Susanne og Jens
Susanne og Jens fortæller om at være plejeforældre.
Familieplejen Odense
Familieplejen Odense
Egeparken 2 A
5240 Odense NØ
65 51 85 00
Kontakt konsulenterne i Familieplejen
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Børn og Familierådgivningen - for borgere
Åbningstider
Man - Onsdag 8.00-15.30
Torsdag 8.00-17.30
Fredag 8.00-13.00
Da vi satte os ned for at beskrive vores liv som fuldtidsplejefamilie, mente vi egentlig ikke, at det ville volde os de store vanskeligheder. Men vi fandt ud af, at det faktisk er utroligt svært at beskrive rollen som plejefamilie, fordi det griber ind og fylder alle hjørner og kroge af ens liv – både på godt og ondt.
Vi blev plejefamilie, da vi gennem vores arbejde af og til stødte på børn, som vi havde lyst til at passe på. Først var vi aflastnings familie men fik hurtigt børn i fuldtidspleje.
Vi har haft flere plejebørn – den yngste var seks måneder gammel, da han kom til os og den ældste var 15 år. I forvejen har vi to biologiske børn, som da vi startede var henholdsvis 6 og 16 år.
Vi har aldrig fortrudt at være plejefamilie – tværtimod. Det er et utroligt spændende og givende arbejde. Til tider kan det være utrolig hårdt og tungt. Det er spændende og givende, fordi man virkelig kan gøre en forskel, og fordi man får så meget igen. Nogle gange er man dog nødt til at indse, at selvom man gør sit arbejde godt, er succesraten ikke nødvendigvis 100 %.
For omkring tre år siden besluttede vi os for at blive plejefamilie på fuldtid. Det vil sige, at vi nu begge går hjemme. Vi har i dag en roligere hverdag, hvilket er rigtig godt for ’vores’ børn. Nu kan vi i en vis udstrækning selv planlægge vores dag ud fra børnenes behov. En stor fordel ved at være hjemmegående begge to er også, at man har en sparringspartner, som kan supplere og støtte en, når tingene kommer op at køre eller bliver hårde, ligesom man har en at dele glæderne med.
Der er dog nogle ting, som er vigtige at have med i sine overvejelser, hvis man tænker på at blive plejefamilie:
- Du skal være indstillet på, at du kun har børnene til låns – at de måske flytter efter flere år i plejefamilien.
- Dig og din familie vil blive følelsesmæssigt meget involveret, og det er jo selvfølgelig nødvendigt for at gøre et godt stykke arbejde. Men det betyder også, at det kan gøre ondt , når eller hvis de flytter.
- Man er en ’offentlig’ familie. Alle har en mening om os om personer. Vores måde at agere på bliver vurderet og betragtet af omverdenen eksempelvis familie, venner, skolekammeraters forældre, lærere, pædagoger osv.
- Det kan være svært for udenforstående at forstå, hvorfor vi til tider er så firkantede eller konsekvente over for barnet. De kender ikke baggrunden og ser ikke altid barnets konflikter og mere komplekse sider.
- Der er ingen hurtige løsninger – det er det lange, seje træk, der virker. I er nødt til at indstille jer på, at I ikke i alle tilfælde er i stand til at flytte bjerge – en succes kan også være at barnet ’kun’ får et acceptabelt voksenliv.
- Du bruger dig selv og din familie som arbejdsredskab. Du kan ikke gå hjem, lukke døren og lade problemerne vente til i morgen. Hvis tingene kommer op at køre, og der opstår ballade eller konflikter, sker det altså lige midt i ens familie.
- I skal være en rummelig familie og være indstillet på at samarbejde med rigtig mange forskellige typer mennesker. Både forskellige fagpersoner og de biologiske forældre, som kan svinge mellem at være tilfredse eller utilfredse, samarbejdsvillige eller ikke samarbejdsvillige, søde og rare eller destruktive og intrigante osv.
- I vil lærer rigtig meget om jer selv. Dels fordi I bruger jer selv som arbejdsredskab, og det er derfor vigtigt at kende sine egne begrænsninger, styrker og svagheder. Og dels fordi I er rollemodel for barnet. ’Du skal gøre som jeg siger – ikke som jeg gør’ dur ikke, når man har plejebørn!
- I står ikke alene! Hvis verden falder sammen, og I har brug for hjælp, er der mange muligheder. Enten kan I få hjælp ved supervision eller ved andre instanser, som Familieplejen, familierådgivere, sagsbehandlere, psykolog osv.
Vi håber, at der er nogle, som kan drage nytte af vores erfaringer som plejefamilie. Det er meget vigtigt for os at understrege, at vi aldrig har fortrudt vores valg – kun at vi ikke turde tage springet fuldt ud tidligere. Selvom det nogle gange er rigtig hårdt, så opvejer glæderne det så rigeligt.
(Navne er ændret for at tage hensyn til plejefamilien og plejebørnenes privatliv)