Januar 2025

Referat fra møde d. 23. januar 2025

Deltagere:

Benny Jørgensen, IT til Ældre
Bent Hansen, Ældre Sagen
Erik Vind Frost, Handicaprådet
Elise Kølleskov, IT til Ældre
Jacob Ludvigsen, Boligsocial 2, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune
Jan Grandal, Ældre Sagen
Kirstine Busk Folkmann, Den Frie Rådgivning
Kirstine Vad, Ældre Hjælper Ældre
Marianne Kragmann, Café Paraplyen
Soheila Sharegh, Amu Fyn
Susanne Lis Hansen, Ældrerådet
Torben Worm, LEV - Livet med udviklingshandicap, Odense
Anders Drejer Lønbæk, Digitalisering og Data, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune
Christian Bargholz, Digitalisering og Data, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune
Lise Jensen-Dahm, Digitalisering og Data, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune
Rasmus Vorup Lykkehøj, Digitalisering og Data, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune
René Lorenz, Politik, Strategi og Udvikling, Ældre- og Handicapforvaltningen

Velkomst

Anders bød velkommen og præsenterede dagsordenen for mødet.

XFlow – borgerfeedback på selvbetjeningsløsninger v. Christian Bargholz

Christian Bargholz fortalte om, at man gerne vil inddrage borgere i test af de selvbetjeningsløsninger, som kommunen selv udvikler. Derfor søger de borgere, der vil hjælpe med at teste 1-2 løsninger per kvartal – og særligt borgere med nedsat kapacitet for eksempel synsbesvær med mere.

Når løsningerne skal testes, indebærer det blandt andet, at man også kigger på sproget. Er der for eksempel sætninger, der er vanskelige at forstå, er sætningerne for lange med videre. Derudover kan man også kigge på, om knapperne ikke er placeret intuitivt, om der er noget i vejen med tabuleringen og så videre. Generelt har man fokus på webtilgængelighed i selvbetjeningsløsninger, vi udvikler, så indhold kan blive læst op og med korrekt tabulering.

Praktisk vil det foregå sådan, at borgerne vil få tilsendt en vejledning med beskrivelse af, hvad de skal fokusere på, når de tester en løsning. De skal sætte cirka 30 minutter af én gang i kvartalet. Deres fokus skal være på, om de forstår, hvad de skal i løsningen – og ikke om de udfylder løsningen korrekt fra start.
Der spørges til, om der må meldes forskellige personer ind til at teste løsninger, så der skiftes ud iblandt dem, der tester løsningerne. Det må man gerne, da det ikke behøver at være de samme, der tester løsninger fra kvartal til kvartal.

Det vil dreje sig om selvbetjeningsløsninger fra alle forvaltninger. Det vil desuden dreje sig om kopier af løsninger i drift, så data bliver ikke gemt eller sendt videre. Man risikerer derfor ikke at kontaktet af kommunen – ligesom vi desværre oplevede ved en tidligere workshop, hvor selvbetjeningsløsninger blev testet.

Generelt var der positiv tilbagemelding i forhold til, at man vil kigge på brugernes behov først.
Vi vender tilbage med mere information om test af selvbetjeningsløsningerne.

Bordet rundt v. alle

Jan Grandal og Bent Hansen, Ældre Sagen:
Ældre vænner sig mere og mere til MitID. Et problem kan dog være, hvis de indtaster navn eller adgangskode forkert, så ender de med at skulle vente 24 timer på at kunne logge ind igen.
Breve fra det offentlige kan være skrevet i svært sprog. Selv hvis der i Digital Post er henvisning til et link, tør nogle ældre ikke at trykke på linket. Der er en utryghed ved at trykke på links, da de har svært ved at skelne mellem, hvilke der er sikre, og hvilke der er farlige – det forsøger de at lære dem.

Benny Jørgensen og Elise Kølleskov, IT til Ældre:
I netcaféerne oplever de mest, at de ældre kommer de med problemer på deres computere. De oplever ikke så mange problemer ved MitID.

Jacob Ludvigsen, Boligsocial 2, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen:
Dem, der kan forstå MitID, har lært det.
De har en del borgere, som falder i fælder, hvor de udfrittes for penge. De oplever flere, som ikke får lov til at have en bankkonto, da banken udelukker dem – for eksempel ved situationer med vold.
Der bemærkes dog, at man har ret til en NemKonto – men det koster mange ressourcer at klage, hvis banken nægter én en bankkonto.

Kirstine Busk Folkmann, Den Frie Rådgivning:
De har i samarbejde med Vollsmose Bibliotek åbnet en drop-in rådgivning på biblioteket, hvor frivillige hjælper med digitalt bøvl. De er til stede mandage kl. 15:00-18:00 og torsdage 10:00-13:00. Man kan få rådgivning på arabisk, dansk, engelsk og snart somalisk.
De oplever stadig, MitID kan godt være lidt bøvlet. De oplever også en stigning af, at nogen ikke får reageret på deres breve i e-Boks, som kan få konsekvenser.

Kirstine Vad, Ældre Hjælper Ældre:
De oplever mange, der skal have sat udstyr op eller skal have klaret opdateringer.
De har haft Rasmus på besøg til at holde præsentation om AI/kunstig intelligens – som vi stadig tilbyder, at han kan holde, hvis man er interesseret.

Torben Worm, LEV – Livet med udviklingshandicap, Odense
Her var der ikke noget nyt af særlig karakter.

Marianne Kragmann, Café Paraplyen:
For tiden oplever de, at der en gæst, der hjælper andre med at købe ting på Temu. De overvejer, hvordan kan hjælpe borgere med at handle online, når de ikke er digitale.

De arbejder med digital næstehjælp. Det går ud på, at frivillige bliver uddannet til at hjælpe borgere. Fokus er kun på at hjælpe med, hvad der er lovligt for dem at hjælpe borgerne med.

Erik Vind Frost, Handicaprådet:
Der er en udfordring med 15-18-årige med handicap, som er i et limbo med digital signatur eller MitID. De kan ikke give fuldmagt, og forældrene kan ikke bestemme over dem. Det fører til, at de kan ikke få udstedt et MitID.

Kirstine fra Den Frie rådgivning tilføjer, at som forælder mister du al adgang, når dit barn fylder 15. Hos Den Frie Rådgivning laver de temaaftener omkring dette. De vil gerne tage udfordringen op omkring unge med handicap og have fokus på problemstillingen det næste års tid.

Erik fra Handicaprådet fortæller, at unge derudover også har svært ved at forstå det offentliges sprog. Rasmus supplerer med, at man på nationalt hold har fokus på det.

Susanne Hansen, Ældrerådet:
De har meget fokus på Ældre- og Handicapforvaltningens digitalisering. Forvaltningen har lavet et e-team, som består af medarbejdere med særlig viden om velfærdsteknologi og ikke mindst erfaring med at hjælpe borgere via videoopkald. Det kaldes for skærmbesøg.
Et skærmbesøg kan i nogle tilfælde helt overflødiggøre fysiske besøg i hjemmet – i andre tilfælde fungerer skærmbesøget som supplement til besøg fra hjemmeplejen.

Soheila Sharegh, AMU Fyn:
De beskæftiger sig med personer alt mellem 25 år til 67 år. De er måske dygtige til deres arbejde, men de kan stadig have svært ved det digitale. Der er ofte for mange informationer, der gør, at det bliver for rodet – enkelthed er at foretrække. Den yngre målgruppe kan måske godt finde ud af sociale medier, men det digitale offentlige har de sværere ved at forstå.

René Lorenz, Politik, Strategi og Udvikling, Ældre- og Handicapforvaltningen:
I Ældre- og Handicapforvaltningen har de god erfaring med appen ”Kontakt Læge”, som alle Odense Kommunes medarbejdere kan bruge til at kontakte en læge.
Det går ud på, at en borger kan give tilladelse til, at kommunens medarbejdere kan arrangere en aftale med borgerens læge. Medarbejderen kan hjælpe med opkaldet. Appen er udelukkende for medarbejdere i Odense Kommune, men man må gerne sprede budskabet om Kontakt Læge-appen, hvis man møder borgere, som får hjælp af kommunens medarbejdere. Forvaltningen oplever, at flere borgere får konsultationer til lægen med denne løsning.

Kirstine fra Den Frie Rådgivning kommenterer, at de oplever et stort behov for dette, fordi anden etniske danskere kan blive hægtet af, da de sproglige vanskeligheder står i vejen for, at de tager imod videokonsultationer med lægen på trods af sundhedsudfordringer.

Bent fra Ældre sagen tilføjer, at de også vejleder ældre i, hvordan de laver videokonsultationer med lægen.

Anders Drejer Lønbæk, Digitalisering og Data, Borgmesterforvaltningen, Odense Kommune:
Trygheden ved Digital Post. Der er flere af den yngre målgruppe, der ikke føler sig trygge. Den ældre målgruppe oplever dog en større tryghed, da der er kommet mere forståelse af løsningerne.

Kirstine fra Den Frie Rådgivning tilføjer, at sms kan slås til, når man får Digital Post, så det ikke kun er mailadvisering.

Vi arbejder på en ny hjemmeside. Vi involverer jer senere i projektet, som bliver kaldt "Nyt Odense.dk".
Derudover har vi fokus på kontaktstruktur, som indebærer fællespostkasser og sikker håndtering af dette.

Jan fra Ældre Sagen spørger til, hvordan det ser ud med fælles samtykke.

René svarer, at Der er udfordringer med projektet, så det er svært at sige noget på nuværende tidspunkt. Måske vi kan sige mere i 2026. Der er juridiske/tekniske udfordringer, da man skal kunne tilbagekalde samtykke og dele af samtykker.
Anders tilføjer, at vi er første anvendere af løsningen, der skal komme. Der går et stykke tid til drift endnu.

Erik fra Handicaprådet fortæller, at der er ikke en videresend-funktion i Digital Post som i en normal mail, når det gælder kommunikationen mellem kommunens forvaltninger.
Kirstine fra Den Frie Rådgivning tilføjer, at man ved nogen offentlige myndigheder godt kan videresende. Det gælder for eksempel breve fra SU-styrelsen. Støder de i Den Fire Rådgivning på problemet, screenshotter og sender de. Erik fra fortæller, at han videresender til sin egen mail for at kunne sende videre.
Vi forsøger at tage det med videre.

Kommune mod 2030 v. Anders

Vi går meget op i at beskytte borgernes data. Så vi har lukket ned for en masse AI-løsninger for eksempel ChatGPT. Det har vi gjort ud fra en trygheds- og tillidsdagsorden.

Vi ser helt ude fra og ind på, hvad er en kommune i 2030?

Der er blevet udviklet fire scenarier. Det første scenarie går ud på, at vi ikke kan selv styre noget, da AI kommer fra de store tech-giganter. Det andet scenarie handler om at optimere opgaveløsninger, hvor vi effektiviserer. Det tredje scenarie går ud på smart velfærd. Det fjerde og sidste scenarie handler om et meningsmarked – et spor til de forskellige grupper, der kan/ikke kan og/eller vil/ikke vil det digitale.

Der kommer et borgermøde omkring Kommune mod 2030. Vi kender endnu ikke de præcise praktiske detaljer, men det bliver åbent. Vi sender invitationen ud jer – det er frivilligt – så hvis man har lyst til at blive klogere på kunstig intelligens, kan man deltage.
Vi vil også gerne invitere vores projektleder ind til en snak om kunstig intelligens. Rasmus kommer også gerne ud og fortæller om kunstig intelligens.

Der spørges ind til brugen af Microsoft, for hvad gør kommunen, når det hele bliver Cloudbaseret? Det korte svar er, at vi fortsat kommer til at gøre brug af det.
Der spørges yderligere ind til, om der bruges Copilot i Microsoft. Vi har kun nogle ganske få, som bruger Copilot i Microsoft Office-pakken. Copilot kan nemlig hjælpe med referatskrivning. Lige nu gør vi kun brug af Copilot i søgefunktionen, Bing. Vi har slået til, at den kun kan bruge vores egen data. Vi afventer en rapport om Copilot i Microsoft Office-pakken fra Økonomistyrelsen og Kammeradvokaten, før vi ruller den ud til flere medarbejdere.

Vi kigger også på interne kunstige intelligens-løsninger, der for eksempel kan hjælpe med at udarbejde stillingsopslag.

Kirstine fra Den Frie Rådgivning fremhæver et dilemma i, at man har mange ledige, og samtidig kigger man på, hvornår kan en kunstig intelligens-løsning erstatte en arbejdsopgave.
Anders svarer, at hvis vi har svært ved at rekruttere for eksempel plejepersonale, kan det frigive tid til andre opgaver for medarbejderne.
Derudover stilles der løbende krav til effektivisering af administrationen i kommunen.
Rasmus tilføjer, at der er mange dilemmaer. Ved at løse nogle udfordringer kan det kaste andet arbejde af sig. Der er dilemmaer i, om man taler med et menneske eller en robot, om man kan træffe de korrekte beslutninger, og klimabelastning er også en stor udfordring.
Soheila fra AMU Fyn tilføjer, at der nok altid er bekymring, når noget forandrer sig. Der kommer dog andre ekspertiseområder, som flere kan søge job indenfor, da faglighederne ændrer sig.

Susanne fra Ældrerådet fortæller, at det er positivt, at vi tager stilling til en ansvarlig brug af kunstig intelligens.
Anders tilføjer, at problemet skal styre teknologien og ikke omvendt, at teknologien skal styre problemet.
Der kunne være fordele i, at en kunstig intelligens-løsning kunne orientere for eksempel en social-og sundhedsassistent om, hvor meget vand en borger har indtaget med mere.

Status på arbejdet med digital inklusion v. alle

Vi har forlænget indsatsen med, at borgerservice kommer ud til udvalgte områder. Er der andre områder, som vi bør styrke?

Erik fra Handicaprådet:
Hos Handicaprådet har de et ønske om hjælp til dem, der er bundet til en seng, og dermed ikke kan få hjælp ved Borgerservice. Den gruppe er digitalt udsatte, hvis der opstår problemer ved for eksempel MitID. Det kan gælde flere situationer, hvor man er sengeliggende.

Jan fra Ældre Sagen tilføjer, at man kan få hjælp telefonisk, hvis man er sengeliggende. Jan har tidligere hjulpet en sengeliggende borger med at ringe.

Marianne fra Café Paraplyen:
Enig i hjælp til dem, der er bundet til hjemmet – fysisk og psykisk – og mange er alene.
Der kan også være spildtid ved, at borgere misser deres brev fra det offentlige. Hvordan kan de blive hjulpet?
Hvordan kan vi stille et værdigt alternativ som muligt? Der er eksempler på ressourcestærke mennesker, der ikke begår sig digitalt, og som mister flere muligheder, fordi for eksempel arrangementer tilbydes via digital tilmelding. Eksempel på at en kirke har holdt arrangementer med digital tilmelding og senere tilbød, at man kunne tilmelde sig ved at ringe til et telefonnummer.
En venlig hilsen-bladet er blevet gjort digitalt. Oplevelsen forandrer sig, når man tilgår informationen digitalt.

Kirstine fra Den Frie Rådgivning:
En idé kunne være at Borgerservice ligesom ved appen Kontakt Læge, så Borgerservice er på skærmen.
Nogle gange oplever de, at borgere mangler at uploade filer i løsninger. Det kan være, fordi de ikke kan uploade for eksempel PDF-filer, når de tilgår løsningerne fra telefonen. Kommunen kræver særlige filtyper ved upload. Måske man kunne uploade et screenshot via sin telefon. Så når man har lavet en ansøgning, kan man gå tilbage og uploade manglende filer – og det skal ikke kun være PDF-filer.
Marianne fra Café Paraplyen tilføjer, at mange fravælger computere, fordi det er dyrere end at have mobiltelefoner.
Anders svarer, at en årsag til kravene om særlige filtyper, kan være på grund af læsbarheden, men vi vil se nærmere på det.
Kirstine fra Den Frie Rådgivning forsætter, at man kan uploade screenshot af for eksempel sine elregninger, og som jo bliver uploadet som billedfiler. Kravene om filtyper er for strenge i forhold til borgernes behov – en løsning skal være uafhængig af, hvilket device (apparat) man tilgår løsningen på.

Anders fremhæver tre tiltag, som vi kommunen arbejder videre med: Det ene er ny hjemmeside, det andet er en afdækning af kontaktflader og det tredje er, at man vil tage en ny løsning til selvbetjening i brug, hvor man kan vende skærmen, så en kommunal medarbejder kan hjælpe via skærmdeling.