Pårørendegruppe med mindfulness
Savner du andre at dele dine erfaringer med, og vil du samtidig tilegne dig værktøjer til at skabe åndehuller i hverdagen? Så er pårørendegruppen med mindfulness måske noget for dig.
Formålet med gruppen er at skabe et rum, hvor du som pårørende kan føle dig tryg i at dele og erfaringsudveksle med andre pårørende. Samtidig får du konkrete værktøjer til, hvordan du kan skabe åndehuller i en ofte stresset hverdag.
I gruppen har du mulighed for at:
- Dele dine erfaringer og oplevelser med andre, der står i en lignende situation som dig.
- Skabe netværk med andre pårørende.
- Tilegne dig strategier til at finde ro og nærvær i en ofte stresset hverdag.
- Få øje på vigtigheden af at kende og lytte til egen krop.
Alle mødegange starter med en mindfulness øvelse, efterfulgt af en runde, hvor alle i gruppen deler deres ønsker og forventninger til dagens deltagelse. Herefter finder vi i fællesskab de temaer, som skal fylde på mødegangen. Hver gang afrundes med en liggende kropsscanning.
OBS. du skal selv medbringe et liggeunderlag/yogamåtte, samt et tæppe til kropsscanningen.
Der er begrænsede pladser. Tilmelding er nødvendig.
📅 Hver anden onsdag kl. 10.00-12.00. Første gang er den 14. maj.
📍Ørbækvej 100 (Indgang A), 5220 Odense SØ. Vi mødes i venterummet.
Tilmelding og spørgsmål
Du kan tilmelde dig gruppen på:
Telefon: 63 75 75 70
Mail: paaroerende.aehf@odense.dk
Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til gruppen.