14.00

På bibliotekerne tilbydes der desuden IT-hjælp til mindre IT-parate virksomheder. I samarbejde med Erhvervsstyrelsen er der et projekt med det formål at hjælpe mindre IT-parate virksomheder til at kommunikere digitalt med det offentlige.

I slutningen af maj lanceres den nye NemID-app. De første tilbagemeldinger er positive. Links til en interaktiv guide, demomiljø og introduktionsvideoer ligger sidst i referatet.

Man kan bruge sit sundhedskort til at komme ind Borgernes Hus og nogle lokale biblioteker.

Der blev efterspurgt letforståeligt materiale, som foreningerne kan bruge i forbindelse med håndtering af data, når EU’s Persondataforordning træder i kræft 25. maj 2018. Birgitte undersøger, om Digitaliseringsstyrelsen, KL eller Odense Kommune har skrevet noget, der er relevant i den sammenhæng.

17:40 Bordet rundt 

Ældrerådet

På dagsordenen til mødet i Advisory Board skulle Ida fra Ældre- og Handicapforvaltningen fortælle om et samarbejde med Ældrerådet vedr. udvikling af selvbetjeningsløsninger. Desværre måtte Ida melde afbud, og punktet blev derfor rykket til næste møde, men Merete kunne fortælle, at der var tale om et meget vellykket samarbejde. Ét af opmærksomhedspunkterne var brugen af udenlandske ord eksempelvis: ”Booke” (i stedet for bestille).
Derudover har der været input til den overordnede kommunikation fra forvaltningen i forbindelse med afslag på ansøgninger. Generelt har man været meget lydhør over for Ældrerådets input.

Ældresagen

Ældresagen tilbyder fortsat undervisning, hjemmeundervisning og udkørende hjælp til tekniske problemer.

Derudover er der blevet lavet en omorganisering, hvor bestyrelsen er blevet indskrænket.
John sidder i Aktivitetsledelsen og står for IT og Undervisning.

Niels Tovgaard supplerede med, at de også kan mærke at uddannelsesbehovene har ændret sig.
I forlængelse heraf præsenterede Niels en problemstilling i forhold til begrænsninger ved mobiletelefonen. Som udgangspunkt er mobiltelefonen blevet manges foretrukne enhed, men det er alligevel ikke muligt helt at undvære en computer. Det er beklageligt, da alle ikke længere har en computer. I Odense Kommune laves der lige nu ændringer i alle blanketter således de fungerer på mobiltelefonen. Udbetaling Danmark har en platform, der ikke i alle tilfælde fungerer hensigtsmæssigt på mobiltelefonen. Digital Post kan ligeledes kun besvares via en browser (dette kan dog gøres på mobiltelefonen), men post kan ikke besvares via e-Boks-applikationen, som mange ellers bruger.

IT til ældre - IT-Caféerne

Der er stor tilfredshed med at referatet er kommet på hjemmesiden, så det kan tilgås af alle.

Besøgstallene er uforandret, og det er båret af socialt samvær, men der kommer stadigvæk folk med konkrete IT-spørgsmål. Der kommer ikke mange nye til.

Skibhuscenteret er underlagt EU-Persondataforordningen, da de ligger inde med informationer herunder navn, telefonnummer, e-mail. Der efterspørges ligeledes oplysninger til, hvilke krav de skal leve op til, når de opbevarer oplysningerne.

Ældre Hjælper Ældre – Seniorhus Odense

Søgningen er ligeledes nedadgående til de almindelige kurser vedr. IT-undervisning.
Derimod er der efterspørgsel på kurser i videoredigering, hjemmesiden ”Min Livshistorie” og begrebet Digital arv.

Der afholdes ”åbne dage” hver torsdag, hvor folk kan få teknisk hjælp til eksempelvis: Overførsel af data fra gammel til ny enhed.

Derudover er der ligeledes efterspørgsel på information om EU-Persondataforordningen – hvilke krav skal foreninger leve op til?

Keld Nielsen (Dansk Blindesamfund)

Der er nogle udfordringer med e-Boks, der har fået nyt layout. Det er skaber ofte problemer for medlemmerne, når layoutet skiftes. Dette giver yderligere udfordringerne for dem, der underviser i brugen af e-Boks.

Jacob Ludvigsen leder i BSF

Der er især fokus på implementeringen af EU-Persondataforordningen 25. maj 2018. Det betyder mange forskellige nye tiltag eksempelvis er der netop indført ”sikker print”, hvor medarbejdere skal taste en kode ved printeren, før deres materiale printes.

Birgitte

Der er kommet et bedre demomiljø til både NemID og Digital Post. Her kan man øve sig i at logge på uden at bruge NemID. Derudover er der kommet flere små film.

Demomiljø:
Prøv og lær alle de centrale funktioner i en demoversion af Digital Post, uden at logge ind med dit eget NemID.
https://demo.borger.dk/

 

Borgmesterforvaltningen