Vandtårnet Børnehus rammer
Beskrivelse af børnehusets indretning og udendørs rammer.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtVandtårnet Børnehus
Hjallesevej 3
5000 Odense C
63 75 17 36
Åbningstider
Mandag 06.45-17.00
Tirsdag - Fredag 06.45-16.45
Daglig pædagogisk leder
Jette Seneca JespersenHuset, som oprindeligt blev oprettet som nødinstitution, er indrettet i et ældre byhus i 3 etager. De lidt utraditionelle rammer bliver maximalt udnyttet og vi bestræber os på at skabe personlige rum, der pirrer børnenes fantasi og nysgerrighed. Vi eksperimenterer kontinuerligt med rammerne, bl.a. med møbler som er flytbare.
Vi har en dejlig stor legeplads, som vi hver dag er ude på - i sommerperioden er vi ganske lidt inde og trækker f.eks. i stedet traditionelle indendørs aktiviteter med udenfor (konstruktionslegetøj, tegnesager, bøger osv.).
Bag legepladsens hegn er et stykke jord, som vi pt har lejet af Odense Kommune. I samarbejde med forældre og lokalbefolkningen, har vi etableret små byhaver. Børnehuset har deres egne "haver", hvor der såes og høstes fra. Derudover bruger vi grunden til at lave bålmad, til at lave "Tarzanbaner" og når vi har brug for lidt ekstra plads til boldspil og lign. Målet med jordstykket er at skabe en oase midt i centrum, som bruges til mere og andet end hundeluftning.
Vi lejer os derudover ind i den lokale badmintonhal, som en gruppe af både vuggestue- og børnehavebørn boltrer sig i en gang ugentligt.
Vandtårnet har to motoriserede Christiania cykler, så vi nemt kan komme på tur med en mindre gruppe børn. Vi bor i centrum af Odense og benytter os af de mange gratis tilbud f.eks. dyrskue, museer, teater, biograf, festials mm.