Dagligdagen i Stige Børnehus
Her kan du læse om en dag i Stige Børnehus.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtStige Børnehus
Skippervej 9 B
5270 Odense N
63 75 30 90
Åbningstider
Mandag - Fredag 06.15-16.15
Daglig pædagogisk leder
Inge Merete Thestrup Rasmussen
Børnehuset åbner kl. 6.15 og der serveres morgenmad frem til kl. 7.20
Der holder morgensang på både vuggestuen og i børnehaven, vuggestuen starter omkring kl. 8.45 og børnehaven kl. 9.
Ved morgensang bliver der sunget, læst historie og snakket om det der rør sig i børnegruppen. Morgensangen sluttes af med at vi spiser vores medbragte frugt. Når vi er færdige med morgensangen, går dagens aktiviteter i gang.
Klokken 11 spiser børnene deres medbragte frokost og derefter er alle, der ikke har brug for en middagslur, på legepladsen hvor der bliver leget i små grupper eller deltaget i igangsatte fælles aktiviteter.
Klokken 14 spiser vi eftermiddagsmad og derefter leger børnene i mindre grupper enten på stuen eller på legepladsen. Omkring kl. 15.30 samles begge stuer igen og der er fælles afslutning på dagen.
I løbet af året afholder vi arrangementer hvor forældre og søskende inviteres, det være sig forældrekaffe, arbejdsdag, julehygge, sommerfest mv.
Vi afholder forældremøde en gang årligt og her vælges medlemmer til vores forældreråd.
I lige år inviterer vi til bedsteforældredag og i ulige år afholder vi en stor troldmandsfest, som børnene er med til at planlægge.
Vi afholder opstartssamtaler, omkring alle børn, overgang til forårs-sfo samtaler og desuden samtaler efter behov.