Studiepraktik
I Odense Kommune tilbyder vi praktik til studerende på en række lange videregående uddannelser.
Praktikant i Odense Kommune
Som praktikant hos Odense Kommune får du 4-6 måneders hands-on erhvervserfaring fra Fyns største arbejdsplads, som du kan skrive direkte på CV’et.
Vi garanterer, at du får et praktikforløb fuld af spændende faglige problemstillinger, hvor du får ansvar og lov til at sætte dit præg på opgaverne.
Hvem ved, måske er praktikken vejen til dit næste studiejob eller stedet, hvor du finder dit specialeemne?
Det praktiske
Den overordnede ramme for en studiepraktikstilling er:
- Det er et krav, at du er i gang med en videregående uddannelse
- Studiepraktikken løber over et semester, dvs. 4-6 måneder (vi er fleksible, så det passer med dig og dit studie)
- Du arbejder typisk 25-30 timer om ugen, hvilket svarer til 20 ECTS-point
- Studiepraktikken er ulønnet
- Du får tilknyttet en vejleder i Odense Kommune
- Vi stiller arbejdstelefon, computer og arbejdsplads til rådighed
Søg praktik
På odense.dk/job slår vi ledige praktikstillinger op.
Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til HR og Uddannelse på esp.bmf@odense.dk.