Åløkke Børnehus rammer
Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtÅløkke Børnehus
Kong Georgs Vej 27
5000 Odense C
63 75 38 80
Åbningstider
Mandag - Fredag 06.45-16.45
Daglig pædagogisk leder
Pia Munk Yde NielsenÅløkke Børnehus er beliggende i hyggelige omgivelser i centrum, tæt på Åløkkeskoven. Huset er i 2 etager – vuggestuen i stueetagen (2 stuer) og børnehaven på 1.sal. (2 stuer).
Vi har skabt fleksible læringsmiljøer med plads til fordybelse og god leg. Læringsmiljøerne består af 4 grupperum, et fælles puderum og et fælles kreativt værksted.
I grupperummene er der forskelligt legetøj, som passer til børnenes alder, udviklingstrin og interesser. Her er der mulighed for konstruktionslege, rollelege, kreative sysler og fordybelse. I puderummet kan børnene udfolde sig fysisk, bygge huler, danse til musik og spille på instrumenter. I det kreative værksted forefindes der næsten alt i maling, gips, papir og piberensere – det er kun fantasien, der sætter grænser.
Udover køkkenet til madordningen, hvor vores køkkenassistent kræser for vores smagsløg, er der på 1.sal et hyggeligt køkken, hvor børn og personale har mulighed for at udfolde sig med f.eks. bagning.
Vi har en stor, gammel have, der udover at være fyldt med syrener og frugttræer, har mange hyggelige kroge. I haven er der legeredskaber, vi har cykler, mooncars, legehuse, kaniner og bålplads. Vi er ved at etablere et udendørs puderum, værksted, samt en lille urtehave.
Børnehaven bruger ofte Åløkkeskolens grønne område og multibane.