Spring til indhold

Dagligdagen i Ejerslykke Vuggestue Børnehus

Her kan du læse om en dag i Ejerslykke Vuggestue Børnehus.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Vi åbner hver dag på Stillestuen, og efterhånden som der kommer flere børn og personaler, fordeler vi os i huset efter behov. 

Om formiddagen deler vi os op i fordybelsesgrupper – de voksne fordeler sig i huset sammen med større og mindre grupper børn i forskellige pædagogiske aktiviteter, der tager udgangspunkt i de aktuelle læreplanstemaer. 

Om eftermiddagen fordeler vi os ligeledes i diverse læringsrum. Vi voksne fordeler os i huset efter behov, således at nogle voksne er ansvarlige for de praktiske opgaver og andre har fokus på fordybelse og leg.

Vi putter børn og spiser måltider efter behov.

 

Traditioner

Vi markerer højtider i løbet af året, såsom fastelavn, påske og jul. Herudover holder vi forældre-/bedsteforældrearrangementer i samarbejde med forældrerådet.

 

Forældresamarbejde

Vi prioriterer den daglige kontakt med forældrene højt. 
I samarbejdet omkring jeres børn ønsker vi at relationen er tryg, at vi kan tale sammen om stort og småt, som vedrører jeres barns hverdag her i børnehuset. 

 

Vi bruger MitBarn som et supplement til hverdagens små historier i form af billeder og små fortællinger.
Forældre er altid velkomne i Vuggestuen og forældrene bestemmer, hvornår barnet kommer og går indenfor åbningstiden.