Praktisk information
Her kan du læse om morgentelefon, lukkedage og sampasning.
Morgentelefon
I tidsrummet mellem kl. 06.00-08.00 om morgenen er telefonen kun åben for modtagelse af sygemeldinger fra dagplejere, således at der kan arrangeres gæstepleje til børnene i det omfang, der er behov for det.
Ved sygdom vil forældrene modtage en SMS fra morgenvagten. Ved raskmelding vil forældrene ligeledes modtage en SMS.
Dagplejernes ferie- og fridage
Dagplejerne har 6 ugers ferie pr. år. Dagplejernes arbejdstid er 48 timer pr. uge, og den enkelte dagplejer optjener yderligere 7 dage til afspadsering pr. år.
Herudover optjener en dagplejer 2 afspadseringsdage på grund af 4 årlige distriktsmøder.
Dagplejerne afvikler primært deres ekstra fridage på følgende datoer:
- Den den 24. december og 31. december, samt dagene mellem jul og nytår
- Fredag efter Kr. Himmelfartdag
- Grundlovsdag
Sampasning
Der er sampasning i Dagplejen i uge 28, 29 og 30, hvor de fleste dagplejere afvikler deres hoved ferie. Dette betyder, at du ikke kan være sikker på, at dit barn kan blive passet ved den faste dagplejer, da der vil være et mindre antal dagplejere på arbejde.
Ligeledes er der sampasning i nedenstående perioder:
- Mellem Jul og Nytår inklusiv den 24. og 31. december
- De tre hverdage op til påske
- Dagen efter Kr. Himmelfartsdag
- Grundlovsdag (dagplejen lukker kl. 12.30)