Spring til indhold

Medicin og lægemiddelhåndtering

Om hygiejne og håndtering af medicin og lægemidler.

Illustration af lægemidler

Tabletter

Injektioner

Hygiejniske principper i forbindelse med injektionsgivning:

  • Start altid med håndhygiejne.
  • Der skal bruges handsker ved injektion (beskytter mod blodbåren smitte samt medicinrester).
  • Afspritning af huden foretages umiddelbart inden injektion – undtagen ved insulingivning.
  • Der anvendes en ny steril nål ved hver injektion.
  • Injektionspenne er personlige og må ikke deles mellem brugerne.
  • Anbring altid brugte kanyler i anerkendte bokse – gule kanylebøtter fås på apoteket.
  • Sæt aldrig kanyler tilbage i beskyttelseshætten.
  • Hvis kanyle og engangssprøjte skilles, skal der benyttes de dertil indrettede bokslåg.
  • Bøj ikke brugte kanyler.

Blodsukkermåling

  • Kan borger ikke selv måle blodsukker, anvendes paddehat. Brug aldrig lancet grundet risiko for stikskade.
  • Fremgangsmåde som - Hygiejniske principper i forbindelse med injektionsgivning

Opbevaring af injektionsvæsker

  • Hætteglas indeholdende lægemidler uden konserveringsmiddel kan kun anvendes indtil 24 timer efter brud på grund af risiko for bakterievækst.
  • Hætteglas indeholdende lægemidler med konserveringsmiddel kan kun anvendes indtil 14 dage efter brud på grund af risiko for bakterievækst.
  • Hætteglas indeholdende lægemidler, som personalet har tilsat, kasseres senest 12 timer efter tilsætning på grund af risiko for bakterievækst.
  • Hætteglas mærket "køleskab" eller "2 til 8 gr.C" skal opbevares i køleskab efter brud. Øvrige lægemidler opbevares ved stuetemperatur.
  • Anbrudte ampuller med medicin skal altid kasseres efter brug. Må ikke gemmes til senere administration.
  • Plastampuller med NaCl kasseres straks efter brug.

Subkutane kanyler

  • Hånddesinfektion. Rene handsker anvendes som personligt værnemiddel.
     - Læs mere om hånddesinfektion her
  • Huden desinficeres x 2 med klorhexidinsprit 0,5 % og skal tørre imellem påføringerne og inden indstik.
  • Kanylen fikseres med steril forbinding.
  • Dato for anlæggelse dokumenteres.
  • Læs mere i Håndbogen for ÆHF. Se under "hud og slimhinder" og dernæst "instrukser" og se nederst på siden under "subkutane kanyler - anlæggelse og observation".

Tilsyn og pleje af kanyle og indstikssted

  • Hånddesinfektion før og efter kontakt med kanyle.
    Læs mere om hånddesinfektion her
  • Indstiksstedet tilses dagligt.
  • Udvikler patienten ømhed ved indstikssted eller feber, inspiceres indstikssted.
  • Kanyle, infusionssæt og pumpe fjernes ved tegn på kanylerelateret infektion.
  • Kanyle og evt. infusionssæt skiftes hvert 2.-5. døgn.

 

Gå tilbage:

Odense Kommune
  • Flakhaven 2
  • 5000 Odense C
  • CVR-nummer: 35209115
  • Telefon: 66 13 13 72
Link til forside