Spring til indhold

Maskinværksteder - etablering eller ændring

Læs om reglerne for maskinværksteder, herunder hvad du skal gøre, hvis du ønsker at etablere eller ændre et maskinværksted

Driver du eller har du planer om at drive et maskinværksted?

Du skal indrette og drive dit maskinværksted efter kravene i Maskinværkstedsbekendtgørelsen.
Disse regler gælder for virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, og som har et produktionsareal på 1.000 m2 eller derover.

Når du har fundet et egnet sted, skal du melde det til kommunen. Det gælder også, hvis du ændrer eller udvider et eksisterende maskinværksted.

Du skal lave anmeldelsen via Byg og Miljø.

Du er velkommen til at kontakte Miljø og få en snak med os, allerede inden du anmelder dit maskinværksted. Kontaktoplysninger finder du i rubrikken til højre. 

Du skal sende din anmeldelse til kommunen, inden du starter et nyt maskinværksted, eller inden du udvider eller laver ændringer.

Hvis du har en miljøgodkendelse, vil den bortfalde, hvis du foretager udvidelse/ændringer på virksomheden og du skal så herefter anmelde dine virksomhedsaktiviteter efter Maskinværkstedsbekendtgørelsens bestemmelser.

Har du brug for hjælp til at lave din anmeldelse, så er der her et par link, som orienterer dig om processen og guider dig igennem anmeldelsen:

Orientering om maskinværksteder og maskinfabrikker

Guide til BOM

 

Sådan behandler vi en anmeldelse

Når vi har modtaget din anmeldelse, vurderer vi, om den kan overholde kravene i Maskinværkstedsbekendtgørelsen. Vi vil, indenfor fire uger efter anmeldelse, fortælle om:

  • der mangler oplysninger i anmeldelsen
  • det anmeldte kan gennemføres
  • det anmeldte ikke kan gennemføres, eller kan gennemføres, under nærmere fastsatte krav, der supplerer kravene i Maskinværkstedsbekendtgørelsen.

Klima- og Miljøforvaltningen