Rehabilitering som fundament
Pilotprojektet med faste, tværfaglige teams bygger oven på Ældre- og Handicapforvaltningens arbejder med rehabilitering som fagligt fundament.
I 2015 gennemgik forvaltningen en omfattende organisationsændring og gjorde op med den traditionelle silo-organisering.
Adm. direktør Gitte Østergaard uddyber:
-Vi gik bl.a. fra at have en organisering med en hjemmepleje, en sygepleje og en træningsafdeling til at indrette alle vores arbejdspladser med forskellige fagligheder. Det betyder altså, at vores medarbejdere allerede i dag sidder sammen og derfor er forudsætningerne for det tværfaglige samarbejde også bedre, end da de sad på forskellige matrikler, fortæller hun og fortsætter:
- Pilotprojektet med faste, tværfaglige teams bygger derfor oven på det arbejde og den tænkning, medarbejderne allerede kender godt, men det at blive sat sammen i mindre teams om en bestemt grupper ældre ser ud til at gøre en positiv forskel for både de ældre og medarbejderne.
Læs Ældre- og Handicapforvaltningens rehabiliteringsstrategi.
Kontaktinformation
Vil du videre mere om pilotprojektet med faste, tværfaglige teams, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Annette Wognsen Frederiksen på mail: awf@odense.dk