Spring til indhold

Niels Bohr Børnehus rammer

Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Børnehuset ligger tæt på grønne områder. Vi har to gode legepladser, og vi ser uderummet som et attraktivt læringsrum med rig mulighed for motoriske aktiviteter, fordybelse i leg, læring og naturaktiviteter.  

Vores 2 huse er indrettet med forskellige læringsmiljøer, som tilgodeser børnenes forskellige behov. De 2 huse er forbundet via en sti igennem legepladserne. 

Hus 1

I hus 1 har vi to vuggestuer og de yngste børnehavebørn. Vores læringsmiljøer støtter op om de forskellige fællesskaber, som børnene indgår og inspirerer til leg og udvikling. I Hus 1 er der ”åbne døre”, så børnene kan søge de fællesskaber og læringsrum, der giver mening for dem. ”Tumleren” er til motoriske aktiviteter, sang og musik. ”Motorikrummet” er med puder, klatrevæg og tov, som styrke børnenes motoriske udvikling og leg.

 

Hus 2

Her er de ældste børnehavebørn. Læringsrummene til de ældste børnehavebørn har fokus på aktiviteter, som kan udfordre, udvikle og understøtte børnenes læring på vej til skolestart. Der er fokus på forskellige aktiviteter i læringsmiljøerne med plads til konstruktionslege, regellege, spil, rollelege, tegne mm. Vi har rum, som kan lukkes af til voksenstyrede aktiviteter /fordybelse, eller som børnene kan bruge til at fordybe sig i selvvalgte aktiviteter eksempelvis Lego.