Mød Henrik

Henrik skulle både forbi universitet og en uddannelse som serviceøkonom inden han fandt arbejdsglæden som kontorelev i Odense Kommune. I sin elevtid har han prøvet kræfter med Kontaktcentret og afstemt konto for millioner i Regnskab. Nu kan Henrik se enden på en uddannelse, der har budt på både personlig udvikling og faglige udfordringer. 

Jeg har aldrig rigtig spillet fodbold eller været meget interesseret i idræt og sport. Jeg har været den lidt mere stillesiddende, boglige type, der kunne lide at fordybe mig i stedet. Min morfar har engang sagt, at man skal vælge noget, man er glad for, for du skal nok lave det resten af dit liv, men når man aldrig har haft den der tydelige drøm, så bliver det famlende. Det eneste jeg vidste var, at jeg gerne ville være med til at gøre en forskel."

Henrik er 29 år og kontorelev i Odense Kommune og snart færdiguddannet. Det lå dog ikke nødvendigvis i kortene, at det var der, han skulle ende, da han efter gymnasiet starter på historiestudiet på Syddansk Universitet. ”Jeg interesserede mig for historie, men fandt også hurtigt ud af, at festudvalget var sjovere end landbrugshistorie fra Nordfyn i 1800-tallet”.

Henrik dropper derfor historiestudiet til fordel for en uddannelse som serviceøkonom ” ”I min tid på universitetet nåede jeg at blive formand for festudvalget og synes det var rigtig sjovt, så jeg tænkte, at det var oplagt at tjene penge på min interesse og det var så her jeg faldt over uddannelsen til serviceøkonom”.

Ordentlige arbejdsvilkår er vigtigt

Som barn af en mor, der var sygeplejerske og tillidsrepræsentant og en far, der var aktiv i fagbevægelsen, har Henrik kendt til bevægelsens mærkesager så længe han kan huske. ”Jeg blev taget med til arrangementer i fagbevægelsen fra jeg var barn og jeg har vidst, hvad en generalforsamling var før mine jævnaldrende. Jeg kan huske min far tog mig med til 1. maj. Min søstre var for små, men jeg var lidt ældre og kendte hans kollegaer, så jeg kom med. Så mødtes vi med dem, og så fik man en pølse, de fik en øl og jeg fik en sodavand. Jeg kan godt se nu, at jeg bare er blevet værget i en meget tidlig alder, men jeg synes det var hyggeligt og kunne godt lide fællesskabet i det.”

Da Henrik efter endt uddannelse som serviceøkonom får job i den private oplevelsesindustri, oplever han, at jobbet ikke står mål med de værdier, han har fået med sig fra opvæksten:

”Jeg er nok blevet præget af følelsen af at arbejde skal være fair, og min oplevelse er, at der er rigtig meget arbejde og ikke så meget løn i den private oplevelsesindustri. Det var i hvert fald min opfattelse de steder, jeg kom ind. Så det fik mig til at overveje, om det virkelig kunne passe, at jeg skulle arbejde så meget uden at få en ordentlig løn med tillæg, pension osv.”

Undervejs i sit uddannelsesforløb er Henrik blevet far og arbejdstiderne i oplevelsesindustrien passer pludselig ikke så godt sammen med et familieliv, så tankerne begynder at kredse om endnu et skift. Henrik kunne godt lide de administrative opgaver i hans job i hans søgen efter nogle andre arbejdsvilkår og arbejdstider fik ham til at overveje kontoruddannelsen.

Det gik op for mig, at hvis jeg gerne ville familielivet og drømmen om tid og overskud til min familie, så skulle jeg måske begynde at kigge nye veje igen. I oplevelsesindustrien arbejder man når andre har fri og det giver nogle skæve arbejdstider, som ikke altid passer godt med et familieliv." Henrik, kontorelev

Kontoruddannelsen blev svaret

I sin søgen efter bedre vilkår på arbejdsmarkedet falder Henrik over kontoruddannelsen, og fordi han allerede er har en studentereksamen, tager det kun 6 uger på et suppleringskursus før Henrik er klar til at søge ind.

”Det er helt klart de ordnede forhold, der har gjort det for mig ift. at skulle vælge min kommende elevplads. I Odense Kommune er man sikret lønstigninger og pension i overenskomsten - i min branche i hvert fald - og det har man ikke på samme måde i det private, hvor man selv skal forhandle og der er jeg måske sådan lidt mere type, som ikke stoler så meget på min egen forhandlingsevner og er glad for, at der er styr på den del. Og så er det også muligheden for at komme til at arbejde med mange forskellige ting, som betyder noget for mig. Jeg tror, at hvis du arbejder på en fabrik, der laver ventilationssystemer, så kommer du til at have noget med ventilationssystemer at gøre stort set hele dit arbejdsliv. Men her kan man skifte meget rundt i løbet af sin karriere, hvis man har lyst. Så hvis man føler, at man er ved at køre fast og ikke har lyst til det man laver, så kan man skifte retning selvom håndværket i bund og grund er det samme”.

Borgernes hotline på Kontaktcentret

Nu er Henrik allerede i gang med sit 2. og sidste år på uddannelsen. Som elev i Odense Kommune kommer man ud til to forskellige oplæringssteder i løbet af sin elevtid – ét år hvert sted og Henrik startede sin elevtid i Kontaktcentret, som er det sted, hvor borgernes opkald ender, når de ringer til Odense Kommunes hovednummer.

”Når man bliver ansat, laver man ligesom en ønskeliste, og så fortæller de en, hvad der kan lade sig gøre. Mit første ønske var faktisk Kontaktcentret fordi jeg tænkte, at hvis man skulle finde ud af, hvad Odense Kommune er for en størrelse, så er det måske et meget godt sted at starte.

Jeg blev taget rigtig godt imod af Christina, som er oplæringsansvarlig. Hun havde prøvet før og hun er rigtig god til at tilpasse sig eleven. Jeg fik ret hurtigt at vide at vi tager det her for det første i dit tempo - det kan være overvældende at sidde på en telefon og svare på spørgsmålet om ting, man ikke føler, man ved nok om. Men vi tager det her tempo, som du kunne tænke dig, og du kommer på telefonerne selv når du føler, du er klar og ikke når vi synes du skal.

Kerneopgaven i Kontaktcentret er at tage imod førstegangshenvendelser fra borgere, virksomheder, der har noget med Odense Kommune at gøre. De ringer ind og så kan de have spørgsmål om alt lige fra pas til byggetilladelser til førtidspension og tilskud til pensionister, forældrebetaling og alt der imellem. Og så sørger man for enten at give råd og vejledning, eller man sætter borgeren i kontakt med en kollega og får startet sagen. Så man er ligesom den første tovholder på opgaven og sørger for at borgeren kommer ordentligt videre i butikken, og derfor skal man også vide rigtig meget om mange forskellige ting, men det lærer man hen ad vejen”.

Ønsket om at gøre en forskel i sit arbejde fik Henrik til fulde opfyldt i Kontaktcentret:

”På et tidspunkt i Kontaktcentret sidder jeg med de opkald, der går til Udsatteteamet. Det var på et tidspunkt, hvor jeg selv lige var blevet far, så de her forældrefølelser fylder meget i mig. Jeg får så et kald i gennem, hvor en mor fortæller, at hun ikke kan få kontakt til sin voksne søn, som hun ved har det psykisk dårligt. Så min opgave i det tilfælde var at afklare, hvor vi ligesom stod – om hun i virkeligheden skulle have fat i 112 eller politiet. Så jeg får stillet de rigtige spørgsmål og får slået op i vores fagsystemer og får kontaktet Udsatteteamet, som kender borgeren og tager over på sagen. I den situation kunne jeg høre på hende, at hun blev glad for at blive lyttet til og at jeg kunne hjælpe hende og det gjorde mig glad.

De svære situationer i Kontaktcentret sidder Henrik heldigvis ikke alene med og udover sin oplæringsvejleder oplever Henrik i det år, han er på Kontaktcentret, også god støtte og vejledning fra sin leder og de øvrige kolleger:

Der var altid tid til at få talt et kald igennem, hvis man havde brug for det. Jeg synes, der var tid og det var både chefen og den oplæringsansvarlige og de øvrige kolleger for den sags skyld. Jeg følte aldrig, der var nogen, der bare blev overladt til sig selv."

”Et lille tandhjul i en meget stor maskine”

Som nuværende 2. årselev har Henrik fået elevplads i Regnskab i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, og det er noget helt andet.

”I modsætning til Kontaktcentret, så har jeg jo ingen borgerkontakt i Regnskab, men til gengæld er jeg vidne til økonomien bag rigtig mange menneskers liv. Jeg har altid følt mig nogenlunde talstærk og jeg tænker ret systematisk, og jeg har også tænkt, at jeg godt vidste, hvordan et regnskab hænger sammen. Men når man så sidder her, så er det bare overvældende, når der fx lige pludselig ryger 4 millioner ind på stabens konto til statsordineret heroin. I sådan et tilfælde er det godt at have en forståelse for, hvordan samspillet egentlig er mellem de bankkonti, som er i banken og som indeholder ”rigtige penge”, og så alle vores konti, som er inde i systemerne og som vi bruger til at finde ud af, hvor pengene skal hen, så de lander det rigtige sted og kommer ud og arbejde for borgerne.

Det der motiverer mig, det er at få afsluttet nogle ting. Så den der følelse af tilfredsstillelse, når man har siddet med en opgave som afstemning af misbrugsbehandling i 3-4 dage, og man endelig kan trykke bogfør i systemet og så kører det bare. Det er en kæmpe tilfredsstillelse for mig.

Det at være en del af Regnskab giver mig en følelse af at - forstå mig ret - en lidt ydmyg oplevelse af, at man er et lille tandhjul i en meget stor maskine, der får det her til at køre rundt og skabe noget kvalitet for borgerne. Men det giver mig også en følelse af at vi løser utrolig mange opgaver - altså alt muligt mellem himmel og jord - lige fra snerydning til kontrol og til betaling af regninger til Salling Group, fordi nogle kolleger har købt morgenbrød i Bilka.”

Elevpladsen i Odense Kommune har oversteget forventningerne

Forventningerne var ikke skruet helt i vejret inden Henrik startede i oplæring i Odense Kommune – måske fordi han ikke helt vidste, hvad han skulle forvente, men alligevel er han blevet positivt overrasket.

”Selvom jeg ikke havde så mange forventninger eller helt vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg startede, så har jeg alligevel været overrasket over, hvor fleksible mine oplæringssteder har været i forhold til mig og de behov jeg har haft sådan i det private og i forhold til alle logistikken omkring det. Der har jeg følt mig rigtig godt taget imod, og jeg har følt, at der har været meget fagligt indhold. Jeg har ikke lavet kaffe til andre end mig selv en eneste gang. Så hvis folk sidder med en fordom om, at man kommer ind i en afdeling, og så skal du egentlig bare kopiere og lave kaffe, så er det slet ikke rigtigt. I de afdelinger, hvor jeg har været, bliver man hurtigt meget fagfaglig og man kommer til at lære håndværket ift. fx journaliseringspligt og notatpligt. Man kommer også til at lære, hvordan gør vi det sådan helt konkret på den enkelte arbejdsplads.”

Drømmen om det gode familieliv

Inden længe er Henrik færdiguddannet og han glæder sig til at komme ud og bruge sin nye uddannelse og sine kompetencer indenfor det offentlige.

”Jeg kunne godt tænke mig noget indenfor Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Jeg synes det er et spændende område. Der er 1000 ting man laver både indenfor ydelse, tilskud og administration af borgeres økonomi. og så er der jo muligheden for videreuddannelse. Det betyder også noget, at Odense Kommune giver mulighed for det. Det ligger langt ude i fremtiden for mig lige nu, men det er en god mulighed at have – det giver også en følelse af, at man ikke behøver at stå stille.”

Men for Henrik er det vigtigste, at der er plads til at leve det familieliv, han drømmer om – med god balance imellem arbejde og fritid.

Det er et liv, hvor man kan have et normalt familieliv, der giver os mulighed for at gøre de ting vi gerne vil, som at få flere børn, rejse og generelt have tid til hinanden. Og det forudsætter en stabil indkomst og at man ikke skal bruge for meget energi på at tænke på, hvor meget jeg skal arbejde i forhold til, hvad jeg får og om jeg har mit arbejde i næste måned. Jeg føler, at der er styr på det i Odense Kommune, og det har jeg brug for, at der er."Henrik, kontorelev 

Om Henrik: 

• Henrik Jensen

• 29 år

• Kontorelev i Odense Kommune

• Oplæring 1. år: Kontaktcentret i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

• Oplæring 2. år: Regnskab i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

• Tidligere uddannelse: Har læst historie på Syddansk Universitet og er uddannet serviceøkonom

• Bor i Langeskov med kæreste og søn