Spring til indhold

Æresrelaterede overgreb og konflikter

Æresrelaterede konflikter forstås som konflikter, der opstår indenfor nære, familiære relationer, og som skyldes en opfattelse af, at familiens/slægtens ære eller normer er blevet krænket.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt
Der vil ofte være tale om den unge piges ærbarhed, men også unge mænd kan være udsat. For at håndhæve familiens ære kan familien ty til restriktioner og sanktioner, som kan begrænse barnets og den unges frihed i alvorlig grad.

Æresrelaterede overgreb og konflikter adskiller sig fra andre typer af overgreb ved at være kollektivt organiseret, håndhævet og bifaldet af familien eller netværket omkring barnet/den unge.

For nogle familier er det altafgørende, at andre ikke får kendskab til familiens udfordringer. Det kan eskalere kontrollen og øge trusselsniveauet for barnet/den unge, hvis familien får kendskab til, at myndighederne er involveret. Det er vigtigt, at fagpersoner tager denne sikkerhedsrisiko alvorligt i håndteringen af sager med negativ social kontrol.

Børn- og Ungeforvaltningen