Spring til indhold

Overgreb er forbundet med tabu og skam

På trods af, at vi faktisk ved en hel del om overgreb, og hvilke konsekvenser det har for barnets udvikling, så er det stadig meget tabubelagt at tale om overgreb – hvad enten de er af fysisk, psykisk eller seksuel karakter.

Mange mennesker er utilbøjelige til at erkende tegn på eventuelle overgreb. Det gælder også for fagpersoner, som skal handle professionelt. Det betyder, at du som fagperson nemt kan komme i tvivl om, hvorvidt det, du ser, kan være rigtigt. ”Den flinke kvinde”, ”Han virker som sådan en rar mand”.

 

Du kan være tilbøjelig til at benægte det, der er sket. Du kan også blive ramt af benægtelser på andre måder: ”Alle kan vel blive gale på deres børn, og måske er det heller ikke helt så slemt”. Eller du kan blive ramt af hjælpeløshed: ”Hvordan skal vi overhovedet hjælpe en familie med så mange problemer?” Ligeledes er det udfordrende, når bekymrende udtalelser kommer fra et barn, som er kendt for at have en livlig fantasi, og du på den baggrund kommer meget i tvivl om, hvad der kan være sket.

 

Derfor er det vigtigt, at du ikke står alene med din fornemmelse eller din mistanke, og at du anvender Beredskabsplanen som guide til at komme videre med konkrete handlinger.

Børn- og Ungeforvaltningen