Spring til indhold

Send faktura

I Odense Kommune benyttes det lovpligtige NemHandel.

I Odense Kommune benyttes det lovpligtige NemHandel, hvilket betyder, du som leverandør skal sende fakturaer til Odense Kommune i et specifikt format. Formatet hedder OIOUBL-format.

Hvordan sender jeg en e-faktura til Odense Kommune?

Ved NemHandel er der flere muligheder, når du skal sende en elektronisk faktura til Odense Kommune:

1. Brug dit økonomisystem

Hvis dit økonomisystem både kan skabe og sende NemHandel-fakturaer:
Du er allerede klar til NemHandel. Spørg din systemleverandør, hvordan du kommer i gang.

2. Brug dit økonomisystem og NemHandel Programmet

Hvis dit økonomisystem kan skabe, men ikke sende NemHandel-fakturaer:
Brug NemHandel-programmet til at sende med. Når dit økonomisystem har skabt en NemHandel-faktura, sørger NemHandel-programmet for, at den bliver afsendt. Få din leverandør af økonomisystem til at hjælpe dig i gang.
Se mere på Nemhandel.dk

 

3. Brug GRATIS NemHandel-Fakturablanket

Hvis du du ikke har et økonomisystem, kan du bruge den elektroniske NemHandel-fakturablanket på www.virk.dk til at sende en faktura til en kunde i det offentlige og til virksomheder med EAN. Fakturablanketten er gratis.
Du kan finde fakturablanketten her og der er ligeledes en vejledning til blanketten på siden. 

4. Betalingsløsning

Hvis du i dag har en samlet serviceløsning eller bruger LæsInd-Bureau:
Kontakt din leverandør og undersøg om vedkommende er klar til NemHandel.
Der findes også firmaer, som tilbyder fakturaservice eller komplette økonomiløsninger, hvor du kan bruge NemHandel mod betaling.

Her er et par eksempler på firmaer:
http://www.truelink.dk/
http://www.mysupply.dk/ 
http://www.fakturaservice.dk (LæsInd-Bureau)


BEMÆRK: Anvender du i dag Læsind-service
Hvis du som virksomhed i dag benytter dig af LæsInd-bureau – skal du være opmærksom på, at der også her vil blive stillet større krav til de fakturaer, du fremsender, således de kan opfylde det nye OIOUBL format. Kontakt dit Læsind-bureau for at høre nærmere om de nye krav.

Bemærk desuden, at Odense Kommune ikke betaler fakturagebyr og i henhold til lovgivningen har ret til at udskyde betaling til kreditorer, der ikke sender regningen i form af en e-faktura.

Du kan læse mere om det på NemHandels hjemmeside

Borgmesterforvaltningen