Odense Musikskole
Her kan du læse mere om, hvilke opgaver du kommer til at arbejde med som elev hos Odense Musikskole i Børne- og Ungeforvaltningen.
Odense Musikskole tilbyder musikundervisning til børn og unge i Odense Kommune. I musikskolen arbejder vi aktivt for at give børn og unge et godt udgangspunkt for den personlige musikalske udfoldelse såvel i fællesskaber som alene, samt udvikler deres kreative evner inden for musikalske udtryk.
Vi er med til at udvikle det tværgående samarbejde mellem kommunens mange forskellige institutioner f.eks. børnehaver og skoler. Derudover arbejder vi også aktivt på at udvikle og fremme det lokale musikmiljø i Odense Kommune.
Dine opgaver som elev
Som kontorelev på Odense Musikskole vil du både stifte bekendtskab med en bred vifte af administrative opgaver. Det kan fx være:
- Personaleadministration
- Lønkørsler
- Elevhåndtering
- Sygefravær
- Administrere vores mail-postkasse og telefon
- Budget- og økonomiopgaver
- Refusioner
- Projektregnskaber m.m.
Du får udviklet dine IT-kundskaber gennem arbejdet med Odense Kommunes IT-systemer samt musikskolens eget administrationssystem. Dine sociale kompetencer bliver styrket, fordi vi er i kontakt med skolens musiklærere, vikarer, samarbejdspartnere, elever og forældre – hver uge
Du vil komme til at arbejde meget selvstændigt med dine opgaver og få masser af ansvar. Du vil indgå i skolens administrationsteam, hvor vi i perioder kan have travlt, og du vil derfor også komme til at deltage i flere af teamets afvekslende arbejdsopgaver.
Sådan er det at være elev hos os
Odense Musikskole er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor medarbejdertrivsel og socialt samvær har høj prioritet.
Din arbejdsdag vil være fra ca. 8.00-16.00 med mulighed for fleks. Vi holder fælles frokost for administration og ledere kl. 11.30 med vores traditionsrige og lidt skøre quiz. Vi hygger os meget i administrationen, hvor vi for eksempel fejrer hinandens fødselsdag med sang, gaver og kage.
En gang om måneden afholder vi et fælles personalemøde for alle ansatte, hvor du møder hele musikskolens lærerpersonale.
Din oplæringsansvarlige vil være Stine, som har været ansat på musikskolen i 6 år som PA-medarbejder.
Om Odense Musikskole
Odense Musikskole tilhører organisatorisk Børn- og Ungeforvaltningen, og indgår i tæt samarbejde med folkeskolerne i Odense Kommune. Odense Musikskole har ni partnerskabsskoler, hvor vi er til stede med undervisning både i skoletiden og i fritiden. Du skal sidde på kontoret i Danmarksgade 10 sammen med et team af 4-5 engagerede kollegaer i administrationen og to ledere. Vi servicerer i det daglige ca. 60 lærere, elever og forældre, samt mange forskellige samarbejdspartnere.
Vi tilbyder undervisning i musik til alle børn og unge op til 25 år, som bor i Odense Kommune.
Læs mere om musikskolen på www.odensemusikskole.dk.