Autoværksted, etablering og ændring
Læs om reglerne for autoværksteder, herunder hvad du skal gøre, hvis du ønsker at etablere eller ændre et autoværksted
Selvbetjening
Selvbetjeningsoversigt
Odense Slot, Nørregade 36
5000
2310 3541
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Man - Torsdag 10:00 - 14:00
Fredag Lukket
Hvad er et autoværksted?
Det er en virksomhed, hvor der foregår service, reparation, vask og overfladebehandling af motorkøretøjer. Med motorkøretøjer menes:
- Personbiler
- Varebiler
- Lastbiler
- Busser
- Motorcykler
Hvad gør du, når du vil starte et autoværksted eller ændre og udvide det eksisterende?
Vil du starte et autoværksted, skal du søge om det ved Industrimiljø - du skal også søge, hvis du vil udvide eller ændre dit værksted.
I Autoværkstedsbekendtgørelsen finder du de regler, der gælder for autoværksteder.
Hvilke oplysninger skal en anmeldelse om autoværksted indeholde:
- Hvor foregår der autolakering, undervognsbehandling, mekanisk autovask, tørring, slibning, sandblæsning, pladearbejde, karrosseriarbejde eller højtrykspuling
- Placeringen af disse aktiviteter skal du indtegne på et kort i størrelsesforholdet 1:500 eller lignende
- Dit forventede forbrug af undervogns-behandlingsmidler og maling
- Den årlige forventede mængde affald, og hvordan du opbevarer og bortskaffer affaldet
- Hvordan du begrænser støjen fra autoværkstedet til omgivelserne
- Hvordan du begrænser lugten fra autoværkstedet
- Hvordan du begrænser luftforureningen
- Under begrænsning af luftforureningen kan du fx. beskrive:
- Udsug fra rensebar, slibning, udstødningsgas, svejserøg, lakering og undervognsbehandling
- Hvilke filtre, der sidder i udsuget
- Hvor højt op, du har tænkt dig at føre dine afkast fra udsug
- Den forventede daglige driftstid
- Hvordan du har tænkt dig at opvarme værkstedet
Beliggenhedskrav til autoværksted
Hvis du etablerer et anlæg til autolakering eller undervognsbehandling, skal du placere det mindst 100 meter fra områder, som anvendes eller, som ifølge kommuneplanen, er udlagt til:
- Boligområde
- Blandet bolig- og erhvervsområde
- Institutionelle formål
- Sommerhuse
- Kolonihaver
- Rekreative områder
Krav om miljøgodkendelse
Hvis du på dit autoværksted udfører autoophug, lakering eller undervognsbehandling, hvor forbruget af opløsningsmidler er over 6 kg pr. time, skal du søge om miljøgodkendelse.
Hvis din virksomhed udleder andet end sanitært spildevand, og hvis der for eksempel skal installeres en olieudskiller, skal du søge en spildevandstilladelse.
Sagsbehandlingstid
Når kommunen har modtaget din anmeldelse, undersøger vi, om dit autoværksted opfylder kravene i Autoværkstedsbekendtgørelsen. Vi kontakter dig inden 4 uger efter, at vi har modtaget anmeldelsen.
Miljøtilsyn
Vi fører tilsyn med, at autoværksteder overholder Autoværkstedsbekendtgørelsens krav. Du kan forvente besøg af os mindst hvert 6. år.