FNs 17 verdensmål
Sandsynligvis den vigtigste dagsorden i verden.
Madlavning med holdning
Vi deler et fælles ansvar for at passe på vores klode. Alle skal bidrage, og vi vil gerne være med til at gå foran. Derfor er FNs 17 verdensmål et naturligt omdrejningspunkt i vores dagligdag.
Vi arbejder hver dag med at omsætte verdensmålene til hverdagsnære og konkrete handlinger. Vi arbejder særligt med fokus på fem verdensmål: Rent vand og sanitet, livet i havet, ansvarligt forbrug og produktion, livet på land og partnerskaber for handling.
Hverdagspraksis gør forskellen
Vores arbejde med verdensmålene kommer til udtryk i alle led af produktionen: indkøb af økologiske råvarer, stort fokus på bælgfrugter, nedbringelse af animalsk protein, fokus på vand- og strømforbrug og meget mere. Vi tænker bæredygtighed hele vejen rundt.
Ofte kan små ændringer være med til kan gøre en stor forskel. Som et led i arbejdet med en ansvarlig produktion, har vi eksempelvis arbejdet med systematiske målinger af vores strømforbrug. På den måde blev vi opmærksomme på hvor og hvornår, vi bruger mest strøm. Det har givet anledning til både udskiftning af udstyr og ændringer i arbejdsrutiner.
Læs mere
Klik her for at læse mere om arbejdet med bæredygtig madlavning i Odense Kommune.
Klik her for at læse mere om Odense Kommunes klimahandleplan.