Spring til indhold

God tone i dialog og kommentarer på odense.dk

Læs retningslinjerne for, hvordan du kommenterer og stiller spørgsmål på odense.dk, når du som borger inviteres til at give dit besyv med.

På odense.dk vil der jævnligt være mulighed for at kommentere og stille spørgsmål på visse områder, hvor byrådet ønsker at inddrage borgere og dermed understøtte udviklingen af den demokratiske dialog.

 

Retningslinjer

Vi forbeholder os retten til at slette kommentarer uden varsel og eventuelt udelukke brugere, der ikke overholder følgende retningslinjer:

- Hold en god tone.
- Stødende, diskriminerende og kommercielle kommentarer er ikke velkomne.
- Kommentarer, som har til formål blot at provokere, er ikke velkomne.
- Gentagne kommentarer med samme indhold eller om samme emne betragtes som spam og er ikke velkomne.
- Kommentarer, der er nedladende eller truende overfor navngivne personer eller grupper, tolereres ikke.
- Reklame er ikke tilladt på odense.dk. Kommentarer, der indeholder reklame vil blive betragtet som spam og slettet uden varsel.

Borgmesterforvaltningen