Spring til indhold

Nyhedsarkiv

Læs om de tidligere temaer og hvordan der tidligere har været indrettet i Det Hjælpsomme Hjem

2019

Seniorinformationsdag

Mød os på Seniorinformationsdag i Seniorhuset d. 27/11.

Her får du aktuel og relevant viden om livet som pensionist. Du kan blive inspireret til et aktivt og indholdsrigt seniorliv af foreninger i Odense og komme i dialog med kommunen. Du kan også få en rundvisning i Seniorhuset og opdage de muligheder, huset byder på.

Informationsmøderne starter kl. 9.30 og slutter ca. kl. 12.00.

09.30 til 10.30 er der oplæg fra Seniorhus Odense, Borgerservice, Ældre- og Handicapforvaltningen og Ældreråd
10.15 til 12.00 er "markedspladsen" åben. Bliv inspireret af frivillige foreninger og gå i dialog med kommunen
11.15 er der rundvisning i seniorhuset. Opdag de muligheder, huset byder på.
Vi glæder os til at se dig.

 

 

Din verden - Min verden

D. 2/11 2019 havde vi en fantastisk dag med Dalum bibliotek, hvor der var fokus på teknologi, og mødet mellem generationer.

Vi vil gerne sige tak for de mange besøg og spændende input vi fik. Det blev en dag med mange spændende oplevelser på tværs af generationerne, og mange glade deltagere i både robot-bygning, konkurrencer og afprøvning af velfærdsteknologi.

 

 

 

 

Væske

Når det bliver varmere som her i sommertiden, er det ekstra vigtigt at få væske nok.

Der findes en masse forskellige glas/kopper og sugerør som kan gøre det nemmere – vi har lavet en samling i Det Hjælpsomme Hjem – til inspiration til dig.
Læs også meget mere i Hjælpemiddelbasens produktvejledning om særlige glas og kopper eller kig forbi.

 

 

 

 

Det Hjælpsomme Hjem holdt fødselsdag

2 års fødselsdag – det måtte vi da fejre.

Fredag d. 1. marts havde Det Hjælpsomme Hjem været i gang i 2 år, det fejrede vi ved at invitere til åbent hus, hvor rådmand Søren Windell kom forbi, flere af vores samarbejdspartnere fra det lokale område og mange borgere. Tak til jer, der kiggede forbi.




Rådmanden holdt tale, da DHH holdt fødselsdag

 

 

Fremtiden flytter ind

Idéen til temaet opstod i mødet med de besøgende i Det Hjælpsomme Hjem.

Vi oplevede, at mange gav udtryk for, at teknologiens muligheder var spændende, men omvendt også kunne opleves som værende langt væk og svære at komme i gang med. Vores ønske var at være med til at inspirere og udforske sammen med de besøgende i Det Hjælpsomme Hjem.

Fokus var bl.a. på Smart Home teknologier, VR-briller og Vector-robot.

 

 

 

 

2018

Demensarrangementer

I forbindelse med efterårets tema om demens inviterede vi bl.a. til et oplæg om musik og demens.
Det var spændende at høre om betydningen af musik. Barbara, som er uddannet musikterapeut fortalte om, hvad en musik-livshistorie er, og hvordan musikken kan bruges i mødet med mennesker med demens.

 

 

Fokus på demens

Et teknologihjørne og et rum med fokus på sanser - det var to helt konkrete nye tiltag i Det Hjælpsomme Hjem, da vi satte fokus på demens. 

Teknologihjørnet viste strukturværktøjer, apps, GPS-løsninger og særlige telefoner. 

I rummet med fokus på sanser var lys, lyd og tæpper med tyngde i fokus. 

Stort som småt var præsenteret, til når demens spiller en rolle i hverdagen, og rigtig mange af tingene kan du fortsat finde i Det Hjælpsomme Hjem.  

 


Billede af sanserum

 

 

Rengøring

Det siges at vanens magt er stor ….. mon ikke også det gør sig gældende når det handler om at klare rengøringen derhjemme?

Det fleste kender vist til ”vi plejer”. Vi gør ting på en bestemt måde og bruger nogle bestemte redskaber. Nogle gange bliver det nødvendigt at ændre vaner og rutiner for fortsat at kunne klare rengøringen eller dele af den selv. For nogle handler det om flere pauser, for nogle om at løse nogle opgaver siddende, om at bruge andre klude, en anden slags støvsuger, redskaber med længere skaft, eller måske et skaft som kan vinkles.
Du er velkommen til at kigge forbi i Det Hjælpsomme Hjem og se masser af eksempler på redskaber og løsninger til at klare rengøringen og det praktiske derhjemme.

 

 

Fokus på forebyggelse af tryksår

"Ved du, hvornår du skal være særligt opmærksom på risikoen for tryksår?"

Netop det satte vi fokus på i foråret. Du kan fortsat komme forbi i Det Hjælpsomme Hjem og se, mærke, prøve et udvalg af puder. 

 


Billede af puder der forebygger tryksår

 

 

 

2017

Fokus på måltidet og madlavningen

"Uden mad og drikke duer helten ikke" - og derfor satte vi i efteråret 2017 fokus på måltidet og madlavningen. Det betød helt konkret, at spisestuen i Det Hjælpsomme Hjem blev dækket op med bestik, tallerkener, glas og kopper - alle med en særlig udformning og funktion.

Mange var forbi for at kigge og prøve de mange forskellige løsninger, og vi lagde også hus til lanceringen af Måltidshåndbogen i november 2017 i samarbejde med Byens Køkken. 


Billede af opdækning med særligt service

Her kan du kigge i Måltidshåndbogen