Spring til indhold

Dagligdagen i Skarntyden Børnehus

Her kan du læse om en dag i Skarntyden Børnehus

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt



En typisk dag i Skarntyden: 

Kl. 06.30

Børnehuset åbner. Der serveres morgenmad indtil kl. 7.30. Morgenmaden består af havregryn og cornflakes. 

 

Formiddag: Hvert barn medbringer en lille madpakke med frugt og evt. en bolle eller lignende. Leg og forskellige fordybelsesaktiviteter, såsom kreativitet, musik, bevægelse etc.

 

Kl. 11.00 

Frokost. Børnene spiser deres medbragte madpakke. 

 

Efter frokost

Alle børn skal på legepladsen, undtaget dem, der har behov for at sove. De bliver skiftet, vi finder deres sutter, puder eller hvad de har brug for. De fleste sover i vores soverum i små køjer. Vi bliver der til alle sover, dog max. ½ time. De børn der ikke er faldet i søvn, kommer med ned igen, men så har de fået et hvil og det er ofte rigtig godt - især for de nye børn. Alle børn kan blive tilbudt et hvil på sofaen, hvis vi vurderer, at de har behov. 

Eftermiddag

Om vinteren rydder vi op udenfor inden eftermiddagsmad ved 14-tiden, hvorefter vi går ind for at spise. Om sommeren spiser vi ofte eftermiddags mad ude, alle de dage det kan lade sig gøre. Efter maden samles vi i det ene grupperum og i rummene på 1.salen til leg og aktiviteter.