Spring til indhold

Miljøtilsyn på industrivirksomheder

Forhold der gør sig gældende ved miljøtilsyn på industrivirksomheder.

Formålet med miljøtilsyn og med miljølovgivningen generelt er, at nedbringe risikoen for forurening af jord, luft og vandmiljø. I Odense Kommune lægger vi vægt på dialogbaseret miljøtilsyn, så vi sammen finder de bedste løsninger for miljøet og virksomheden.

Frekvensen af tilsyn er således at virksomheder, der har/skal have en miljøgodkendelse, har en tilsynsfrekvens mellem 1 og 3 år. Mindre forurenende virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om brugerbetaling har en tilsynsfrekvens på minimum 1 til 6 år.

For at se en overordnet beskrivelse af lovgivning og vejledning i forbindelse med miljøtilsyn, kan du hente informationer om miljøtilsyn på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Fokus ved miljøtilsynet

Der er udarbejdet en pjece med information om miljøtilsyn, som beskriver fokus på miljøtilsyn på virksomhederne. Derudover er der lavet en pjece for autoværksteder, som beskriver de miljøproblematikker, der skal tages højde for, når man driver et autoværksted.

Ved miljøtilsyn bliver der som regel gennemgået forhold omkring:

  • Affald, udledning af stoffer gennem spildevand og luft, olietanke, støjende maskiner og aktiviteter og forurening af jorden.
Har du en miljøgodkendelse, spildevandstilladelse eller et påbud med vilkår, så kontrollerer vi, at du overholder dem. Et miljøtilsyn følges altid op af et tilsynsbrev med eventuelle bemærkninger til virksomhedens miljøforhold eller, hvis der er noget der skal følges op på.
Hvis det er farligt affald, du skal følge op på, kan du finde information om opbevaring af farligt affald her.

Brugerbetaling

Reglerne om brugerbetaling betyder, at du betaler for de timer, som bliver brugt på blandt andet:

  • At føre tilsyn med din virksomhed
  • Gennemgå egenkontrol
  • At foretage beregninger på f.eks. luftforurening

Brugerbetalingen gælder alle de timer, vi bruger. Det vil sige både på at besøge din virksomhed og på andet arbejde f.eks. på kontoret.

Læs mere i brugerbetalingsbekendtgørelsen.

Opkrævning

Brugerbetaling for tilsynene opkræves hvert år i november måned. Det vil sige, at kommunen i november udsender regninger for de tilsyn og det arbejde, der er gennemført i perioden 1. november i det foregående år til 31. oktober i det indeværende år.

Klima- og Miljøforvaltningen