Spring til indhold

Dagligdagen i Troldehavens Vuggestue Børnehus

Her kan du læse om en dag i Troldehavens Vuggestue Børnehus

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Morgen
Kl. 06.30
Vuggestuen åbner

Kl. 08.00-09.00
Vi tilbyder brød og frugt til formiddagsmad.

Formiddag
Kl. 09.00-10.30
De fleste formiddage er børnene i læringsgrupper. Der er 4 børn og 1 voksen i hver gruppe. Sommetider slår grupperne sig sammen. Grupperne kan være sammensat efter alder, det enkelte barns behov eller ønsket om dannelse af relationer og fællesskaber. Fælles for grupperne er, at de tager afsæt i de pædagogiske læreplaner, børnenes behov og de enkelte gruppers mål.

Derudover foregår der hver dag forskellige aktiviteter på grupperne og på legepladsen. Aktiviteterne kan være alt fra konstruktionsleg med klodser på gulvet til sang og musik, motorik, eventyrfortælling, vandleg, læsning i bøger, madlavning, kreative aktiviteter mm. Nogle dage er der flere planlagte aktiviteter end andre, da vi også vægter at imødekomme børnenes mulighed og behov for at lege selvstændigt og herigennem udvikle deres sociale kompetencer i mødet med de andre børn.

En vigtig aktivitet i vuggestuen er også at arbejde med børnenes selvhjulpenhed. Vi prioriterer derfor at afsætte tid til, at børnene bl.a. selv tager tøj af og på, kravler op på skamler og i krybber, hjælper med at tage af bordet og hælde mælk op, alt afhængig af hvilken gruppen de er på. Det er vigtigt, for at børnene udvikler et godt selvværd, at de får troen på sig selv og deres kunnen.

I løbet af året har vi desuden forskellige temauger. Det kan være temauger omkring motorik/leg, fastelavn, påske/forår, indianer/sommer, høst og jul.

Frokost
Kl. 10.30 Vi er så heldige at have frokostordning i vuggestue. Det betyder, at det eneste I skal medbringe, er et stykke frugt eller grønt om dagen. Til frokost spiser børnene i de tre aldersinddelte grupper: lille-, mellem- og storegruppen.
Efter de har spist, sover de fleste til middag.

Eftermiddag
Kl. 13.30
Børnene spiser eftermiddagsmad efterhånden som de vågner.
Om sommeren er vi som oftest ude om eftermiddagen, om vinteren er vi mest inde.
Her er vi igen opmærksomme på en vekslen mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes mulighed og behov for at lege selvstændigt.