Kulturkontakten Odense
I Odense kan du komme ind direkte fra gaden og få råd og vejledning til hurtigt at komme fra idé til kulturevent.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtHusk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
For at gøre det nemt, hurtigt og smidigt at komme fra ide til handling, har Odense Kommune et åbent rådgivningstilbud, Kulturkontakten, som du kan bruge året rundt på torsdage i lige uger kl. 15:00 til 17:00 på Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C. Datoer annonceres løbende på vores facebookside her: facebook.com/kulturkontakten/events
Mød Kulturkontaktens to konsulenter, stil dine spørgsmål til afholdelse af events og kulturprojekter i Odense og ansøg Kulturpuljen om tilskud op til 50.000 kr.
- TILBUD TIL MUSIKARRANGØRER: På udvalgte torsdage kan du også møde medlemmer af Odense Musikudvalg i Kulturkontakten, der giver musikfaglig sparring og rådgivning om budgetlægning, fundraising, relevante samarbejdspartnere og nytænkning af koncepter.
Det er helt frit og uforpligtende at bruge Kulturkontakten.
Har du ikke mulighed for at møde op personligt i Kulturkontakten, så send os en mail på stoettetilkulturen@odense.dk.
Det skal være let at skabe og arrangere kultur og musik i Odense. Vi glæder os til at høre jeres idéer!
Hvad kan Kulturkontakten hjælpe dig med?
Vi sidder klar i Kulturkontakten til at hjælpe alle gode idéer til vilde kunst- og kulturoplevelser i Odense på vej - uanset om det er økonomi, indhold, samarbejdspartnere, markedsføring, tilladelser eller locations du har spørgsmål til.
Læs, hvad vi kan hjælpe dig med, og find mange af svarene nedenfor på denne side, eller gå til:
- Kulturkontaktens facebookside: Få nyheder og tips og se hvad vi støtter!
- Odense Kommunes puljer til musik og kultur: Sådan søger du selv!
Kulturkontakten kan give dig svar på spørgsmål som:
- Skal jeg søge kulturpuljen eller musikpuljen? Og hvordan?
- Hvilke puljer og fonde kan jeg i det hele taget søge tilskud fra?
- Hvilke samarbejdspartnere er oplagte for mit arrangement?
- Hvordan kommer jeg ud over rampen med markedsføringen?
- Hvilke pladser og parker vil være oplagte at låne til mit udendørsarrangement?
- Hvordan kan jeg komme ud med min kunst til byens skoleelever?
- Hvilke kommunale kulturlokaler og -scener kan jeg leje? Og hvordan?
Arrangørernes behov for sparring og vejledning kredser ofte om de samme temaer. Derfor har vi lavet en samling af brugbar viden inden for seks populære temaer, som du kan få, helt uden at møde op:
- Få faglig sparring til arrangementets indhold
- Få sparring til arrangements placering
- Få vejledning om tilladelser til arrangementer
- Få vejledning til ansøgning og fundraising
- Få vejledning til samarbejde med frivillige
- Få rådgivning om markedsføring
1. Få faglig sparring til arrangementets indhold
Har du en god idé til en vild koncert, en udfordrende danseperformance, en kantet kunstoplevelse, et hårdtslående teaterstykke eller et eksperimenterende crossover-event, så tag kontakt til os.
I Kulturkontakten kan du få sparring til valg af relevante samarbejdspartere, passende locations og egnede tidspunkter for dine kultur- og kunstprojekter. Vi kan også hjælpe med at indkredse arrangementets målgruppe i en odenseansk kontekst og pege på initiativer, du kan gøre for at nå denne målgruppe.
Medlemmer af Odense Musikudvalg kan desuden give faglig sparring til jeres musikarrangementer – hvad enten de er konkrete projekter eller blot er idéer - med hensyn til valg af optrædende kunstnere, genreafgræsning, koncertformat samt arrangementernes omfang og kvalitet. De giver også vejledning i at skrive et godt budget og en god ansøgning - hvad enten det er til Musikpuljen eller andre fonde og musikorganisationer. Sidst kan medlemmer af musikudvalget give sparring til, hvordan I skaber udvikling og fornyelse i årligt tilbagevendende arrangementer.
I Kulturkontakten kan du få uddybet, hvad Odense Kommunes Kulturpolitik konkret betyder for dit projekt, og sparring til, hvordan du bedst kan understøtte kulturpolitikkens fire fokusområder:
- Større international opmærksomhed på Odenses kulturliv
- Styrkelse af vilkårene for vækstlag og fødekæde
- Kunst og kultur i hele kommunen
- Kunst og kultur skal ses og mærkes i byrummene
Kulturpolitikken udgør det grundlag, som ansøgninger til kulturpuljen og musikpuljen vurderes på. Læs den på odense.dk/kulturpolitik.
Få inspiration til dit projekt i denne liste over kulturoplevelser, som musikpuljen og kulturpuljen tidligere har støttet www.facebook.com/kulturkontakten/events
2. Få sparring til arrangements placering
Byen har et væld af parker, byrum, kulturhuse, koncertsale og andre lokaler til kunst og kultur. Inden du vælger et sted, til dit arrangement, bør du overveje mulighederne. Er arrangementet placeret et sted, hvor der naturligt færdes mange af dine potentielle publikummer? Giver stedet særlige muligheder for samarbejde, markedsføring og pressehistorier? Et stedet for dyrt i forhold til jeres indtægter?
Lån lokaler og arealer af Odense Kommune
Odense Kommunes udendørsarealer lånes ud gratis til foreninger, velgørende formål og ikke kommercielle, offentlige arrangementer. Læs mere om dine muligheder for at låne lokaler og arealer.
Se en række udvalgte eksempler på parker og pladser, du kan benytte til udendørs arrangementer.
Vidste du, at det er gratis at låne Rådhushallen til udstillinger, teaterforestillinger, koncerter, konferencer og lign., hvis det arrangeres af fx foreninger og institutioner med et almennyttigt formål?
Vidste du, at arrangører af ikke-kommercielle offentlige arrangementer kan ansøge om at låne ODEON eller Odense Koncerthus uden at betale leje ved brug af en af de kommunale dage?
Vidste du, at Ældre- og Handicapforvaltningen råder over en række lokaler, som kan lånes gratis af foreninger til bl.a. kreative formål? Læs mere om lån af lokale af Ældre- og Handicapforvaltningen.
Vidste du, at kommunens idrætshaller også kan lånes til kulturarrangementer, når der er ledig plads? Tag kontakt til Odense Idrætspark og hør og mulighederne.
Koncert eller forestilling? Tag kontakt til byens scener og spillesteder:
- OCC: Jyske Bank Arena (5.300 pers.), Hal C (5.000 pers.), Hal A (3.100 pers.) og Hal B (2.600 pers.)
- ODEON: Store Sal (3.000 pers.), sidescener og scenetårn (ca. 500 pers.), Byens Scene (ca. 500 pers.), Lille Sal (ca. 300 pers.) og Kammersal (ca. 250 pers.)
- Odense Idrætshal: Opvisningshallen (3.000 pers.)
- Brandts Klædefabrik: Amfiscenen (2950 pers.), Magasinet (800 pers.), Frølageret (300 pers.) og Rosenbæk Huset (90 pers.)
- DOK5000: Hallen (2.500 pers.) og Artemisia (149 pers.)
- Odense Koncerthus: Carl Nielsen Salen (1.198 pers.) og Pro Musica Salen (360 pers.)
- DYNAMO (1100 pers.)
- Posten: Posten Store Scene (900 pers.), Lille Scene (300 pers.) og Rock Loungen (70 pers.)
- SDU: Nedenunder (550 pers.)
- Odense Teater: Odense Teater Store Scene (483 pers.), Værkstedet (75 pers.), Foyerscenen (50 pers.) og Uteater/Undergrunden (50 pers.)
- Odense Rådhus: Rådhushallen (ca. 400 pers.) og Festsalen (ca. 150 pers.)
- Seniorhus Odense: Hal 2 (399 pers.) og Salen i Seniorhuset (149 pers.)
- Slagteriet (350 pers.)
- Teaterhuset: Den Fynske Operas sal (240 pers.), Teater Momentums sal (130 pers.), Nørregaards Teaters sal (100 pers.), Den Røvsmalle Biograf (80 pers.) og Den Fynske Operas foyer (80 pers.)
-
Vollsmose Kulturhus: Store sal (270 pers.) og Lille sal (80 pers.)
- Borgernes Hus: Caféscenen på 2. sal (kapacitet ukendt) og Musikbibliotekets scene (kapacitet ukendt)
- Galleri Galschiøt (150 pers.)
- Ungdomshuset: Street House (400 pers.), Dansesalen (149 pers.) og Café-scenen (70 pers.)
- Mødecenter Odense - 17:48: Store sal (250 pers.), Caféen (100 pers.).
- Vintapperstræde (ca. 150-200 per.)
- Studenterhuset: Caféen (100 pers.), Studiezonen 1. sal (80 pers.) og Salen (50 pers.)
- Jazzhus Dexter (180 pers.)
- Teater95B (120 pers.)
- Kunst- og filosoficenter Solvognen (120 pers.)
- BRONX (50-80 pers.)
- Brandts: Skulptursalen (150 pers.) og Kunstpausen (60 pers.)
- Hus88 Blangstedgård (110 pers.)
- Nordatlantisk Hus (ca. 80 pers.)
- MUSIKiKANTEN (50-70 pers.)
- Ungdomscenter Spillestedet (ca. 40 pers.)
- StudieStuen (ca. 40 pers.)
Du desuden tage kontakt til byens kirker, der ofte lægger lokaler til både klassiske og rytmiske koncerter. Fx Skt. Hans Kirke, Fredens Kirke, Vor Frue Kirke, Ansgars Kirke og Dalum Kirke.
Billedkunst? Tag kontakt til gallerier og kunst- og kulturhuse:
- Brandts
- FAA Project Room
- Fyns Grafiske Værksted
- Galleri 5000
- Galleri Galschiøt
- Galleri Solvognen
- Kunstbygningen Filosoffen
- ARTTORIUM
- ODEON
- Rådhushallen
- M100
- Albert Contemporary
3. Få vejledning om tilladelser til arrangementer
Det er nemt at få lov til at lave arrangementer i Odense Kommune, men der er nogle vigtige punkter, der skal tages stilling til undervejs.
Når du som arrangør ønsker at bruge et areal til at afvikle et event, så skal du altid som det første kontakte arealets ejer/udlejer. Når Odense Kommune er ejer/udlejer kan det hurtigt afklares om det påtænkte event kan gennemføres på den ønskede lokalitet, eller om det eventuelt skal afvikles på et andet areal eller på et andet tidspunkt.
Samtidig vil du få hjælp til at afklare hvilke myndighedstilladelser, der er nødvendige for netop dit event, hvilke særlige vilkår der er for arealet og andre praktiske oplysninger.
Ring eller skriv til Eventkontakten, Odense Kommune på tlf. 51777345 eller krs@odense.dk og bliv guidet gennem processen med dit event.
Har du udset dig et spændende udendørsareal til dit event, så ansøg Odense Kommune om udendørs arrangement. Husk også at søge Odense Politi om tilladelse til at afholde dit udendørsarrangement.
Afhængig af eventets størrelse og karakter kan det i øvrigt være nødvendigt at indhente tilladelse fra Beredskab Fyn, Park & Vej, Byggesag og Fødevarestyrelsen. Desuden er arrangører af større events forpligtede til at underrette AMK-vagtcentral på Odense Universitetshospital.
Gå i gang med at indhente alle de nødvendige tilladelser i så god tid som muligt. Myndighederne har forskellige sagsbehandlingstider og nogle tilladelser kan afhænge af hinanden.
Husk, at det er dit eget ansvar at få de nødvendige tilladelser til dit arrangement.
4. Få vejledning til ansøgning og fundraising
Odense Kommune prioriterer at støtte projekter, der også kan påvise medfinansiering i et større omfang.
Kulturkontakten kan derfor give dig vejledning til at søge både Odense Kommune puljer og de mange øvrige lokale og nationale støttemuligheder, relevante samarbejdspartnere og sponsorer samt opmærksomhedspunkter ved økonomi før og efter ansøgning.
Medlemmer af Odense Musikudvalg kan desuden rådgive om honorarstøtte, koncertrækker, koda, tariffer, entrépriser og koncertbudgetter.
På Kulturkontaktens facebookside vil du blive opdateret på, hvilke kultur- og musikoplevelser Odense Kommune støtter, de vigtigste frister for kommunale og nationale puljer samt brugbare tilbud og initiativer for arrangører og foreninger.
Byregion Fyn og de fynske kommuner tilbyder gratis adgang til platformen fonde.dk til det fynske foreningsliv på kultur-, social- og fritidsområdet. På Byregion Fyns hjemmeside kan I udfylde en kontaktformular og få ét gratis login til fondsdatabasen til jeres forening/gruppe/organisation.
Bliv inspireret af, hvad andre odenseanske kulturaktører gør, og brug hinandens erfaringer til at blive bedre. Her er en liste over mange af de fonde, som inden for de seneste par år har støttet kulturen i Odense:
Kulturfond | Har for nylig støttet |
---|---|
15. juni Fonden | Brandts, Teatret Slotsgården, The Carl Nielsen Masterclass, Det Fynske Kunstakademi, Den Fynske Opera |
A.P. Møller Fonden | Brandts, Teater Momentum, Teatret Slotsgården, Nordatlantisk Hus, Odense Lyrik, Skulpturbiennale Hollufgård, Teater Kompas, Tidens Samling, The Carl Nielsen Masterclass, Odense Musikskole, Odense Symfoniorkester, Den Fynske Opera, Studenterhus Odense, Festivalen Silhuetten, Museum Odense (tidligere Odense Bys Museer), Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), Nørregaards Teater, H.C. Andersen Paraden |
Albani Fonden | Brandts, Fyns Grafiske Værksted, Fyns Militærhistoriske Museum, H.C. Andersen Festspillene, Kulturmaskinen (Magasinet), Museum Odense (tidligere Odense Bys Museer) (Den Fynske Landsby), Odense Havnekulturfestival, Odense Sommerrevy, Odense Zoo, SPIS! Odense Food Festival, Teater Gyda, Det Kgl. Teater Balletskolen Odense, ODEON, H.C. Andersen Paraden, Odense Blomsterfestival, Studenterhus Odense, Odense Jazz Festival, Nordic Piccolo Festival, Skjaldefestival |
Arne V. Schleschs Fond | Brandts |
Aslaug og Carl Friis's Legat | Fyns Militærhistoriske Museum, Museum Odense (tidligere Odense Bys Museer) (Den Fynske Landsby), Odense Teater, Odense Zoo, Studenterhus Odense |
Augustinus Fonden | Odense Barokfestival, Brandts, Den Fynske Opera, Det Fynske Kunstakademi, Museum Odense (tidligere Odense Bys Museer) (H.C. Andersens Hus og Den Fynske Landsby), Kammermusik Odense, Odense Symfoniorkester, Teatret Slotsgården, H.C. Andersen Paraden, Odense Teater, Vokalensemblet Fyen, Via Artis Konsort, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), Nordic Piccolo Festival, Odense Internationale Orgelfestival, Foreningen Kirkekoncerter i Odense, Odense Sommeropera |
Beckett Fonden | Teater Momentum, Det Skrå Teater, Brandts, Den Fynske Opera, Nordic Performance Art, Det Fynske Kunstakademi, Teatret Slotsgården, Nordic Piccolo Festival |
Bikubenfonden | Teater Momentum, Via Artis Konsort, Teatret Slotsgården, DYNAMO, |
Brødrene Hartmanns Fond | Studenterhus Odense, The Carl Nielsen Masterclass |
BUPL's solidaritets- og kulturfond | Teater Momentum, Det Skrå Teater, Scenoskop Teaterfestival, SPIS! Odense Food Festival, Nørregaards Teater |
Bygningsbevaringsfonden af 1975 | Museum Odense (tidligere Odense Bys Museer), Den Fynske Landsby |
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat | Odense Symfoniorkester, H.C. Andersen Paraden, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), The Carl Nielsen Masterclass |
Clara Lachmanns Fond | Højbystævnet, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen) |
Dansk Artistforbund | Via Artist konsort, Den Fynske Opera, DYNAMO, Kansas City, LunArs |
Danske Bank Fonden | Studenterhus Odense |
Dansk Forfatterforening, Autorkontoen | Odense Lyrikfestival |
Dansk Islandsk Fond | Nordatlantisk Hus, Odense Lyrik |
Dansk Kapelmesterforening | Foreningen Kirkekoncerter i Odense, |
Dansk Komponistforening | Nordic Performance Art, Nordic Piccolo Festival |
Dansk Musikerforbund | LunArs, |
Dansk Skuespillerforbund | Det Skrå Teater, Teater Kompas |
Dansk Solistforbund | Via Artist konsort, Det Fynske Sangselskab, Teater Gyda, Den Fynske Opera, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), Krogagers Kaffesalon |
Dansk Tennis Fond | Den Fynske Opera |
DATS | Fabulas, Odense Dramaskole, Scenoskop Teaterfestival |
Den Faberske Fond | Brandts, Den Fynske Opera, Det Skrå Teater, Teater Momentum, Odense Symfoniorkester, Teater Kompas, H.C. Andersen Paraden, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), LAV NOGET LARM (Odense Teater), |
Den Ingwersenske Fond | Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen) |
Den Obelske Familiefond | M100, OFF Odense Internationale Film Festival, Nordic Performance art, Den Fynske Opera, Odense Symfoniorkester, Det Fynske Kunstakademi, Brandts, Odense Filmværksted |
Direktør Michael Hermann Nielsens Mindelegat | Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen) |
Dir. J.P. Lund og Hustru Vilhelmine Bugges Legat | Teater Momentum |
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond | DYNAMO, Brandts, Teatret Slotsgården |
E. Bøg Madsen Fonden | Odense Blomsterfestival |
Energi Fyns Almene Fond | Den Fynske Opera, Tidens Samling, Studenterhus Odense, DYNAMO, Brandts, Fletværket, Fyns Militærhistoriske Museum, Nordatlantisk Hus, Odense Bunkermuseum, Museum Odense (tidligere Odense Bys Museer) (Møntergården), Seniorhus Odense, SPIS! Odense Food Festival, H.C. Andersen Paraden, Davinde Stenmuseum, Odense Blomsterfestival, Nørregaards Teater, Davinde By og Kultur, Davinde Beboer- og forsamlingshus, No Title, Allerup Gamle Have, Foreningen Aasum Gamle Smedje, |
Emilie & Peter Lunds Fond | Den Fynske Opera |
Ernst B. Sund Fonden | Brandts, Den Fynske Opera |
Ernst og Vibeke Husmanns Fond | Brandts |
Fehrs Fond | Fyns Militærhistoriske Museum, Odense Bunkermuseum, Odense Teater, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen) |
Filmtalent | Odense Filmværksted |
Fondet til Dansk-Svensk Samarbejde | Højbystævnet |
Fondet til Fynske Kulturminders Bevaring | Odense Bunkermuseum og Museum Odense (tidligere Odense Bys Museer) (Den Fynske Landsby) |
Foreningen Østifterne | Festivalen Silhuetten, Seniorhus Odense, Den Fynske Opera |
Friluftsrådets udlodningsmidler | Fjordens Dag |
Frimodt-Heineke Fonden | Brandts, Nørregaards Teater |
Frobeniusfonden | Odense Internationale Orgelfestival |
Funch Fonden | Det Skrå Teater, Femi Festival, Scenoskop, Teater Gyda, Krogagers Kaffesalon |
Fynbo Fonden | Besættelsesmuseum Fyn, |
Fynske Bank Fonden | Teater Momentum, Momentum Musik, |
Fynske Frimureres Fond | Det Fynske SangSelskab, Fyns Militærhistoriske Museum, Odense Zoo, H.C. Andersen Paraden, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), Den Fynske Opera, |
Göethe Institut | OFF Odense Internationale Film Festival, Phono Festival |
Hoffmann & Husmans Fond | Nordic Piccolo Festival |
Hulda Pedersens Legat | Vollsmose Kulturhus |
Ingeniør N.M. Knudsens Fond | Fyns Militærhistoriske Museum, H.C. Andersen Paraden, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), LunArs, Brugerforeningen Brandts Klædefabrik, No Title, Den Fynske Opera, |
Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond | Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen) |
Knud Højgaards Fond | H. C. Andersens Hus, Brandts, Teater Momentum, Teatret Slotsgården, Via Artis Konsort, The Carl Nielsen Masterclass, Odense Barokfestival, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), Festivalen Silhuetten, Den Fynske Opera, Nordic Piccolo Festival, Odense Internationale Orgelfestival, Odense Drengekor, |
KODA (Kultur / Dramatik) | ODEOLOGY, Via Artis Konsort, Nordic Piccolo Festival, Resonator Live, |
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck's Fond | Teater Momentum, Brandts, Teater Gyda, Den Fynske Opera, Teatret Slotsgården, Krogagers Kaffesalon, Nordic Piccolo Festival |
Korsangernes Fællesråd | Foreningen Kirkekoncerter i Odense, |
Lademanns Fond | Teater Momentum |
L.F. Foghts Fond | Det Fynske Kunstakademi |
Lemvigh-Müller Fonden | Studenterhus Odense, Odense ZOO, Foreningen Kirkekoncerter i Odense, |
Louis Petersens Legat | Nørregaards Teater |
Marie og Christian Larsens Mindelegat | Brandts |
Marius Pedersens Fond | Svanen Dukketeater, Den Fynske Operas Venner, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen) |
Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond | Teater Momentum |
Møllerens Fond | Gæsteatelier Hollufgård, Flaetværket, Brandts, Den Fynske Opera, Det Fynske Kunstakademi, Fyns Militærhistoriske Museum, HCA Festivals, Teater Momentum, Nordatlantisk Hus, H.C. Andersen Paraden, Odense Kammermusik Odense Odense Blomsterfestival, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), Taneli Törmä – Location X, Jaiyede Jazz Festival, |
NAPA (Nordens Institut i Grønland) | Taneli Törmä – Location X |
N. O. Andersens Fond | Kunstbygningen Filosoffen, |
Nordea Fonden | Odense Filmværksted (Nørd Livet), Gæsteatelier Hollufgård, Den Fynske Opera, Det Kgl. Teaters Balletskole Odense, Fyns Militærhistoriske museum, Brandts, Danmarks Jernbanemuseum, Fjordens Dag, Fynbokoret, HCA Festivals, Teater Momentum, SPIS! Odense Food Festival, Odense Blomsterfestival, Krogagers Kaffesalon, Femi Festival, Odense Sommeropera |
Nordisk Kulturfond | Taneli Törmä – Location X, Via Artis Konsort |
Nykredit Fonden | Nordatlantisk Hus |
Ny Carlsbergfondet | Brandts, M100 |
Odd Fellow Logerne i Odense, Den humanitære Fond | Det Fynske SangSelskab, Fyns Militærhistoriske Museum |
Oda og Hans Svenningsens Fond | Teater Momentum, Brandts, Nørregaards Teater |
Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere (ORA) | Metal Mekka |
Oticon Fonden | Brandts, Den Fynske Opera, Odense Symfoniorkester, The Carl Nielsen Masterclass, Odense Barokfestival, Vokalensemblet Fyen, Taneli Törmä – Location X, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen) |
Otto Bruuns Fond | Odense Bunkermuseum |
Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat | Brandts, Teater Momentum |
Politiken-Fonden | Brandts |
Region Syddanmarks Kulturpulje | OFF - Odense International Film Festival, DYNAMO, Foreningen Ballhaus, Museum Odense (tidligere) Odense Bys Museer, Den Fynske Landsby, Odense Sommeropera, HCA Festivals, SPIS! Odense Food Festival, Kunstbygningen Filosoffen, Foreningen Byens Højskole, Teater Tværsnit, Brugerforeningen Brandts Klædefabrik, Odense Symfoniorkester, Hollufgård Artist Residence |
Rosa Nova Fonden | Odense Blomsterfestival |
S.C. Van Fonden | Odense Teater, Museum Odense (tidligere Odense Bys Museer), OFF Odense Internationale Film Festival, SPIS! Odense Food Festival, Brandts, The Carl Nielsen Masterclass, Odense Filmværksted |
Saugmann Bjerregaards Fond | Højbystævnet |
Simon Spies Fonden | Fyns Militærhistoriske Museum, H.C. Andersen Paraden |
Solistforeningen af 1921 | Kammermusik Odense, Det Fynske SangSelskab, Via Artis Konsort, Den Fynske Opera, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), Nordic Piccolo Festival |
Sonning fonden | Odense Barokfestival, Teater Momentum, Odense Bunkermuseum |
Spar Nord Fonden | HCA Festivals, Historiens hus, H.C. Andersen Festspillene, Psykologi Revy SDU, Studenterforeningen Medicin og Biomek REVYEN, Studenterhus Odense, H.C. Andersen Paraden, Odense Bunkermuseum, SPIS! Odense Food Festival, Den Fynske Opera, Brandts, DYNAMO, ODEON, OFF Odense Internationale Film Festival, |
Sydbank Fonden | Teater Momentum, Odense Blomsterfestival, HCA Festivals, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen) |
Tage og Claudine Lund-Larsens Fond | H.C. Andersen Paraden |
Teater Bandens Fond | Teater Gyda, Teatret Slotsgaarden |
Toyota-Fonden | Flaetværket, Den Fynske Opera, Det Fynske Kunstakademi, Skulpturbiennale Hollufgård, H.C. Andersen Paraden, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), Brandts, Asian Culture Festival, Nordic Piccolo Festival, |
Torben og Alice Frimodts Fond | Teater Momentum, Momentum Musik, |
Tuborgfondet | Studenterhus Odense, H.C. Andersen Paraden, SPIS! Odense Food Festival, DJ & Producer Academy Denmark, Den Fynske Opera, Femi Festival, Dansk Beatbox Forening, Odense Pride, 18Frames, Mino Ung Odense, Teater95B, Kansas City, MUsU, Kultur PåTaget, Musikhuset Posten/Dexter, ODEOLOGY, |
Veluxfonden | Fynbokoret, Museum Odense (tidligere Odense Bys Museer) |
Victor P. Christensens Legat | Brandts |
Vilhelmine født Bugge’s Legat | Teater Momentum |
Weyse Fonden | Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen) |
Wilhelm Hansen Fonden | Teater Momentum, Odense Barokfestival, Teatret Slotsgården |
William Demant Fonden | DYNAMO, Vokalensemblet Fyen, Nordic Piccolo Festival, Odense Barokfestival, Odense Internationale Orgelfestival, Foreningen Kirkekoncerter i Odense, |
Øernes Kunstfond | Det Fynske Dansekompagni, Odense Bys Museer, Resonator Live, Carl Nielsen Festival, PARLA, Odense Sommeropera, Carl Nielsen Internationale Konkurrence |
Østifternes Fond | Seniorhus Odense, 2 Timer om Ugen, Den Fynske Opera, H.C. Andersen Paraden, Eventyrligt Julemarked, Fyns Militærhistoriske Museum, Forfatterskolen Odense, |
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond | Odense Barokfestival, Brandts, Den Fynske Opera, Odense Symfoniorkester, Svanen Dukketeater, Klassisk Musik & Eventyr (Torben Iversen), Kammermusik Odense, Sanderumgaards Romantiske Have, Syddansk Musikkonservatorium, |
Aage V. Jensens Naturfond | Museum Odense (tidligere Odense Bys Museer) |
I Odense Kommune mener vi, at kulturtilbud ikke skal finansieres af kommunale tilskud alene. Vi forventer, at du som kulturarrangør i Odense også skaber indtægter fra fx entré, sponsorer og fonde. Med samarbejde og videndeling om fundraising og markedsføring gør vi kagen større og sikrer den nødvendige kvalitet, gennemslagskraft og økonomiske bæredygtighed i Odenses kulturliv.
5. Få vejledning til samarbejde med frivillige
I håndbogen herunder kan du læse om, hvad der motiverer frivillige inden for kulturområdet, hvordan du rekrutterer frivillige og organiserer arbejdet, samt hvad du skal være særligt opmærksom på.
Håndbogen er udarbejdet af Odense Kommune i samarbejde med en række kulturinstitutioner i Odense i foråret 2017.
Åben håndbogen "Samarbejde med frivillige indenfor kunst og kultur - en håndbog i Issuu"
6. Få rådgivning om markedsføring
I Odense Kommune arbejder vi aktivt med at skabe synlighed omkring byens kunst- og kulturtilbud:
- I kulturkalenderen kulturnaut.dk kan du indtaste dit event, og på VisitOdense kan du se det mangfoldige udbud af kulturoplevelser i Odense.
- I Kulturkontakten kan du få sparring og vejledning til arbejdet med PR og markedsføring – ansigt til ansigt.
- På kulturkontaktens facebookside kan du se alle de begivenheder, der støttes af Odense Kommunes kulturpulje og musikpulje.