Målgruppe, der ikke er omfattet af boligformidlingsordningen
Her kan du se hvilken målgruppe, der ikke er omfattet af boligformidlingsordningen.
- Unge, som ønsker at flytte hjemmefra.
- Studerende, der har brug for en bolig i nærheden af uddannelsesstedet og som fx midlertidigt bor på campingplads er ikke omfattet af lov om social service § 80 om husvilde og er derfor heller ikke berettiget til en kommunalt formidlet bolig.
- Boligformidlingsordningen anvendes ikke, hvis der i henhold til anden lovgivning, fx byfornyelseslovens kapitel 8 kan betales for genhusning af beboere, der har boet i ejendomme, der er blevet kondemneret.
- "Odense Borgere" som er tilflyttet Odense, der er blevet husvilde i anden kommune og personer fra anden kommune, som af anden grund tager ophold og tilmelder sig Odense kommune i folkeregistret hos familie, venner og bekendte m.m., er ikke omfattet af ordningen, i det et boligproblem herved kan have en vis forudsigelighed. I vurdering af sagen kan der dog tages hensyn til varigheden af opholdet i Odense kommune.
- Samlivsophør er i sig selv ikke en begrundelse for opnotering til boligformidling. Det skal begrundes, hvorfor borgeren ikke er i stand til selv at finde bolig eller bo ved familie, venner m.v.
- Boligforeningernes ventelister er i sig selv ikke en begrundelse for opnotering til boligformidling.
- Det bemærkes, at ønske om samkvem med børn, ligesom Familieretshusets eventuelle krav om bolig for samkvemsret, ikke i sig selv giver mulighed til boligformidling.