Spring til indhold

Dagligdagen i Eventyrgården Børnehus

Her kan du læse om en dag i Eventyrgården Børnehus.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

I Eventyrgården er vores dagligdag kendetegnet ved struktur og genkendelighed. Vi organisere og tilrettelægger hverdagen, så den tilgodeser og understøtter alle børns læring. Vi har et ansvar for at støtte alle børn med forskellige udfordringer og sikre at alle børn har mulighed for at deltager i fællesskabet. Det er en af grundene til, at vi arbejder i mindre grupper hver dag. Hver medarbejder, har på forhånd gjort sig nogle overvejelser om hvad børnegruppen har brug for og hvad de skal sætte i spil, når de går i grupper. Hver tirsdag, om formiddagen, går personalet fra, på skift, for at forberede sig.  Derfor har vi altid udedag tirsdag formiddag, for alle børn og de voksne som ikke har forberedelsestid.

 

Vores hverdag ser således ud:

 

Vi åbner kl. 6.30 og lukker kl. 16.30- hver dag.

 

Vi har hver dag en voksen som hjælper med at vinke farvel, til mor eller far.

 

6.30 – 7.30 mødes vi i Fællesrummet, hvor der er mulighed for at lege med en ven eller fordybe sig i forskellige aktiviteter, såsom spil, tegne og lignende.

 

7.30 går vuggestuebørnene ind på vuggestuen og de øvrige børn fordeler sig rundt i huset. 

 

8.45/9.00 – 9.30 holder vi Samling i mindre grupper. Gælder både vuggestuen og børnehaven. 

 

9.30 – 10.30/11.00 arbejdes der i mindre grupper. Gælder både vuggestuen og børnehaven.

 

10.30 – 11.15 spiser vuggestuen frokost. Herefter bliver de lagt ud at sove.

 

11.00- 12.00 spiser børnehaven frokost, på skift i caféen. Herefter er der mulighed for en middagslur, for dem der måtte have behov.

 

De øvrige børn udforsker legepladsen frem til kl. 13.30

 

13.30 – 14.30 spiser børnehaven eftermiddagsmad, på skift. Vuggestuen spiser eftermiddagsmad efterhånden som de vågner. 

 

14.30 – 16.30 her er børnene i gang med forskellige lege, og mange bygger videre på formiddagens lege/aktiviteter.

 

I løbet af året har vi flere faste aktiviteter/ traditioner som fx: fastelavn, påske, jul, bedsteforældredag, forældredag, 14 dags skovprojekt, storegruppen, legetøjsdag, Syng sammen, motionsdag, maddag og lignende.