Mindre forurenende virksomhed
Læs hvornår en virksomhed kan betragtes som en mindre forurenende virksomhed og hvordan du skal forholde dig til dette.
Selvbetjening
Selvbetjeningsoversigt
Odense Slot, Nørregade 36
5000
2310 3541
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Man - Torsdag 10:00 - 14:00
Fredag Lukket
En mindre forurenende virksomhed er en virksomhed, som er omfattet af bilag 1 i bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn. Virksomheden eller aktiviteten reguleres via Miljøbeskyttelseslovens §42.
Er du i tvivl om din virksomhed er en mindre forurenende virksomhed, så kontakt os i Industri og Miljø.
Du skal ikke anmelde en mindre forurenende virksomhed til miljømyndigheden, før du starter den, men ved etablering, flytning, udvidelse eller ændring, skal de planlægningsmæssige bestemmelser for det område, hvor du vil etablere virksomheden, overholdes.
Vi kan altid hjælpe dig med en forhåndsvurdering af de aktiviteter, som du overvejer at starte. På den måde kan du sikre dig, at du får stillet de korrekte miljømæssige krav til dineleverandører.
Det er også kommunen som vurderer om ændringer eller udvidelsen kræver nye godkendelser eller tilladelser.
Vi fører tilsyn med bilag 1 virksomhederne. Du kan forvente besøg af os minimum hvert 1 - 6 år.
Vær opmærksom på at hvis din virksomhed udleder spildevand skal du altid søge om spildevandstilladelse.
Søg om spildevandstilladelse her
Miljøgener
Hvis en mindre forurenende virksomhed forurener omgivelserne eller generer naboerne, kan kommunen pålægge virksomheden at forbedre forholdene.
Virksomhedsophør
Husk at rydde op på din virksomhed/grund når den lukker. Kontakt Industri og Miljø når du lukker, så kommer vi på et afsluttende miljøtilsyn.