1600-tallet Konger og lensmænd
Siden reformationen har skiftende lensmænd boet på Odense- gård. Lensmanden var den øverste embedsmand i lenet, men han skulle stadig også sørge for, at gården var i værdig stand, når kongen gjorde ophold i byen.
Det gjorde han blandt andet, når der var vigtige sager på dagsordenen. Christian IV afsluttede et af sine besøg i Odense den 7. december 1635 med at dømme den unge adelsfrøken Sibylle Gjøe til døden. Hun havde født et uægte barn og skaffet det af veje. Kongen så til fra et vindue, da den smukke unge pige blev halshugget på gårdspladsen.
Det var også på Odensegård, at Frederik III den 1. juni 1657 underskrev krigserklæringen mod Sverige. Det skulle han nok ikke have gjort! Danmark mistede Skåne, Halland og Blekinge, og krigen forarmede Fyn og forårsagede et endeligt punktum for byens mere end hundredårige blomstringstid.
I 1660 indførtes enevælden i Danmark. Nu blev magten koncentreret i København, og kongebesøgene i Odense blev sjældnere. Odensegård og kongens gemakker blev fra tid til anden anvendt til kornlagre.