Spring til indhold

TV-overvågning i kommunale bygninger og databeskyttelse

Odense Kommune behandler personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning i kommunale bygninger. Læs oplysningserklæringen herunder.

Information om behandling af dine personoplysninger

Odense Kommune behandler personoplysninger om dig i forbindelse med, at du vi har opsat tv-overvågning på denne lokation.

Det betyder, at vi er forpligtede efter GDPR til at give dig nogle informationer. Du kan i det følgende bl.a. læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og hvad vi bruger dem til.

Du skal ikke gøre noget på baggrund af disse informationer, du får dem blot, fordi vi er forpligtede til at oplyse dig herom.

 

1. Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?

Vi behandler dine personoplysninger med henblik på at foretage tv-overvågning af denne lokation. TV-overvågningen tjener et kriminalitetsforebyggende formål med henblik på at forebygge og opklare kriminalitet, herunder tyveri og hærværk. Herudover tjener tv-overvågningen et tryghedsskabende formål med henblik på at forhindre vold eller anden personfarlig kriminalitet.

 

2. Hvilke personoplysninger behandler vi?

De personoplysninger, der behandles, er almindelige personoplysninger. Der er tale om, at du som person (ansigt og legeme) helt eller delvist optræder på sekvenser af optagelserne. Det kan derfor også forekomme, at vi behandler følsomme personoplysninger om dig, eksempelvis hvis du bærer religiøse symboler mv. på optagelserne, som dermed siger noget om din religiøse overbevisning, eller såfremt du foretager handlinger, som siger noget om din religiøse eller seksuelle overbevisning.

 

Hvor får vi dine personoplysninger fra?

Dine personoplysninger får vi i forbindelse med, at du opholder dig på denne lokation, hvorpå der foretages TV-overvågning.

 

Hvem modtager dine personoplysninger?

Kommunen registrerer dine personoplysninger og videregiver kun personoplysningerne til andre modtagere, herunder offentlige myndigheder og private virksomheder, hvis der er et lovligt grundlag hertil.

 

Modtagerne af dine personoplysninger kan eksempelvis være politiet eller kommunens databehandlere, som leverer vores IT-systemer. Herudover vil dine personoplysninger kunne blive videregivet i forbindelse med opklaring af kriminalitet. Denne videregivelse vil fortrinsvist blive foretaget af politiet.

 

Dine personoplysninger kan blive videregivet i det omfang, Odense Kommune er forpligtet til dette efter reglerne om aktindsigt i bl.a. offentlighedsloven. Vi foretager altid en konkret vurdering af hvilke oplysninger, der skal udleveres ifm. aktindsigter – og vi må f.eks. ikke udlevere oplysninger om enkeltpersoners private forhold.

 

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Kommunen sletter personoplysningerne, når opbevaringspligten udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når personoplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.

Optagelserne opbevares i max. 30 dage, hvorefter optagelserne slettes. I forbindelse med kriminelle handlinger, hvor optagelser er udleveret til politiet, vil disse optagelse være opbevaret i en længere periode. Der kan være situationer omkring skolernes sommerferie, hvor optagelser på disse lokationer vil blive opbevaret i en længere periode end 30 dage.

 

Overførsel af dine personoplysninger til et tredjeland

Dine personoplysninger overføres i nogle situationer til et tredjeland, dvs. et land udenfor EU/EØS.

 

System Situation Land Overførselsgrundlag
 Microsoft Ved teknisk support på fx Office 365 USA  Artikel 46, stk. 2, litra c.

Du kan få tilsendt Odense Kommunes grundlag for overførsel af personoplysninger og ekstra sikkerhedsforanstaltninger ved at kontakte Digitalisering og Data.

 

3. Lovgrundlag for behandlingen af personoplysninger

Behandlingen af almindelige personoplysninger sker efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. databeskyttelseslovens § 6, stk. 1.

Følsomme personoplysninger behandles efter artikel 9, stk. 2, litra f og/eller g samt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. databeskyttelseslovens § 7, stk. 1 og stk. 4.

Dit personnummer behandles efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

 

4. Hvilke rettigheder har du?

Du har som borger en række rettigheder efter databeskyttelsesforordningen. Dine rettigheder er:

  • Retten til indsigt i de personoplysninger vi behandler om dig.
  • Retten til at få rettet urigtige personoplysninger om dig.
  • Retten til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger, hvis nogle særlige betingelser herfor er opfyldt.
  • Retten til at få slettet dine personoplysninger. Bemærk at retten til sletning er begrænset af, at offentlige myndigheder er underlagt regler, der medfører, at personoplysningerne ikke kan slettes, f.eks. offentlighedsloven, arkivloven, mv.
Derudover har du ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, hvis ikke vægtige legitime grunde til behandlingen går forud herfor.

 

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Odense Kommune på nedenstående kontaktoplysninger.

 

5. Kontaktoplysninger

Odense Kommune er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

Har du spørgsmål om din sag eller dit forløb hos Odense Kommune, skal du kontakte den afdeling, som du er tilknyttet (f.eks. din sagsbehandler) på nedenstående kontaktoplysninger:

  • Sikringsenheden, By- og Kulturforvaltningen
  • Sikringsenheden, By- og Kulturforvaltningen, Sanderumvej 113A 5250 Odense SV. Tlf nr. 63755555, e-mail : sikringsenheden@odense.dk

 

Spørgsmål vedr. databehandlingen

Hvis du har specifikke spørgsmål, der udelukkende omhandler kommunens håndtering af dine personoplysninger, kan du kontakte Odense Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO). Bemærk at DPO’en ikke kan svare på spørgsmål om din sag:

Du kan også finde den DPO’ens kontaktoplysninger på Odense Kommunes hjemmeside.

 

6. Hvis du vil klage

Du kan klage til Datatilsynet over Odense Kommunes behandling af dine personoplysninger på nedenstående kontaktoplysninger:

 

Mail: dt@datatilsynet.dk

Telefon: 33 19 32 00

Adresse: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

 

Du kan også læse mere på Datatilsynets hjemmeside - se mere om, hvordan du klager under ”Dine rettigheder”.

By- og Kulturforvaltningen