Video
Her kan du læse vejledning til at optage video til forskningen. Alle der har sagt ja tak til at være med i forskningsprojektet skal optage video, og resultaterne er med til at udvikle det bedst mulige forløb gennem graviditet og barsel i fremtiden. Der skal optages video to gange i løbet at projektet: Ved ca. 4 måneder og igen ved ca. 12 måneder.
Du skal optage en video på 6 minutter, hvor du er sammen med dit barn. Det er vigtigt, at barnet er vågent og veloplagt, når videoen laves. I skal ikke lave noget bestemt. I skal bare være sammen, som I plejer at være det. Det skal helst foregå på fx et tæppe på gulvet. Kan du ikke sidde på gulvet, så på en seng eller sofa. Du må godt have legetøj liggende.
Her kan du se en 2 minutters video, hvor en af forskerne fortæller mere om den video, du skal til at optage:
Tjekliste (før optagelse):
- Sørg for der tilstrækkelig lagerplads på din telefon til 6 min video
- Hav en timer/et ur tilgængeligt, så I kan se når 6 min er gået
- Kameraplacering i stativ ca. 40 cm over jorden, med 1½-2 m. afstand, så man kan se krop og ansigt
- Optag med telefonen "liggende"/i vandret format
- Skriv CPR, navn og dato for optagelse på et stykke papir, som vises til kameraet i starten af optagelsen
Sådan optager du bedst filmen:
Det er nok nemmest, hvis du har en til at hjælpe med at filme. Det kan enten være din partner, et andet familiemedlem eller din sundhedsplejerske.
Mobiltelefonen skal sættes et sted, så den filmer både ansigt og krop af mor og barn. Den skal filme jer fra siden, så man kan se begge to hele tiden. Sæt gerne mobilen et sted, hvor den ikke bevæger sig. Film tæt på, men så man kan se jeres kroppe (ca. 2 meters afstand). Husk at der skal være lyd på optagelsen, så sluk gerne for musik eller fjernsyn i rummet.
For at vi kan finde ud af, hvem der er på videoen, skal du starte optagelsen med at sige dato, dit navn og dit CPR tydeligt. Du kan også skrive det på et stykke papir og holde det op foran kameraet.
Efter optagelse:
Når videoen er færdig, kan du uploade den via en sikker forbindelse til Filkassen ved Statens IT (se links herunder). Du kan også få din sundhedsplejerske til at hjælpe dig, næste gang I ses.
Når videoen er uploadet, er det kun forskningsinstitutionen VIVE, der har adgang til videoen efterfølgende.
Hvis du ikke har videoen klar før dit næste møde med Sundhedsplejersken, vil hun hjælpe dig med at optage videoen i forbindelse med kontakten.
Hvis I har lyst til at lave en video af far og barn sammen, er I meget velkomne til også at gøre det. Det foregår på præcis samme måde.
God fornøjelse med optagelsen
Hvis dit barn er ca. 4-6 mdr. skal du bruge dette link: https://filkassen.statens-it.dk/u/g8XioXjF4quRxeKv/4 mdr?l
Hvis dit barn er ca. 12. mdr. skal du bruge dette link: https://filkassen.statens-it.dk/u/qmYtolFmLam4Zi2s/12%20mdr?l
Her kan du læse mere om, hvordan dine data blive opbevaret og anvendt.