Spring til indhold

Akademisk mentorordning

Som virksomhed i og omkring Odense kan du hjælpe en akademiker med at komme tættere på erhvervslivet via et mentorforløb.

Hvad er mentorordningen?

I Odense Kommune ved vi, at et stærkt netværk i erhvervslivet kan være afgørende for, at nyuddannede akademikere kommer i arbejde. Det vil vi gerne hjælpe med, og derfor har vi etableret en akademisk mentorordning. 

 

Du kan som mentor og virksomhed deltage og hjælpe en akademiker videre i karrieren. Du kan selv bruge det til sparring, da du får nye øjne på din virksomhed, og måske får du endda et match med en fremtidig medarbejder via et uforpligtende forløb.

 

Vil du være mentor?

Hvis du har lyst til at være mentor for en nyuddannet akademiker, eller har du  brug for yderligere information? Send en mail til:

Herefter vil du blive kontaktet af en virksomhedskonsulent.

 

Bliv mentor af lyst

Vi har brug for din virksomhed, men du skal gøre det af lyst.

Som mentor kan du gøre en stor forskel for en nyuddannet akademiker. Nyuddannede akademikere er klar til at suge viden og gode råd til sig, og motivationen skal være gengældt.

Det er frivilligt at melde sig til ordningen, og vi sørger for at skabe det bedst mulige match mellem dig og en motiveret nyuddannet akademiker.

 

Hvem er mentorordningen for?

Målgruppen for mentorforløbet er nyuddannede akademikere, som ikke har andre udfordringer, end at de mangler at lande deres første job.

 

Fleksibelt forløb

Forløbet skal være en god og positiv oplevelse for både dig og din mentor. Derfor har I selv stor indflydelse på at tilrettelægge formatet. I skal have fokus på den personlige 1:1 relation, så forløbet skaber værdi for både dig og din mentee. Forløbet er tænkt til at vare seks måneder, hvor I har kontakt min. en gang om måneden. Det er dog fleksibelt, og I tilrettelægger det selv, så det passer ind i jeres hverdag. Hvordan, hvornår og hvad I ellers kan og vil bruge hinanden til, er noget, I aftaler indbyrdes - gerne i god tid, så I begge ved, hvad I kan forvente.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen