Nova Børnehus rammer
Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtNova Børnehus
Ryttergade 1 C
5000 Odense C
63 75 38 26
Åbningstider
Mandag - Fredag 06.30-16.30
Daglig pædagogisk leder
Ulla Gudiksen ChamblessNova Børnehus er et af de ældste børnehuse i Odense. Vi har højt til loftet og store lyse rum. Alle grupperum har støjdæmpede lofter. Huset blev oprettet i 1883 som et såkaldt børneasyl af Indre Mission. I dag har vi ingen tilknytning til Indre Mission udover beliggenheden.
Vi ligger centralt i Odense og har adgang til såvel kultur som natur i gå-afstand. Vi er derfor på mange ture ud af huset i mindre grupper.
Legepladser
Vi fik renoveret vores legeplads i 2014. Vi har en stor legeplads foran huset med gynger, klatretårn, stort klatretræ/vandleg, sandkasse og cykler. Bag huset er der et hyggeligt gårdmiljø med cykelbane, boldbane, sandkasser, legehuse, græs og hængekøjer. Denne legeplads er ikke synlig fra gaden – så gå om bag huset og kig.
Herudover gør vi ofte brug af Børneinstitution Risings fælles store legeplads ”Vennepladsen” 5 min. herfra.
Rumindretning
Vuggestuen har sit eget grupperum, der støder op til et fælles legerum, hvor børnehavebørn og vuggestuebørn kan lege sammen. Alle rum er indrettet med en særlig funktion og særligt læringsmljø:
- Cafe/alrum: hvor der spises formiddagsfrugt og eftermiddagsmad. Her er også bøger/spil/lego og legehjørne, hvor der er indtænkt legetøj til begge køn
- Fælles legerum for børnehave/vuggestue: konstruktionslegetøj, læsehjørne, iPad-hjørne og dukkekrog. Rummet er indrettet med forskellige reposer, som danner en ramme om de forskellige legemuligheder
- Motorikrum: klatrevæg, ribber, gynger, øvrige motorikredskaber, interaktivt gulv og udklædningstøj.
- Vuggestuens grupperum: spisehjørne, dukkekrog, tumle/hygge/læsehjørne. Vuggestuen har sine egen motorikredskaber, men gør også flittigt brug af det store motorikrum.