Spring til indhold

Generelle betingelser

Læs de generelle betingelse for at drive mobilt gadesalg.

Når du har fået tilladelse til at drive mobilt gadesalg i Odense, må du tage opstilling og drive mobilt gadesalg fra:

  • En cykel, knallert eller lignende på alle offentlige veje, pladser og grønne områder i Odense Kommune med følgende undtagelser:
    • Dele af gågaden
    • Flakhaven
    • Torvepladsen på Sortebrødre Torv og Gråbrødre Plads.
  • Motorkøretøjer (salg fra varevogne, bagagerum, trailere m.m.) på alle offentlige veje i Odense Kommune uden for cityringen og bydelscentrene  

Tilladelsen gælder for 1 år.
Tilladelsen gælder IKKE på private arealer og pladser.

 

Midlertidige stadepladser

Der er i en prøveperiode oprettet 2 midlertidige stadepladser på Albani Torv. Pladserne, som er placeret på torvets sydvestlige hjørne, er i belægningen afmærket med svanesøm.

For de 2 pladser, som er gratis at låne, er gældende:
- Pladserne er uden nogen former for forsyninger af fx el.
- Både små og store salgsvogne kan få tilladelse.
- Der må ikke benyttes generator på pladserne.
- Pladserne udlånes af 1 måneds varighed ad gangen, og hvis der er flere ansøgere til én plads, tildeles der efter ”først til mølle princippet”.
- En ansøger kan tidligst genlåne samme plads efter 6 måneder, medmindre der ikke er andre ansøgere.
- Der ansøges via Borgerservice.

 

Du skal være opmærksom på, at det kun er tilladt at sælge dagligvarer. Dagligvarer er varer, der forsvinder ved forbrug, f.eks. fødevarer, vaskepulver og tandpasta.

Medbring altid din tilladelse, da denne skal fremvises ved tilsyn.

By- og Kulturforvaltningen