Pædagogik i Ejerslykke Børnehave Børnehus
Her kan du læse om børnehusets pædagogik.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtEjerslykke Børnehave Børnehus
L. A. Rings Vej 18
5230 Odense M
63 75 13 50
Åbningstider
Mandag - Fredag 06.30-16.30
Daglig pædagogisk leder
Anne ØbergInklusion
Vi arbejder ud fra et inkluderende grundsyn. Det betyder, at alle børn og voksne har ret til at være og føle sig som en del af fællesskabet. Vi ser hinandens forskellighed som en ressource, så vi kan lære af hinanden og udvikles. Vi evaluerer og tilegner os ny viden gennem praksisfortællinger og arbejder hele tiden med at holde fokus på det som lykkes, fremfor det som ikke lykkes.
Vi arbejder med de pædagogiske læreplanstemaer:
- Alsidig personlig udvikling
- Sociale kompetencer
- Sproglig udvikling Krop og bevægelse
- Naturen og naturfænomener
- Kulturelle udtryksformer og værdier
- Social inklusion
Sprog
Vi har særlig fokus på sproglig udvikling, da sproget er en vigtig forudsætning for at indgå i sociale sammenhænge.
Dannelse
Vi arbejder med dannelse ud fra forståelsen af, at alle børn skal kunne begå sig i sociale sammenhænge. De skal have en forståelse af, at den måde de agerer på, har betydning for relationen til andre mennesker.
Selvhjulpenhed
Vi har stor fokus på selvhjulpenhed, da børn trives og udvikles, når de får lov til at være aktivt deltagende.
Leg og bevægelse
Gennem bevægelse og fysisk aktivitet, udvikler børnene deres sanser, muskler, led og motoriske færdigheder. Børnene får kropslige erfaringer gennem fysisk udfoldelse og lærer deres krop at kende samt får en forståelse for kroppens muligheder/begrænsninger
Udeliv
Vi leger ude i al slags vejr og tager på ture i nærområdet. Vi øver os i at holde i hånd og gå på række, når vi går tur.