Spring til indhold

Pædagogik i Søhus Børnehus

Her kan du læse om børnehusets pædagogik.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Vi har i børnehuset Søhus fokus på sprog, dannelse, tidlig indsats samt naturvidenskab, science og teknologi tilpasset børns niveau. Vi tilbyder desuden aktiviteter med matematik og geometri-elementer. Børnene har adgang til kreative materialer, spil, musik og bøger for at understøtte deres udvikling. Vi tilpasser løbende vores læringsmiljøer for at sikre, at de er inspirerende, inkluderende og fremmer læring, udvikling og trivsel. Vi vægter både ro og energi i vores aktiviteter.
Vores store legeplads er en central del af vores pædagogiske tilgang. Vi skaber spændende læringsrum og vægter brugen af legepladsen. Legepladsen har forskellige områder, herunder kroge til fordybelse, plads til boldspil, skovområde med en mooncar bane, klatretræer og mulighed for naturoplevelser. Vi har også bakker, balancebomme, rutchebaner og en bålhytte. Vi bruger vores kælkebakke, når der er sne, og prioriterer at komme ud hver dag, uanset vejret.

Vi ønsker at skabe en sjov, tryg og inkluderende hverdag, hvor barnet gennem leg, læring og forskellige alsidige læringsmiljøer understøttes i :

Oplevelsen af tryghed, stabilitet og genkendelighed
Hver dag møder tydelige og nærværende voksne
Introduceres til almen dannelse
Styrkes i at udvikle selvtillid og selvfølelse
Styrkes i at danne relationer
Sproglig udvikling
Udvikling af fantasi og kreativitet
Styrkes og understøttes i sociale, motorisk og emotionel udvikling
Introduceres og inspireres af at arbejde med science og naturforståelse

Vuggestuen som er normeret til 17 børn, i alderen 7 mdr til 2.10 år.
Vi lægger stor vægt på, at børn og forældre får en tryg modtagelse og en god start på institutionslivet. Tryghed, nærvær, omsorg og sansestimulering er nøgleord i vores pædagogiske arbejde.

I løbet af barnets vuggestuetid vil vi støtte barnet i selvhjulpenhed og den spæde start på relations dannelse.
Vi har i vuggestuetiden ligeledes fokus på sociale spilleregler, begyndende læring, motorik, sproglig udvikling, dannelse og barnets generelle udvikling.

Vi har gode fysiske rammer, både ude og inde som vi dagligt benytter. Børnene deles op i mindre grupper og aktiviteterne målrettes det enkelte barns udviklingsniveau.

I vuggestuen vækker vi ikke børn fra deres middagslur, børn udvikles, vokser og lader op gennem deres søvn. Den optimale længde for barnets middagslur er 1½ time.

Overgangen:
Fordelen ved en integreret institution som vores er, at børnene allerede kender både børnehavens fysiske rammer og personale.
I tiden op til overgangen besøger barnet, sammen med personale fra vuggestuen, jævnligt børnehaven, spiser madpakker, leger og prøver at sove til middag. Så overgangen er ofte lige til for barnet,- om end der er en del flere børn at forholde sig til.

Børnehaven som er normeret til 30 børn i alderen 2.10 år til 6 år.

Også i Børnehaven er nøgleordet at alle børn skal have en tryg og sjov hverdag, med nærværende voksne, -når det er til stede dannes grundlag for, gennem leg og læring, at have fokus på læring, sprog, motorik, generel udvikling, selvhjulpenhed, relationer, sociale spilleregler, ”Fri for Mobberi” og skoleforberedende aktiviteter.

Det lyder af rigtig meget, -og det er det også, men vi har altid fokus på barneperspektivet, og på at møde det enkelte barn, netop hvor det er.
Og har de fortsat behov for en middagslur når de starter, finder vi også ud af det.

Velkommen i Børnehuset Søhus